Orangutanger selvmedicinerer

 

Et nyt studie viser, at orangutanger på Borneo laver en salve af bladene fra planten Dracaena cantleyi, som de smører på huden for at lindre ømme muskler. Et eksempel på regnskovens utrolige genetiske rigdom, som også er nyttig for mennesker.

Af Anni Hjortegaard Jensen

Naturen er rig på medicin, hvilket lægemiddelproducenter har opdaget og udnyttet til at skabe produkter, der kan findes på apotekernes hylder og på vores badeværelser. Men vi mennesker er ikke de eneste dyr, der kan finde og bruge helbredende stoffer. Ny research tilføjer nemlig orangutanger til den voksende liste af arter, der selvmedicinerer. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.com.

Eksempler på selvmedicinerende dyr er ikke usædvanlige. Nogle fugle gnubber myrer ud over deres krop. Forskere tror, at myresyren, som myrer producerer, måske bliver brugt af fuglene som et svampe- eller bakteriedræbende middel. Man har oberserveret kapuchineraber gnubbe deres pels med planter, der har insektmiddellignende egenskaber. Derudover tror forskere, at chimpanser ofte sluger hele blade fra bitre planter, som de normalt ikke ville spise, for at behandle sig selv for rundorme.

Selvmedicinering er aldrig blevet bevist hos Asiens menneskeaber, orangutangerne. Det ændrer et nyt studie, der blev udgivet i Nature i sidste uge. Studiet påviser, at en plante, der bliver brugt af orangutangerne på Borneo (Pongo pygmaeus) rent faktisk hat anti-inflammatoriske egenskaber. Studiets resultater viser, at menneskeaberne sandsynligvis bruger planten for dens medicinske egenskaber og det er det første videnskabelige bevis på bevidst, selvmedicinering hos menneskeaber.

Planten hedder Dracaena cantleyi og er en storbladet plante, der findes i det sydøstlige Asien. Bladene indeholder saponin, en kemisk forbindelse, der gør dem bitre og derfor utiltrækkende som fødekilde.

Saponin skummer når det bearbejdes og på trods af dets bitterhed, har forskere observeret orangutanger på Borneo tygge på D. cantleyi blade og derved skabe et sæbeagtigt skum, som de så smører på deres hud.

Plante brugt af både mennesker og aber til at lindre ømme muskler

De blade som orangutangerne ikke bruger til at smøre på deres hud, spytter de ud, hvilket fik forskerne til at mistænke, at de ikke blot spiste bladene. Forskerne vidste dog ikke med sikkerhed, om D. cantleyi havde nogen medicinske egenskaber, der kunne hjælpe med at forklare opførslen. For at besvare spørgsmålet gik forskere fra forskellige institutioner rundt om i verden sammen for at finde ud af, om planten indeholdt noget, der kunne forklare, hvorfor orangutangerne tyggede på de bitre blade for at lave dem til en salve.

Den farmakologiske analyse viste, at D. cantleyi havde antiinflammatoriske egenskaber. De fleste orangutanger, som man så bruge bladene, var hunner, der smurte det på deres arme. Forskerne tror, at de bruger det til at lindre armmuskler, der er ømme efter at bære på deres unger.

Mennesker på Borneo bruger efter forlydende D. cantleyi til at behandle led og muskelsmerter.

“At de lokale bruger de knuste blade til at lindre ømme muskler og led understøtter teorien om, at orangutanger bruger det til at behandle lignende problemer,” skriver forskerne i deres studie. “Oprindelige folk på Borneo bruger for eksempel bladene til at behandle smerter i armene efter et slagtilfælde, muskelsmerter og til hævelser og ømme knogler.”

Ifølge Nikolai Lang, kommunikationschef hos Verdens Skove, giver studiet os mennesker endnu en grund til at bevare regnskovene:

“Regnskoven er naturens eget medicinskab og skovene rummer et væld af genetisk rigdom, der desværre er ved at gå tabt, fordi skovene fældes. Mellem 25 og 50% af nye lægemidler bliver udviklet på baggrund af planter, der er fundet i regnskoven. Derfor er det også vigtigt at vi passer på regnskoven for vores egen skyld”