Sydgrønland: Hjælp Jens med at passe på træerne i Narsarsuaq – DEL GERNE

Jeg har en opfordring til folket i Narsarsuaq og generelt til folk i nærheden af træerne og håber at I kan hjælpe mig med at sprede budskabet.

Lidt om mig først:
Jeg læser til Skov og naturtekniker og har været i praktik hos Majoriaq i Qaqortoq siden juli.
Mine primære opgaver sydgrønland er at sørge for plante og pleje træer rundt omkring i Sydgrønland. Jeg er bosat i Qaqortoq og indimellem er jeg i Narsarsuaq.

Lige pt. er jeg i Narsarsuaq og skal klippe julepynt, sammen med unge fra Majoriaq, så folket kan pynte deres hjem med gran, fyr eller lærk.

Men inden de unge fra Majoriaq kommer og hjælper med at klippe træer, har jeg gået en tur i Arboretet i Narsarsuaq og har opdaget at træerne har været udsat for hærværk.
Det er tydeligt at se træerne har været i skydelinien, sådan at træer har fået skudt toppen af og dermed mister træets værdi og kommer til at vokse ujævnt og risikere at uddø, da det åbner op for svampeangreb.

Så min opfordring er at lade være med at skyde efter træerne, så de unge og deres foreældre kan få gavn af det år efter år.

Håber I kan hjælpe mig. Mvh. Jens Svenningsen