??#valg2018gl: Napparsimasut katsorsarneqartut ataatsimik attaveqaateqartinneqassapput✖️Alle behandlingspatienter skal have én kontaktperson #glpol #IQ2018

Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit

????Napparsimasorpassuit annertuumik pisariusumilluunniit katsorsarneqartut, soorlu kræfteqartut, uummalluttut il.il. nammineerlutik katsorsarneqarnermik ingerlaneranik tamakkiisumik malinnaatinneqarnissamik kissaateqartarput. Immaqalumi namminneerlutik immikkoortunut assigiinngitsunut kalluakkaminnut ataqatigiissitsiniartartussaapput. Tamanna katsorsarneqartunuinnaq ajornakusoortitsineq ajorpoq, aammali peqqinnissaqarfimmut unammilligassiisarpoq. Ataqatigiissitsinnginneq paatsuunganermik pilersitsisarpoq kukkusumillu katsorsaanissamut aarlerinaammik pinngortitsisarluni.

Taamaammat kaammattuutigaara: “Napparsimasut sivisunerusumik katsorsarneqartut tamarmik ataatsimik aalajangersimasumik, katsorsartinnermi ataqatigiissaarisutut taagorneqartumik attaveqaateqartalissasut. Taanna piffinni allani ilisimaneqartutut aalajangersimasumik nakorsaqannginnermi pingaaruteqarpoq. Napparsimasut sivisuumik katsorsartittut, soorlu uummalluttut kræftertulluunniit nukissaalatsisarnerat nalunngilarput, taamaammallu malinnaaniarnermikkut ajornartorsiorsinnaasarput. Napparsimasut peqqissaaviit assigiinngitsut immikkoortuinit immikkoortuinut ingerlaqattaakkajuttarput, aalajangersimasumillu ataqatigiissaarisoqarneq napparsimasup katsorsarneqarneranut oqilisaassissaaq.”
Napparsimasut ilaqutaasullu inummik aalajangersimasumik katsorsarneqarnerminni inummik aalajangersimasumik taakkununnga ilitsersuisoqarnissaq iluaqutaassaaq. Napparsimasunut napparsimavimmi ulluinnaat sukkasuumik ingerlasutut misinnarsinnaasarput, taamaammallu nappaatip ingerlarna katsorsaanerlu malinnaaffiginiapiloorneqarsinnaasarput. Katsorsaanermi ataqatigiissaarisoq peqqinnissaqarfimmi ilinniakkamik tunuliaqutaqassaaq, misilittagartuujussalluni, immikkoortumilu ataaqatigiissaarisutut atuuffimmi immikkut ilisimasaqartuussaaq. Ukiut ingerlanerani kalaallit niviarsiat amerliartorput, taakkulu sulinerminni ilisimasaminnik annertusaavigineqassapput, taamaalillutillu katsorsaanermi ataqatigiissaarisutut sulisinnaalissallutik.

Nakorsamik aalajangersimasumik nakorsaqanngikkaluarlutik, katsorsarneqartut peqqissaasumut sundhedsassistentimulluunniit aalajangersimasumut, katsorsarneqartumik immaqalumi ilaqutaanut ilisarisimannittumut katsorsarneqarnermillu ilisimannittumut attaveqaateqarsinnaapput. Paasinerluinerpassuit kukkunernik kinguneqarsinnaasut ikilisarneqarsinnaapput, katsorsarneqartumillu ataqatigiissitsinerup pitsanngorsarneqarnera qulakkeerneqarsinnaavoq. Oqartussaasut nunanilu allani peqqinnissaqarfiit akimorlugit peqqinnissaqarfimmi immikkoortunut allanut ataqatigiissaarilluarneruneq qulakkeerneqarsinnaavoq. Nakorsat suliaminnik ingerlatsinissamut piffissaqarnerulissapput, katsorsarneqartullu toqqissisimanerullutik peqqinnissaqarfimmillu tatiginninnerullutik misigissapput.

Peqqinnissaqarfiup napparsimasunut sivisunerusumik katsorsarneqartunut ataqatigiissaarisoqalersitsineratigut, peqqinnissaqarfiup sullissineranik nukittorsaasinnaanera misissussallugu piukkunnarpoq. Suliaq taanna Kalaallit Nunatsinni siunnersuisarfimmik katsorsaanermillu qitiusoqarfeqalernissaanut ilaasinnaavoq.

Artiklen fortsættes længere nede på siden




Mange patienter med svære eller komplicerede behandlingsforløb, f.eks. kræft, hjertepatienter m.m. føler at de selv skal have det fulde overblik over deres forløb. Måske skal de endda selv skabe sammenhæng mellem alle enheder, de kommer i kontakt med. Det er ikke bare en udfordring for patienterne, men også en udfordring for sundhedsvæsenet. Den manglende sammenhæng skaber forvirring og øger risiko for fejl i behandlingen.

Jeg anbefaler derfor: “Alle patienter i et længere behandlingsforløb bør have én fast kontaktperson, en såkaldt forløbskoordinator. Dette er vigtigt når vi ikke har en fast læge, som man kender det andre steder fra. Vi ved patienter i længere behandlingsforløb, f.eks. ved hjertesygdom eller kræftforløb ikke har mange kræfter og hurtigt kan miste overblikket. Patienterne skal ofte skal ind og ud af de forskellige afdelinger på sygehusene og én forløbskoordinator vil lette sygdomsforløbet for patienten.”
Patienter og pårørende vil have gavn af at der er et samlet forløb med en gennemgående person, som kan give vejledning til patienter og pårørende. Som patient kan man ofte føle hverdagen på et sygehus går hurtigt og der ikke helt er tid til at forstå sygdomsforløbet og behandlingen. Forløbskoordinatorerne har en sundhedsfaglig baggrund, er erfarne og har opnået specialviden inden for det område de koordinerer. Vi har med årene fået flere og flere grønlandske sygeplejerskerne, som vil kunne styrkes i den viden de har om sygeplejen og så kunne de fungere som forløbskoordinatorer.

Fremfor at være tilknyttet en fast læge, kunne patienter i stedet være tilknyttet en fast sygeplejerske, eller sundhedsassistent, som vil kende én, og måske endda også ens familie og sygdomshistorie. Mange misforståelser, med potentielle fejl til følge, kan mindskes og der kan sikres en bedre sammenhæng for patienten. Der kan sikres en bedre koordinering mellem andre enheder i sundhedsvæsenet og på tværs af andre myndigheder og sundhedsvæsener i andre lande. Lægerne vil få bedre tid til at udføre deres arbejde og patienter vil opleve større tryghed og en øget tillid til systemet.

Det vil være oplagt at undersøge mulighederne for at styrke sundhedsvæsenets opgave over for patienter i længere behandlingsforløb ved at udpege forløbskoordinatorer. Arbejdet bør være del af et kommende rådgivnings- og rehabiliteringscenter i Grønland.