??Imarsuit plastikkinik mingutsinneqarnerat millisartariaqarparput

Mimi KarlsenInuit 📷Inuit Ataqatigiit

??Vi må nedbringe plastforureningen i verdenshavene

??Ukiuni kingulliunerusuni nunatsinni plastikkimik atuinerput annertusiartorpoq. Plastik puussianut assigiinngitsunut atortuarparput. Nerisassanut, qerisunut , ittujaarsivittut, pisiniaraangatta puussiatut, eqqaanermullu atorparput. Plastikkinik atuinerujussuatsinni iluarusunnitsinnilu eqqarsaatigisanngilarput puussiat qanoq mingutitsitiginerat. Nunarsuarmioqatigut aamma taama annertutigisumik atuipput, maannalu imarsuarni plastik ajornartorsiutinngorpoq, aalisakkanut, uumasunut inunnullumi navianaateqalerluni. Plastikimi arrortikkuminaatsuuvoq, taamaalillunilu pinngortitami nungutikkuminaalluni. Uumasunut nerisareqatigiinnut tappiorannartunngorluni (microplast) akuliuttartoq paasereerparput. Ukiumut puussiat plastikkit pisiniarnermut atorneqartartut 5 millionit missaanniittut tikisinneqartarput.

 

Plastikkit arrortikkuminaatsuugamik sivisoorsuarmik nungujartortarput, pinngortitamut uumasunullu ajoqutaaqalutik. Imartatsinnut eqqaaneq ajoqutaasaqaaq motorinullu aserorsaataasarluni. Pingaartumik tamanna imaani ajornartorsiutaavoq, plastikkit nerisaqaqatigiinnermut ilannguttarmata. Ilisimatusartut qanittukkut Kalaallit Nunaanni timmiakuluit 63-it aqajaruisa imaat misissuiffigaat. Timmissat taakku 80 %-ii plastikkimik minnerpaamik ataatsimik amerlanerusunilluunniit aqajarormioqarput. Aamma misissuinerni takutinneqarpoq aalisagatigut plastikkiminernik aqajarormioqartartut.

Peqqinnissarput pillugu, pinngortitallu asattuunnissaa peqqutigalugu plastikkinik atuinitta annikilliartornissaa politikkikkut anguniartariaqarparput. Nunaavugut immamik, imermillu amigaateqanngitsoq, taamaammallu eqqaaviit spandit pisariunerugaluartut atortariaqarsinnaavagut. Pisianut puut allat atornissaannut pikkorinnerusariaqarpugut. Nunarput pinngortitarsuarlu eriagitigu ataatsimoorlutalu aaqqiinissamik piumassuseqarluta oqallisigalugu.

Naalakkersuisut puussianut plastikkinut aammalu assersuutigalugu poortuutissanut ataasiartakkanut avatangiisinut ajoqusiisartunut assigisaannullu avatangiisinut akitsuusiinissamik siunnersuuteqarniarlutik aalajangerpata, akitsuutinit nutaanit isertitat avatangiisinut pitsanngorsaanermut mingutsitsinermillu pinaveersaartitsinermut immikkoortinneqartarnissaat anguneqarsinnaavoq.

Naalakkersuisut avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq pillugu inatsisissatut siunnersuummik suliaqartariaqarput, avatangiisinik illersuinermik siuarsaataasussamik avatangiisinullu akitsuutinit isertitanik tunngaveqartussamik suliaqartariaqarlutik.
Nunarpassuit politikkikkut suliniutit ilisimatusarnerillu nutaat assigiinngitsut aqqutigalugit plastikkinik atuinermik killilersuiniarsaripput. Nunani tamalaani oqalliffinni arlalinni qanoq ililluta imaani plastikkit akuutissallu mingutsitsisartut allat katersuunnerinik annikillititsiniarsinnaanersugut oqallisigineqarpoq. Naalakkersuisut nunarsuarmi oqallinnernut sunniiniarlutik suliaqartariaqarput.

Immitsinnut Nunarsuarmioqatitsinnullu piumaffigisariaqarpugut plastikkimik atuinitsinnik millisaarujussuartariaqarluta, imarsuattalu salinneqarnissaanut periusiortariaqarluta.

Imarsuaq inuussutigigatsigu minguitsuutittariaqarparput.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

??I de seneste år er plastforbruget her i landet stigende. Vi bruger plast i poser og i forskellige emballager. Vi bruger den til fødevarer, frysevarer, emballager, som indkøbspose samt som affaldspose. I forbindelse med vores store forbrug af plast tænker vi ikke over hvor meget poserne forurener.

I resten af verdenen er forbruget lige så stort, hvilket resulterer i, at plastik er blevet et problem i verdenshavene og er til fare for fisk, dyr og sågar mennesker. Plastik er svært nedbrydeligt materiale, hvorfor den også er svær at nedbryde ude i naturen. Vi har viden om, at den optages i fødekæden og bliver til microplast. Der importeres omkring 5 millioner plastindkøbsposer om året.
Da plastik er sværnedbrydelig materiale, tager det langtid om at nedbryde og er til stor skade for naturen og dyrene i naturen. Udsmid i havet gør skade på bådmotorer. Plastik gør især skade i havet, idet plastik kommer til at indgå i fødekæden. For nylig lavede forskerne en undersøgelse af maveindholdet på 63 måger. 80 % af disse fugle havde mindst en eller flere plastik i maven. Undersøgelsen viste også at fisk havde plastik i maven.

For naturens skyld og for at værne om naturen må vi have et politisk mål om at nedringe brug af plast. Vi er et land der ikke mangler hverken hav eller vand, derfor må vi kunne bruge affaldsspande også selv om det er mere besværligt at gøre det. Vi skal være bedre til at bruge andre former for emballage. Vi skal være bedre til at bruge andre indkøbsposer. Hvis vi ønsker at værne om vort land og vores storslåede natur, må vi alle have en vilje til at debattere løsningsmuligheder.

Når Naalakkersuisut træffer en beslutning om at indføre en afgift på f.eks. engangsemballage som skader naturen, kan man opnå at stille midlerne til side til brug for forebyggende indsatser af forurening af miljø og natur. Naalakkersuisut må udarbejde lovforslag til miljøfond som fremmer beskyttelse af miljøet og som bunder i at tage udgangspunkt af indtægter fra miljøafgifter.

Mange lande har intentioner om at begrænse deres forbrug af plastik gennem initiativer og forskning. Internationalt tales der i flere fora om hvordan vi kan nedbringe ophobningen af plastik samt skadelige kemikalier i havene. Naalakkersuisut må tage initiativ til lobbyarbejde i internationale fora.

Vi må stille et krav til os selv samt omverdenen om at skulle nedbringe vores plastikforbrug betragteligt og udarbejde en handleplan om at foretage oprydning i havet.

Vi må holde det hav der brødføder os rent.

Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit

??STOP miljøsvineriet – Annoncer online på KamikPosten.gl – & bliv set af mere end 200.000 – om ugen

???Vær tilgængelig for dine kunder. Hvor de er – Annoncer online – Det er effektivt, billigt & ikke mindst godt for miljøet

Det er et faktum at et stort antal reklamer og tilbudsaviser aldrig læses – miljøbelastningen er dog den samme.

Vidste du at op til 80%* af dine kunder ikke længere læser trykte medier?




? ??KNR1 KNR2 ??DR1 DR2 DR3 DR Kultur ?????Sky News BBC France 24 Bloomberg

? ??Radio24syv DR Radioavisen DR P1 Orientering  DR P1 Nyheder fra Grønland på dansk P1 P2 P3

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...