🇩🇰🇺🇳Verdensmålene bliver implementeret i Danmark

🇩🇰Finansminister Kristian Jensen har sendt Folketinget en rapport om implementeringen af FN’s 17 verdensmål i Danmark

Rapporten giver en status på, hvor langt Danmark er med at implementere verdensmålene. Rapporten er dermed en opfølgning på den handlingsplan, som Folketinget vedtog i marts 2017.

Finansminister Kristian Jensen siger:

Vi kan ranke ryggen, når vi nu ser det samlede arbejde med at gennemføre de 17 verdensmål i Danmark, som jeg personligt er meget optaget af. Den nye rapport viser, at vi herhjemme har forbedret en række forhold lige fra overlevelsen for kræftpatienter til stigende beskæftigelse for flygtninge. Det er godt, at vi samlet er med til at bidrage til, at verden bliver bedre, men der er ting, vi kan gøre endnu bedre, og det vil regeringen påtage sig.

Rapporten viser, at der for de fleste indikatorer er tale om en positiv udvikling i Danmark. Det gælder bl.a.:

  • Det grønne område (øget ressourceproduktivitet, øget genanvendelse af affald)
  • Klimaet (lavere udledninger i ikke-kvotesektoren ift. 2005-niveau, stigning i andelen af VE-energi)
  • Sundhedsområdet (bedre overlevelse for kræftpatienter, forbedret patientoplevet inddragelse)
  • Det økonomiske område (stigende beskæftigelse, herunder for flygtninge, styrket arbejdsudbud og BNP, lettelse af byrder for erhvervslivet)

Der er imidlertid også målsætninger, hvor udviklingen er i negativ retning eller stagnerende. Det gælder bl.a.:

  • Gabet mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens
  • Hjemmehjælpsmodtageres tilfredshed med hjælp og personlig pleje
  • Scoren på Transparency Internationals mål for korruption

For at sætte fokus på verdensmålene har regeringen valgt at afsætte midler til Verdens Bedste Nyheder, som fremadrettet skal drive en portal med nyheder om Danmarks arbejde med at opfylde de 17 verdensmål. Verdens Bedste Nyheder får et tilskud på 1,2 mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at drive portalen.

Læs mere om rapporten her.

Fakta
I september 2015  vedtog FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål under dansk værtskab.  Verdensmålene er globale og gælder alle FN’s medlemslande.

Verdensmålene afspejler tre dimensioner af bæredygtighed: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Målet er en verden i balance i 2030, hvor ingen er ladt tilbage. For hvert verdensmål er der defineret en række delmål og inidkatorer. Danmarks Statistik rapporterer årligt til FN på de indikatorer, hvor der foreligger et datagrundlag. Regeringen har afsat 3,2 mio. kr. årligt til Danmarks Statistiks arbejde med det statistiske grundlag.

De 17 verdenmål:
Verdensmål 1: Afskaf fattigdom
Verdensmål 2: Stop sult
Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
Verdensmål 4: Kvalitetsuddannelse
Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene
Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Verdensmål 7: Bæredygtig energi
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Verdensmål 10: Mindre ulighed
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Verdensmål 13: Klimaindsats
Verdensmål 14: Livet i havet
Verdensmål 15: Livet på land
Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling

🇬🇱STOP miljøsvineriet – Annoncer online på KamikPosten.gl – & bliv set af mere end 200.000 – om ugen

💻📺📱Vær tilgængelig for dine kunder. Hvor de er – Annoncer online – Det er effektivt, billigt & ikke mindst godt for miljøet

Det er et faktum at et stort antal reklamer og tilbudsaviser aldrig læses – miljøbelastningen er dog den samme.

Vidste du at op til 80%* af dine kunder ikke længere læser trykte medier?




📺 🇬🇱KNR1 KNR2 🇩🇰DR1 DR2 DR3 DR Kultur 🌍🇺🇸🇬🇧Sky News BBC France 24 Bloomberg

🎧 🇩🇰Radio24syv DR Radioavisen DR P1 Orientering  DR P1 Nyheder fra Grønland på dansk P1 P2 P3