??#valg2018gl – Niels Thomsen: Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup nunarput tamaat pisuujunerulersissavaa✖️Fiskerierhvervet skal gøre hele landet rigere #glpol #IQ2018

Niels Thomsen, Demokraatit / Demokraterne

????Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut atugassarititaasut pitsaanerusut pilersikkutsigit nunatta tamarmi nukittunerusumik inissisimalissutigissavaa. Iluatsitsilluarnerlu iluatsitsilluarnermik pilersitseqqittarmat, aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq nukittooq suliaqarfinni allani suliffinnik siuariartornermillu pilersitsissaaq. Tamanna Kalaallit Nunaannik nukittunerulersitsissaaq namminiilivinnissamullu tamatsinnit kissaatigineqartumut tunngavisseeqataalluni.

Nunarput aningaasarsiornikkut isumaginninnikkullu nukittuumik inissisimassappat, uagut politikeriusugut suliffeqarfiit nutaat pioreersullu ineriartorsinnaanissaat qulakkeerniarlugu aningaasarsiornikkut politikkikkullu atugassaqartitsisariaqarpugut.

Aalisarnermik suliffissuaqarneq ilaqutariippassuarnut inuiaqatigiillu aningaasaqarnerannut tamarmiusumut pingaaruteqarluinnarpoq. Imartatta aalisakkanik qalerualinnillu pissaqartitsilluartut aningaasarsiorluarnissatsinnut periarfissaqarluartippaatigut.

Inuussutissarsiortut nukittuut nuna tamaat pisuujunerulersissavaat

Aalisarnermik suliffissuaqarnerup inuiaqatigiinnut pingaaruteqartupilussuunera pissutigalugu uagut politikerit inuussutissarsiuut asuli pissanngilarput – naaggaluunniit. Qularnaatsunik atugassaqartitsissaagut, aalisartunut, ilaqutariinnut inuiaqatigiillu tamarmiusut eqqarsaatigalugit iluaqutaasussanik.

Aalisarnermik suliffissuaqarneq niuernikkut ingerlatsinikkut qularnaatsunik atugassaqartinneqassaaq. Assersuutigalugu pisassiissutit tunniunneqartut utertinneqariartaannginnissaat qularnaveeqquserneqassaaq. Qularnaveeqquserneqanngippammi aningaaseriviit arlaalluunniit angallatinut nutaanut pitsaasunut aningaasaliinissamut taarsigassarsititsiumanavianngilaq.

Politikerit akisussaassuseqartut nalunngilaat atugassarititaasut qularnaatsut inuussutissarsiortut aningaasaleerusussussaannut toqqammavissaasoq pingaarutilik. Atugassarititaasummi qularnaatsut kisiisa aqqutigalugit aalisarnermik suliffissuaqarnerup ineriartorneq nutaaliornerlu pisariaqartut pilersissinnaavai, taamaaliornikkullu suliffinnik amerlanerusunik, siuariartornermik annertunerusumik atugarissaarnermillu annertunerusumik pilersitsilluni.

Taamaammat inuiaqatigiinnut iluaqutissartaata annertunerulersinneqarnissaa pineqarpoq. Aalisarnermik suliffissuaqarnerup ullumikkut qaffasissumik akileraarusersuiffigineqarlunilu akitsuusersuiffigineqarneratigut aningaasanut inatsimmi putunik matooraanermut aallerfissatut atorneqarnera partiillu saamerliusut agguaasseqqinnissamut politikkiannut atorneqarnera politikerit maanna issiasut inuussutissarsiuteqarnerup inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasussamik qanoq ineriartortinneqarsinnaaneranik paasisimasaqanginnerannut takussutissaavoq.

Aalisarneq pillugu inatsit nutaaq nunatsinnut iluaqutaasussaq pisariaqartinneqarpoq

Aalisarneq pillugu inatsimmut allannguutissatut siunnersuutigineqartut inuussutissarsiutip nukittunerulernissaanik qulaakkeerinavianngillat- naaggaluunniit. Suliammi annerpaartaa inuussutissarsiornermik qullersanit pigineqartumik agguaasseqqinnissamillu eqqarsartaatsimik sunnerneqarsimammat. Taamaammat alloriarneq siulleq tassaavoq nassuerutigissallugu aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq nunani tamalaani ingerlatalinnut angisuunut unammillernermat, taamaammallu unammillersinnaassuseqarnerup naammassisaqarsinnaassutsillu annertusarnissaat pineqarlutik.

Maannakkut aaqqissuussaaneq aalajangiusimaannarlugu aalisarnermi nunarsuarmi siuttuunissamik sinnattuaqilluni takorluuinerit – kingullermik IA-p siulittaasuanit saqqummiunneqartut – iluareqqusaarneriinnaapput, qinersisartunik uukapaatitsinerullutik inuussutissarsiummillu, tassungalu ilanngullugu inuiaqatigiit aningaasaqarnerannik nalinginnaasumik paasisimasaqannginnermut ersiutaallutik.

Aalisartut suleriaqqinnissamut peqataatinneqassapput

Aalisartut aalisagaqassuseq pillugu, aamma sumi qanorlu piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluta pitsaasumillu aalisarsinnaanitsinnut ilisimasanik annertuunik pigisaqarput. Taamaammat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut tusarniaqqaarnagit inatsimmik nutaamik akuersissuteqassanngilagut.

Tamatuma saniatigut pisassiissuteqartarnermut akitsuusersuinermullu aaqqissuussineq ima aaqqissuuttariaqarparput inuiaqatigiinnut inuussutissarsiuteqartunullu tamanut iluaqutissartaqartillugu. Taamaaliussagaanni soqutigisallit tamarmik naammagisaannik politikkikkut qulakkeerneqarsinnaanngitsoq uagut politikerit nassuerutigisariarparput. Taamaammat oqimaaqatigiissitsinissaq eqqortoq nassaarineqartariaqarpoq, sulinerlu ammasumik ingerlatsinermik tunngaveqarluni.

Inatsisissatut siunnersuummi atorunnaartumi kisitsisit amerlavallaartut uppernarsaatissaqartinneqanngillat

Taamaammat aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiisalu qinersinerup kingorna aalisarneq pillugu inatsimmut nutaamik inassuteqaateqarnissaat qulakkeertariaqarparput. Inassuteqaatigineqartut kingunerisassanik misissueqqissaarinernik kingunerisassanillu naatsorsuinernik tunngaveqassapput, taamaaliornikkut suliniutit assigiinngitsut aalisarnermut – minnerunngitsumillu inuiaqatigiinnut – qanoq sunniuteqarnissaat ersarissumik takutinneqarniassammat.

Kingunerisassanik misissueqqissaarinerit periarfissanik arlalinnik tunngaveqassapput, arlaannaanulluunniit attuumanatik, tunngavilersorluagaallutik kiisalu iluaqutissat ajoqutissallu ersersinneqarlutik. Allaanerulaartumik oqaatigalugu, aalajangiinissamut tunngavilersorluakkamik tunngavissamik pilersitsisoqassaaq.

Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq nukittooq aalisarneq pillugu inatsimmuinnaq tunngassuteqanngilaq

Aalisarnermik inuussutissarsiummik nukittuumik pilersitsissagutta uagut politikeritut aaqqiissutissat tamakkiisut isiginiartariaqarpagut. Taamaammat pissutsit sapinngisamik annertunerpaamik nalitusaanissamut sunniuteqarsinnaasut tamaasa misissortariaqarpagut.

Aallarniutigalugu nassuerutigisariaqarparput atortulersuutit, soorlu umiarsualiviit annertuupilussuarmik pingaaruteqarmata. Tamatumunngalu atatillugu nunaminertat sanaartorfissat, innaallagissamut imermullu pissutsit, inissiat paaqqinnittarfiillu pingaarutilimmik inissisimapput. Tamatumanilu nassuerutigineqartariaqarpoq inuussutissarsiummi ineriartornissamut periarfissat annerpaartaat nunaqarfinniimmata.

Sulisut piginnaasaat, suliffimmik pingaartitsinerat, nuttarnermut pissutsit allallu aamma pingaaruteqarluarput. Tunisassioriaatsimut inaarinani tunissassiornermik tunngaveqartumut tamakkiinerusumillu tunisassiorsinnaanermut sulisussaqarniarneq apeqqutaanerpaasarpoq. Tamatumanilu annertunerujussuarmik nalitusaanissamut periarfissaqarluarpoq. Taamaammat alloriarneq siulleq tassaasariaqarpoq inatsisiliornerup, sulileriaannaasutut immikkoortumi 1-imi inissinneqarsimasut suliffeqarnerup avataanut imminut inissinnissamut ajornanngitsitsivallaartup sukateriffigineqarnissaa. Aalisakkeriviit illoqarfinni suliffissarsiortutut taasanik imannaannaq inoqartuni sulisussaaleqinerat pissusissamisuunngilaq.

Akileraarutit akitsuutillu qaffasissusiat akilersinnaassutsimut aalajangiisuulluinnartuupput, taamatullu aamma inuussutissarsiummi aningaasaliisinnaassutsimut. Inuussutissarsiummi aningaasaliinikkuinnaq ineriartorsinnaavoq inuiaqatigiinnullu suli annertunerusumik iluaqutaalluni. Taamaammat ingerlatseqatigiiffinnut akileraarut appartinneqassaaq aamma HFI-sinerissami akitsuut 5 %-iusoq peerneqassaaq.

Namminersortunngorsaaneq unammilleqatigiinnerlu

Inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnissaanut akimmisaartitsinerpaasoq tassaavoq suliaqarfimmi annerpaasoq pisortanit pigineqartoq Royal Greenland A/S. Ingerlatseqatigiiffiup sumiiffiit ilaanni toqqaannartumik kisermaassisuunera pissutaalluni, naallu assersuutigalugu Upernaviup pigisaani tunisinermut akit appasissut pissutigalugit sinneqartoorutit atorlugit amigartooruteqarfiusunut ikiorsiinerit aqqutigalugit sunniutikitsumik ingerlatsigaluarluni, tunisinermut akinik nioqqutinik tunisat akiisa nammassinnaanngisaannik atuinissamut periarfissaqartuaannassaaq, soorlu assersuutigalugulu Nuummi.

Demokraatini unnammilleqatigiinneq 100%-imik tapersersorparput. Suliffeqarfiit namminersortut akornanni unammilleqatigiinneq pineqartillugu. Taamaammat assersuutigalugu IA-mut tunngatillugu akerlianik isumaqarluta ingerlatseqatigiiffik nukittorsartariaqarsorinngilarput – aamma ingerlatseqatigiiffik allanut maligassiuisutut isiginngilarput. IA-p siulittaasuata taamatut isummersornera kommunistit eqqarsartaasiannut qaninnerannut ersarilluinnartumik ersersitsivoq.

Demokraatini qularinngilluinnarparput ingerlatseqatigiiffiit namminersortut inuussutissarsiut suli pitsaanerusumik kisivissinnaagaat nunamut tamarmut iluaqutaasumik. Tamatuma saniatigut aamma eqqumaffigaarput sinerissami aalisartut – pingaartumik nunaqarfinniittut – ajorluinnartunik atugassaqartitaanertik ukiorpassuarni nilliaatigisarsimagaat, tamannalu allanngortikkusukkaat Royal Greenlandip A/S aggulunneratigut imaluunniit ingerlatseqatigiiffinnik pilersitsinikkut. Ingerlatseqatigiiffinnut pisortat pigisaannut unammillertussanik ingerlatseqatigiiffinnik  pilersitsinissaq ajornarluinnangajappoq, ingerlatseqatigiiffiit taakku sallersaallutik inissisimanerat aningaasalersuisarfinnit ilisimaneqarmat.

Anguniakkat qanorlu iliornissamut nukissaqarneq

Aalisarnermik inuussutissarsiutip nunamut tamarmut iluaqutaasumik nukittuumik inissisimanissaa qulakkiissagaanni, uagut politikerit takorluuisinnaassuseqartariaqarpugut qanorlu iliornissamut nukissaqarluta. Demokraatit anguniagaat tassaavoq nunamut tamarmut iluaqutaasussamik inuussutissarsiummik suli nukittunerusumik pilersitsinissaq. Taamaammat inuussutissarsiutip akilersinnaassusia, aningaasaliisinnaassusia, nutaaliornissamut nukissaqassusia, suliffissanik pilerinartunik pilersitsinissaa, siuariartornissaa atugarissaarfiunissaalu ukkatarineqartariaqarput. Tamanna aalisartunut, ilaqutaannut inuiaqatigiinnullu tamanut iluaqutaassaaq.

Inuss. Inuull.
Niels Thomsen
Demokraatit sinnerlugit qinigassanngortittoq

Artiklen fortsættes længere nede på siden




Jo bedre forudsætninger vi skaber for fiskerierhvervet, jo stærkere bliver hele landet. Og da succes avler succes, vil et stærkt fiskerierhverv skabe arbejdspladser og vækst i andre brancher. Det vil skabe et stærkere Grønland, og det vil være med til at skabe forudsætningen for den selvstændighed, vi alle ønsker.

Et stærkt økonomisk og socialt Grønland fordrer, at vi som politikere skaber de økonomiske og politiske vilkår, der sikrer, at nye såvel som eksisterende virksomheder kan blomstre.

Fiskeindustrien har en altafgørende betydning for mange familier og samfundsøkonomien som helhed. At vi har et hav fyldt med fisk og skaldyr, giver os en stor mulighed for at tjene gode penge.

Stærkt erhvervsliv gør hele landet rigere

At fiskeindustrien er livsnerven i vores samfund gør, at vi politikere ikke skal gamble med erhvervet – tværtimod. Vi skal skabe sikre vilkår til gavn for fiskerne, familierne og samfundet i øvrigt.

Fiskeindustrien skal have nogle sikre vilkår at drive deres forretning på. For eksempel skal der være en garanti for, at tildelte kvoter ikke pludselig bliver trukket tilbage. Hvis ikke den garanti er der, er der ingen bank, der vil låne penge ud til finansieringen af nye effektive fartøjer.

Ansvarlige politikere ved, at sikre vilkår er en vigtig forudsætning for erhvervslivets investeringsvilje. Kun via sikre vilkår kan fiskeindustrien skabe den nødvendige udvikling og innovation, og dermed skabe flere arbejdspladser, mere vækst og mere velstand.

Det handler således om at gøre samfundskagen større. At fiskeindustrien i dag via et højt skatte- og afgiftstryk anvendes som en malkeko til at lukke huller i finansloven og som et led i de røde partiers omfordelingspolitik, er bevis på de siddende politikeres manglende forståelse for hvordan erhvervslivet kan blomstre til gavn for hele samfundet.

Behov for en ny fiskerilov, der gavner landet

De foreslåede ændringer til fiskeriloven vil ikke sikre et stærkere erhverv – tværtimod. Dette da arbejdet først og fremmest er præget af planøkonomisk omfordelingstankegang. Første skridt er derfor at erkende, at fiskerierhvervet er en industri, som er i konkurrerende med store internationale aktører, hvor det derfor handler om at højne konkurrenceevnen og produktiviteten.

Romantiske forestillinger om at vi skal være den førende fiskerination, samtidig med at ville fastholde den nuværende struktur – senest fremført af IA´s formand – er populisme, vælgerbedrag og tegn på manglende forståelse for erhvervet, herunder samfundsøkonomi generelt.

Fiskerne skal inddrages i det videre arbejde

Fiskerne ligger inde med en enorm viden om fiskebestand og om, hvor og hvordan vi fisker bæredygtigt og effektivt. Derfor må vi ikke vedtage en ny lov, uden at fiskerierhvervet bliver hørt.

Derudover skal vi indrette kvote- og afgiftssystem sådan, at både samfundet og erhvervet bliver tilgodeset. Dette kræver at vi politikere erkender, at man politisk ikke kan tilfredsstille alle interessenter. Derfor handler det om at finde den rette balance, hvor arbejdet skal være præget af åbenhed.

Alt for mange tal i det lovforslag, der bortfaldt, var udokumenterede

Derfor må vi sikre, at fiskerierhvervet og deres organisationer efter valget kommer med anbefalinger til en ny fiskerilov. Anbefalingerne skal baseres på konsekvensanalyser og konsekvensberegninger, så det bliver tydeligt, hvad de forskellige tiltag får af betydning for fiskeriet – og ikke mindst for samfundet.

Konsekvensanalyser skal være baseret på flere scenarier, upartiskhed, saglighed samt opstilling af fordele og ulemper. Sagt anderledes skal der skabes et beslutningsgrundlag på et oplyst grundlag.

Et stærkt fiskerierhverv handler ikke kun om fiskerilov  

For at skabe et stærkere fiskerierhverv skal vi som politikere se på helhedsløsninger. Vi skal således se på alle de faktorer, som har en væsentlig betydning for at sikre en højere værdiskabelse.

Først og fremmest skal vi erkende, at infrastruktur, herunder havne har en altafgørende betydning. Dertil spiller byggearealer, el- og vandforhold, boliger, institutioner en stor rolle. Dette under erkendelse af, at erhvervets vækstpotentiale i overvejende grad er i bygder.

Arbejdskraftens kompetencer, arbejdsmoral, mobilitetsforhold mv. spiller ligeledes en stor rolle. En produktionsform baseret på halvfabrikata og en større forædlingsgrad afgøres primært af adgangen til hænder. Her er der et stort potentiale for en meget større værdiskabelse. Første skridt skal derfor være at stramme op på den lovgivning der gør det for let sætte sig selv uden for arbejdsmarkedet – til trods for at være klassificeret arbejdsparat i matchgruppe 1. Det er grotesk at fiskefabrikker mangler arbejdskraft, mens der i de samme byer er såkaldte arbejdssøgende i hobetal.

Skatte- og afgiftstrykket har en afgørende betydning for lønsomheden, og dermed erhvervets investeringsevne. Kun via investeringer kan erhvervet udvikle sig og være til større gavn for hele samfundet. Derfor skal selskabsskatten sættes ned, og HFI-kystafgift på 5% skal fjernes.

Privatisering og konkurrence

Den største hæmsko for erhvervets udvikling er, at den største aktør i branchen er det offentligt ejede Royal Greenland A/S. At selskabet er direkte monopolist i visse områder gør, at den til trods for ineffektivitet via krydssubsidiering af skabte overskud på bekostning af lave indhandlingspriser i eksempelvis Upernavik-området, altid vil have mulighed for at operere med indhandlingspriser, som afsætningspriser ikke kan bære – eksempelvis som i Nuuk.

Hos Demokraterne går vi 100% ind for konkurrence. Dette så længe der er tale om konkurrence mellem private aktører. I modsætning til eksempelvis IA mener vi således ikke, at selskabet skal gøres stærkere – ej heller at selskabet er rollemodel for andre aktører. At IA´s formand giver udtryk for dette viser med al tydelighed dets kommunistiske tendenser.

Hos Demokraterne er vi overbeviste om, at private selskaber kan løfte erhvervet til et bedre niveau til gavn for hele landet. Derudover er vi opmærksomme på, at fiskere langs kysten – specielt i bygderne – i flere år har råbt om elendige vilkår, som de ønsker ændret via overtagelse af Royal Greenland A/S via spaltning eller etablering af selskaber. Etablering af selskaber, som skal konkurrere med et offentligt ejet selskab er tæt på at være umuligt, da finansieringskilder er vidende om disse selskabers dominerende roller.

Visioner og handlekraft

At sikre et stærkt fiskerierhverv til gavn for hele landet kræver, at vi politikere er visionære og handlekraftige. Demokraternes vision er at skabe et endnu stærkere erhverv til gavn for hele landet. Derfor skal fokus være på erhvervets lønsomhed, investeringsevne, innovationskraft, etablering af attraktive arbejdspladser, vækst og velstand. Dette vil være til gavn for fiskerne, disses familier og samfund i øvrigt.

Mvh.
Niels Thomsen
Kandidat for Demokraterne

 

 

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...