🇩🇰Medlemmerne fĂĽr ordet: “Vi ser børnebyerne som et afgørende instrument i at gøre vores landsbyer attraktive for tilflytningen af børnefamilier

I Norddjurs Kommune har man reddet de smĂĽ skoler gennem en “decentral centralisme”, hvor skole, SFO, børnehave og dagplejer smelter sammen i konceptet “børnebyer”.

Spredt over den østjyske kommune Norddjurs Kommune ligger syv børnebyer, hvor
lokalsamfundets børneinstitutioner er rykket sammen under Êt tag. Derudover er der en børneby, hvor skole og børnehave ikke fysisk er samlet. Med modellen sparer kommunen ledelsesudgifter samtidig med, at skolen og børnehaven kan bevares i de smü lokalsamfund. Landdistrikternes FÌllesrüd giver ordet til borgmester Jan Petersen (S) i vores medlemskommune for at om modellen, der büde sikrer en rød trüd i børnelivet og müske flere tilflyttere.

Hvad er baggrunden for etableringen af børnebyer?
– Det er en decentral centralisme. I stedet for at stĂĽ med to til tre forskellige driftsenheder i et landdistrikt, som er sĂĽrbart pĂĽ grund af eksempelvis faldende befolkningstal, slĂĽr man pjalterne sammen og løser alle tre opgaver inden for samme ramme. Tidligere havde vi en sektordeling, hvor hver sektor havde sin egen driftsenhed. I forvaltningen var det inddelt i en skolesektor, en dagtilbudssektor og en dagplejesektor. Det besluttede vi at gøre anderledes, sĂĽ der i stedet er ĂŠt sted, hvor tingene mødes. Her er den institutionelle kraft samlet, og det betyder, at vores decentrale system kan fortsĂŚtte med at vĂŚre decentralt. Vi afviste at lukke skoler ved at samle flere opgaver under samme tag og derved fĂĽ større børnevolumen.

Hvordan kommer det til udtryk?

– Man har tĂŚnkt hele organisationen sammen. Fx er der en personalestue frem for et lĂŚrervĂŚrelse. Og har man fĂĽ børn i SFO’en om morgenen og ud pĂĽ de sene eftermiddagstimer, og gør det samme sig gĂŚldende for børnehaven, sĂĽ kan man tilrettelĂŚgge det pĂĽ en mĂĽde, sĂĽ der er to pĂĽ arbejde i stedet for fire i ydertimerne, som samlet set passer alle børnene fra begge steder. Det er et helt synligt eksempel pĂĽ, hvordan man kan lĂŚgge funktionerne sammen.

Hvordan er børnebyerne struktureret fysisk?

– De fleste steder har vi lavet en fysisk sammensmeltning af skole, SFO, børnehave og dagpleje. Et sted har vi bygget en fløj pĂĽ skolen, et andet sted har vi bygget børnehaven ind i en ledig skolefløj, et tredje sted har vi bygget en helt ny børnehave. Der er lige sĂĽ mange udgaver, som der er børnebyer. IdĂŠen er, at den enkelte børneby folder det ud, sĂĽ det passer til det pĂĽgĂŚldende sted. Nogle steder anvender børnehaven skolens rum, fx gymnastiksalen eller boldbanen. Men der er en adskillelse, sĂĽ de smĂĽ ikke børn ikke render rundt med børn i 6. klasse. Vi har altsĂĽ ikke ophĂŚvet børnehavelivet og smeltet det sammen med skolelivet.

Hvad har effekten af børnebyerne vÌret for jeres lokalomrüder?

– Det er lidt tidligt at vurdere konkrete effekter, men man kan mĂŚrke, at det er noget, der binder lokalsamfundet sammen. Hvis der er nogen, som begynder at pirke til troen pĂĽ børnebyerne, stĂĽr der nogle klar til at kĂŚmpe. Der er virkelig en energi omkring børnebyerne. Nu har vi to gange haft valg, hvor vi har bekrĂŚftet, at det er den her vej, vi vil gĂĽ. Det, tror jeg, har vĂŚret med til at modvirke en fraflytning. Jeg er ret overbevist om, at hvis vi havde lukket ned for skolerne, var der sket en fraflytning.

– Men sandheden er jo ogsĂĽ, at vi har lukket en skole, fordi den var for lille. Den var prĂŚget af at ligge tĂŚt pĂĽ GrenĂĽ, og selvom vi var inde over en satellitmodel, endte vi i samrĂĽd med forĂŚldrene med at lukke den. Vi har ogsĂĽ lukket to børnehaver i lokalsamfund, og det var ogsĂĽ svĂŚrt. Men der var vi nede i børnetal omkring de 15-20, og der lĂĽ alternativer 4-6 km. vĂŚk. SĂĽ vi har ogsĂĽ den modsatte historie. Men børnebyerne har vĂŚret et alternativ til at lukke endnu flere skoler.

Er der andre ting?

– PĂĽ et forebyggende plan giver børnebyerne en sammenhĂŚng i børnenes liv. Man ved, hvad det er for børn, man har med at gøre. Det betyder, at de børn og familier, der har brug for en ekstra hĂĽnd, allerede er kendt, nĂĽr de begynder i skole. For de bevĂŚger sig jo ikke ud af organisationen. Samtidig kommer der en vis kontinuitet i de relationer, forĂŚldrene danner rundt om skolen og i skole- og børnehavebestyrelserne. PĂĽ den mĂĽde fĂĽr vi en trĂĽd rød pĂĽ tvĂŚrs af de klassiske sektorer i børnebyerne. Desuden er der praktik forbundet med det. NĂĽr børnefamilierne skal navigere mellem pendlerjob og forskudte arbejdstider, gør det hele planlĂŚgningen nemmere, nĂĽr man skal hente og aflevere alle børnene et sted.

Den decentrale centralisme – hvad betyder den for jeres kommune?

– For at fastholde en decentral bosĂŚtning er det vĂŚsentligt at sikre decentrale institutioner, som man dagligt betjener sig af i nĂŚromĂĽdet. SĂŚrligt skoler og børnehaver er vigtige for bosĂŚtning af nye borgere, herunder børnefamilier. Der sker et fravalg af et omrĂĽde, hvis der ikke er de tilbud i nĂŚrheden. Samtidig er skole-og børnehavestrukturen en helt afgørende del af at have et velfungerende civilsamfund, fordi det skaber et netvĂŚrk. Man bliver lynhurtigt en del af et fĂŚllesskab, nĂĽr man har børn og afleverer dem i skole og børnehave det samme sted. Den bedste mĂĽde at danne relationer i en landsby som tilflytter at have børn sammen.

Hvad har denne mĂĽde at arbejde med landdistriktspolitik betydet for jeres kommune?

– Det har givet en ro i tĂŚnkningen i vores kommune. I de ĂĽr jeg har vĂŚret borgmester, har jeg oplevet, at der er kommet en tro pĂĽ, at man kan noget selv. Jeg tror, at det har styrket og fornyet vores landsbyers levedygtighed. Samtidig tror jeg, at det har modvirket fraflytning. Det vĂŚsentlige er, at lokalsamfundets institutioner ikke hele tiden er truet pĂĽ deres eksistens. Hvis man har øje pĂĽ et hus i et omrĂĽde og hører, at det ikke er sikkert, at børnehaven er der om tre ĂĽr, sĂĽ finder man nok et hus et sted, hvor det er mere sikkert, at der er tilbud til ens børn. Derfor er den politiske stabilitet omkring børnebyerne vigtig, hvis man skal veksle det til bosĂŚtning og undgĂĽ fraflytning.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med børnebyerne?

– Vi ser børnebyerne som et afgørende instrument i at gøre vores landsbyer attraktive for tilflytningen af børnefamilier. Og vi tror, det kommer til at virke. Vi har ikke nettofraflytning, men et nogenlunde uĂŚndret indbyggertal i kommunen og har haft det over nogle ĂĽr. Men uden at gĂĽ i dybden med alle mellemregningerne, sĂĽ tror vi, at det kan øges.

Hvad har udfordringen vĂŚret for jer ift. landdistriktsudvikling?

– Vi ligger i Østjylland, sĂĽ for os handler det om at have en tiltrĂŚkningskraft i konkurrencen med alle de andre østjyske kommuner, som ogsĂĽ er i vĂŚkst. Vi skal finde vores platform i det store østjyske omrĂĽde. Vi hører til de, der ligger lĂŚngst vĂŚk fra motorvejen, og vi ligger ikke lige op ad Aarhus Kommune. Derfor tilrettelĂŚgger vi vores strategi efter, at vi har noget, der passer til de østjyder, der gĂĽr med en drøm om at lade deres børn vokse op uden for de store byer i mindre enheder. Her er børnebyerne et vĂŚsentligt argument for at skabe sikkerhed og tryghed om, at basisservicen er i orden.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

– Generelt kan man lade sig inspirere af arbejdet pĂĽ tvĂŚrs af børnehave og skole. Der er nogle ting, der smelter sammen og nogle overgange, som bliver lettere. Der kommer en rød trĂĽd gennem børnenes liv, og det er en god mulighed for at følge de børn, der har brug for en hĂĽnd og ekstra støtte. StĂĽr man med et faldende børnetal, en stor skole og børnehave, er mit rĂĽd til andre kommuner; inden I lukker ned, sĂĽ tĂŚnk lige over, om I kunne fĂĽ noget ud af at flytte tingene sammen i stedet. Prøv at gentĂŚnke konceptet og skabe noget nyt.