??Håndsrækning på 100.000 kroner

Sydhavsøernes Grønne Biavleverforening. Fotograf Carsten Bundgaard.

Er du en del af et fællesskab? Dyrker du idræt, spiller musik, eller er du på anden måde engageret i frivilligt arbejde? Og kunne jeres fællesskab bruge en hjælpende hånd på 10.000 kroner til at styrke det fremtidige arbejde? SEAS-NVE uddeler i marts ti donationer til lokale fællesskaber i region Sjælland.

I foråret 2017 modtog Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening en donation til at etablere en observations-skolebigård, som skulle være med til at afdække, hvorfor dødeligheden blandt bierne på Lolland-Falster har været så høj de senere år.

Kai Pedersen, der er formand for biavlerforeningen siger, at ”uden donationen havde det ikke været muligt for os at oprette vores observationsbigård, så vi kan følge med i og registrere udviklingen af vores bifamiliers overlevelse. Vi er derfor rigtig glade for, at vi har fået mulighed for at bidrage til Dansk Biavlerforenings nationale indsats for at beskytte den danske honningbi”.

Donationer der gavner

Siden 2013 har SEAS-NVE uddelt i alt 90 donationer på 10.000 kroner, og i marts uddeler SEAS-NVE yderligere ti donationer til en samlet værdi på 100.000 kroner.

”Vi ønsker at være med til at sætte fokus på regionens mange stærke fællesskaber. Derfor sender vi en håndsrækning til ti udvalgte initiativer, der spiller en vigtig rolle for sammenhængskraften i deres lokalsamfund. Med støtte til disse lokale initiativer og ildsjæle håber jeg, at vi i SEAS-NVE kan være med til at skabe værdi og livskvalitet for rigtig mange mennesker”, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

SEAS-NVE arbejder hver dag for at skabe værdi til hver enkelt af koncernens andelshavere, kunder og til fællesskabet i Region Sjælland. Som en veldrevet koncern genererer SEAS-NVE årligt overskud. En del af dette overskud bliver ført tilbage til fællesskabet i region Sjælland blandt andet i form af SEAS-NVE’s donationsprogram.

Kunne I have glæde af en donation?

SEAS-NVE ønsker at støtte lokale initiativer og arrangementer for på den måde at bidrage dels til fællesskabet dels til udvikling og aktivitet i region Sjælland.

Næste uddeling sker i marts med ansøgningsfrist den 10. marts 2018.

Læs mere på www.seas-nve.dk/donation

Fakta:

I 2017 modtog disse tyve en donation fra SEAS-NVE:

  1. Økobasen, Hyrdehøj Skov, Roskilde
  2. Næstved Døveforening
  3. Fejø Kammermusikfestival 2018
  4. Ældre Sagen Nysted
  5. Karrebæksminde Vinterbadeklub, Næstved
  6. IF Frem Bjæverskov Gymnastik, Køge
  7. Mørkøv Kinos Venner
  8. Dianalund Idrætsforening, Gymnastikafdelingen
  9. ”Grønne hjerte og oasen gennemstrømmer byen”, Regstrup
  10. Tårnborg Lokalråd, Korsør
  11. Sydhavsøernes Grønne Biavlerforening fra Nr. Alslev
  12. Hyldebo Grundejerforening ved Gniben, Sjællands Odde
  13. MAKVÄRKET Kultur- & miljøforening i Knabstrup
  14. Klima- og Energigruppen Stevns                        
  15. VeteranHaven i Slagelse
  16. Sejerø Idrætsforening                                              
  17. Coding Pirates, afdeling Sorø                                                        
  18. Køge Spillemandsforening
  19. Svinninge Forsamlingshus
  20. Kræftforeningen De Aktive fra Lundby, Næstved

 

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...