???? Aftale om oprydning i Grønland på plads

Foto: Twitter

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen har netop underskrevet en aftale om oprydning efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland. I regeringens udspil til nyt forsvarsforlig er der afsat 180 mio. kr. over de næste seks år til aftalen.

Danmark og Grønland har netop indgået en aftale om at rydde op efter tidligere amerikansk tilstedeværelse i Grønland.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen underskrev i dag aftalen i Grønlands repræsentation i København.

I regeringens udspil til nyt forsvarsforlig er der afsat 180 mio. kroner over de næste seks år til aftalen, som en grønlandsk-dansk styregruppe får ansvaret for at føre ud i livet. Styregruppen træffer i fællesskab de praktiske beslutninger om, hvor og hvornår oprydningsindsatsen skal gennemføres.

– Regeringen har allerede i sommer erklæret sig klar til at finansiere oprydning, og det glæder mig, at vi nu har en konkret aftale. Så kan vi nemlig komme i gang med arbejdet. Det ved jeg, at vores grønlandske kolleger også ser frem til, og det er en fin konstruktion med en grønlandsk-dansk styregruppe, der i fællesskab træffer de praktiske beslutninger, siger Esben Lunde Larsen.

– Det har været et ønske fra Grønlands side gennem mange år, at der ryddes op efter de tidligere amerikanske aktiviteter i vores land. Jeg er glad for, at regeringen nu har påtaget sig et aktivt ansvar og taget initiativ til, at vi i de kommende år kan arbejde sammen om at gennemføre oprydningen, siger formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.

Aftalen omfatter steder, som amerikanerne ikke længere bruger til militære formål, og hvor der ikke er indgået anden aftale. Grønland og Danmark vil i fællesskab i forløbet udvælge de steder, som vil blive ryddet for efterladt amerikansk materiel.

Styregruppen skal bl.a. tage stilling til de lokaliteter, hvor der skal ryddes op, prioritere indsatsen og beslutte, hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at sikre en hurtig og effektiv oprydning. Styregruppen skal også tage stilling til behovet for en vurdering af forurening på lokaliteterne.

Blandt de områder, som er omfattet af aftalen, er Marraq syd for Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq.  Marraq og Ikkatteq er forladte landingsbaner anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig som en del af luftbroen over Atlanten. Der er omkring landingsbanen på Ikkatteq efterladt tusindvis af tomme brændstoftønder samt resterne af bygninger og nogle køretøjer.

Læs aftaleteksten her.

Hvem håber du kommer til at sidde i den ny koalition? Flertal kræver 16 mandater - Du kan vælge op til 4 svar. Hvis du håber på nyvalg, bør du naturligvis kun vælge den svarmulighed

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...