🇬🇱Den unge grønlandske kunstner Aká Lynge, håber på hjælp!

FOTO: Aká Lynge

Aka Lynge er 30 år, og er bosat i Tommerup stationsby på Fyn. Hun bor sammen med sin lille familie – to drenge og hendes mand.
Aka er en grønlandsk kunstner og har udstillet flere gange bl.a. i Odense, Middelfart og Århus.
Motiverne på hendes billeder kredser om den levende natur og mennesket-som-natur. Når man betragter den grønlandske natur – som f.eks. isbjergenes refleksioner og silhuetter, som giver en fornemmelse af at de svæver – er det som om realisme vs. surrealisme – realitet vs. mytologi – indre og ydre – er forbundet på en anden måde end det vi kender fra det vestlige verdensbillede.

??Læs mere om Aká Lynge

Aka Lynge udstiller sine malerier i Det Grønlandske Hus i Aarhus

Jeg tror, at mine malerier kan hjælpe til at forstå det grønlandske verdensbillede og måske også kan give et nyt perspektiv på, hvordan vi forholder os til naturen og mennesket

Aka blev udpeget til at udstille sine malerier på en udstilling på Dounan Art Museum i Kunming, Kina, som finder sted fra 8. august – 28. september 2018. Titlen på udstillingen er: “Worlds Meet Each Other – Art, Cultures and Friendship in Contemporary world”, og temaet omhandler global opvarmning, hvilket jo passer fint i forhold til Aka’s kunstneriske profil anført ovenfor.

Det vil være første gang Aka udstiller i udlandet, og kunne give hendes kunst adgang til en international scene.
Udstillingens europæiske koordinator er Pashmin Art, som er et galleri fra Hamborg. Galleriet har specialiseret sig i at forbinde og promovere kunstnere fra hele verdenen. Deres koncept er at omkostninger til transport og promovering er betalt af kunstneren selv – hvor Pashmin Art så leverer infrastruktur og professionel ekspertise.

Udstillingen vil beløbe sig til ca. 43.000 kr (5800 €) og Aka skulle gerne have samlet beløbet sammen indenfor tre ugers tid. Aka  har søgt fonde og oprettet en ‘go-fund-me’ her: https://www.gofundme.com/7vfjp-exhibition-in-china , som foreløbig har indsamlet 1650 kr.

Du kan også støtte på konto nr 7780 0002248730

Du kan se Aka’s malerier på hendes webside her: www.galleriakalynge.com
og Pashmin art galleris webside kan findes her: http://pashminart-gallery.com/ samt på Facebook .

Aka har et inderligt håb om, at få hjælp