??Stadig flere føler sig stressede

Især på offentlige arbejdspladser er stress et stigende problem

support banner

??Problemer med stress på danske arbejdspladser er stadig stigende, viser en ny analyse. Blandt pædagoger og lærere oplever en ud af fire symptomer på stress.

Nationale målsætninger om at færre skal have stress og stor bevågenhed i virksomhederne er tilsyneladende ikke nok til at få stress blandt danskerne ned. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stadig flere oplever symptomer på arbejdsrelateret stress. Det skriver Politiken.

Analysen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse besvaret af knap 35.000 personer, og den viser, at antallet af lønmodtagere, som oplever symptomer på stress er steget med 11 procent fra 2012 til 2016.

I det offentlige er stigningen på 20 procent. Hver fjerde lærer og pædagog oplever nu symptomer på stress og hos FOA’s medlemmer er det næsten hver tredje.

“Det er meget markant, at de her tre kernegrupper, som arbejder med mennesker, har så høj andel af stressramte,” siger AE-direktør Lars Andersen til Politiken, og pointerer samtidig, at man ikke ser samme stigning hos andre faggrupper.

“Det viser, at det er et strukturelt problem. At gøre det til et individuelt problem og tro, at det handler om folks private problemer er helt forkert,” siger han.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) finder undersøgelsen bekymrende, og samtidig varsler han, at der inden for de næste par måneder kommer en målrettet indsats over for offentligt ansatte.

Mere inspiration

Hent undersøgelsen på AE-rådets hjemmeside

Få hjælp til at forebygge stress på cabiweb.dk/stress

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...