🇬🇱Kuannersuarni aatsitassarsiornissamik pilersaarutip Nunarsuarmioqatigiinnut kingornussassanngortitanut ulorianartorsiortitsivoq

support banner

🇩🇰Kuannersuit/Kvanefjeld-mineprojektet bringer verdensarvområde i fare

🇬🇱UNESCO-p Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornussassanngortitaa Kujataaniittup [1] Kuannersuarni uranimik/saffiugassanillu qaqutigoortunik akulimmik aatsitassarsiornissamik pilersaarutigineqartumut qanippallaarpoq. Taamaattumillu nunarsuatsinni kingornutassiissutaasut allattorsimaffiannut kingornutassiissutit ulorianartorsiortinneqartut allattorsimaffiannut ilanngunneqartariaqarpoq, Kuannersuarni aatsitassarsiorniarluni pilersaarutit unitsinneqarnissaasa tungaanut. Tassunga atatillugu Nunarsarmi kingornutassiissutit ilaneqartariaqarput Narsami eqqaanilu Kuannersuit/Ilimmaasaq ilanngunneqartariaqarput kingornutassiissutaareersunit allanit taaneqartut nalitutigisunik kinguaasatsinnut tunniussassaqarneri pissutigalugit.

Martsip 13-iani Mariane Paviasen aamma Kirsten Egede Larsen URANI NAAMIK Narsaq sinnerlugu siunnersuuteqarput, UNESCO-p Kujataani Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornutassiassanngortitatut piukkunnaateqartut nalunaarsorsimaffiannut nunaminertap allineqarneratigut qallunaatsiaqarfiusimasut LandnamsgĂĄrdenNarsamiittut Kuannersuerlu piukkunneqartumut ilanngunneqartariaqartut. Kujataa Kalaallit Nunaanni Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornutassiassatut pingasuusut ilagaat. URANI NAAMIK-iullu siunnersuutaa Nunatta katersugaasivianut nassiunneqarpoq tassanngalu Kalaallit Nunaanni Ilinniartitaanermut, Kulturimut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfimmut ingerlateqenneqarpoq.
“Suna pissutigalugu Landnamsgaarden, Dyrnæsip oqaluffia Narsap Iluaniittut allallu Narsap eqqaaniittut Kalaallit Nunaanni nunalerinermik aallarniutaasimasutut isigineqartut pingaaruteqarsimatigisut Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornutassianngortinneqareersimannginneri paasiuminaappoq”, Mariane Paviasen Narsami URANI NAAMIK sinnerlugu siulittaasuusoq oqarpoq.”Kuannersuarnilu saffiuugassanik qaqutigoortorpassuarnik peqarfiusoq pillugu aamma taamatorluinnaq aperisoqarsinnaavoq. Kuannersuimmit/Ilimmaasaq tassaavoq nunarsuatsinni kisiartaalluni aatsitassanik ujaqqanik assigiinngitsorpassuarnik taamatoqqissaaq peqarfiusoq. Takujuminaappoq nunaminertat matumani pineqartut Kujataani toqqagaasimasunut allanut tallimaasunut sanilliullugit sutigut allaanerussuteqarnersut”. [2]
”Ungasinngitsukkut Narsami katersugaasiviup pisortaata siunnersuuterput Landamsgårdenimut tunngasoq taperserlugu nalunaaruteqarpoq,Kulturimut pinngortitamullu allanngutsaaliuinermik soqutigisaqartut kikkulluunnit tamarmik, Kommune Kujalleq ilanngullugu, kaammattorpavut Narsap (Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornutassiassatut piukkunneqartumut) ilannguteqqullugu ilungersuuteqarnitsinnut tapersersueqqullugit”, Kirsten Egede Larsen URANI NAAMIK-meersoq oqarpoq. ”Ingammik itsarnisarsiuut piaarnerpaamik tamatuminnga nalilersuinissaat kaammattorpavut. Naalakkersuisut Uranimut akuersaarpalaartut pissaanermik tigumiaqartut nutaat Kuannersuarni piaartumik aatsitassarsiortoqalersinnaanera aarlerinarpoq. Kulturimut pinngortitamullu kingornussatsinnut aaqqeqqinneqarsinnaangitsumik tamanna innarliisussaavoq”. [3]

Nunarsuarmioqatigiinnut Kingornutassiat pillugit Isumaqatigiissummut ulorianartorsiortinneqartut allattorsimaffiannut suli ilanngunneqarsimannginnerannut peqqutaasinnaavoq, Kujataani aqutsisoqatigiittut suleqatigiissitaata naatsorsuutigisimagunanngimmagu, Kuannersuarni aatsitassarsiornermik ammaasoqassagaluarpat  aatsitassarsiorfiup pujoralannik anorimit teqqalaffigineqaruni ajortumik kinguneqarnissaa ilimagisimanngimmassuk. 
Nunaminertap tamatuma nunarsuarmioqatigiinnut kingornutassanngortinniarneqarneranut peqqutaatinneqarnikuusoq   nunalerinermut immikkuullarilluinnartumik ingerlatsilersimanermut takussutissaqarluarnera.
Risøp misileraalluni misissuinermini ammaannartunik aatsitassarsiorfeqalissappat pujoralammik qinngornernik ulorianartumik akulimmik  tusind tons angullugu anorimit teqqalasoqatitsisoqalernissaanik ilimasullutik nalilersimavaat. Pujoralallu siaruaanneqartup ilarujussua Narsamut nunallu immikkoortuanut tamaaniittumut tingitaasup issittumi anorit imaaneersut sakkortuut peqqutaallutik assartuunneqartartussaavoq nunalerinermillu ingerlatsinermut sunniuteqalerluni [4].
”Kuannersuarni aatsitassarsiulernikkut Narsap eqqaaniinnaanngitsoq Kujataalu tamakkiusallugu nunalerinermik ingerlatsineq tamakkiisumik ingerlatsivigineqarsinnaajunnaarsissavaa”, Niels Henrik Hooge NOAH-meersoq Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe-anittoq oqarpoq. “Aatsitassarsiorfimmik Kuannersuarniittumik piginnittoq, siorna siornaallu VVM pillugu Nalunaarusiaagallartup Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu pinngortitamik illersuiniaqatigiiffiisa tusagassiorfinnut tamanut ammasumik nalunaarutigeqqunagu misiliigaluallarmat, paasinarsivoq, uranimik piiaanissamik aatsitassarsiorfeqalernissamik pilersaarutaasup sunaaffa Aatsitassarsiornermi Inatsimmi avatangiisinut klimamullu piumasaqaataanut naammassinnissimanngitsoq. Qaqqap qaaniittumik 1000 meterimik qatsitsigisumiittumi ammaannartumik aatsitassarsiorfeqalernikkut qanoq iliorluni pujoralattaqanngitsumik piiaasoqalersinnaanera paasiuminaatsupilorujussuuvoq”. [5]

Noter:
[1] Internittsikkut qupperneq, UNESCO Verdensarvskonvention:https://whc.unesco.org/en/list/1536
[2] Nunap assinga kujataanni eqqissisimatitat: kortlink.dk/noah/uf3z
Nunap assinga Dyrnæssip oqaluffiata Narsap iluaniittup Clemmensen-ip Kapel-illu 1994-imi tunngaviligaat:kortlink.dk/noah/uf42
LandnamsgĂĄrden-ip assinga, 1994:kortlink.dk/noah/uf43
Ersarinnersumik landnamsgårdeni takussutissat  l, 1994. Nunaatseqarfik ukiumi 1000mi pilersinneqarsimassangatinneqarpoq uumasut inaanik sinittarfinnillu peqarpoq:kortlink.dk/noah/ud72
Nunap assingi pillugit oqaaseqaatit allat Marine Duc-mit takukkit:kortlink.dk/noah/ud73
Qallunaatsiaqarfik angisooq Narsamiitoq aamma nunarsuarmioqatigiinni kingortusassatut siunnersuummi allakkami ilanngunneqartoq. Kalaallit Nunaata katersugaasia allagaateqarfialugu urani naamik Narsami 24/4 2018-mi.
[3] Siunnersuutigineqartut nunarsuarmioqatigiinnut kingortassatut allattorsimaffimmut ikkunneqarnissamut piumasaqaataasunut matussusiinikuuppoq  Kuannersuit/Ilimmaasamut tunngatillugu akoqassutsimigut ujaqqanik saffiugassanik assigiinngitsumik 200 sinnerlugit peqarfeqarpoq taamaammat piumasaqaatit 7 aamma 8-mut tunngasuni ilanngunneqarsinnaavoq.  Takujuk UNESCO Verdensarvkonventionens quppernera e: https://whc.unesco.org/en/criteria/
[4] NGO-tusagassiutinut nalunaarut  Kuannersuit/Kvanefjeldsprojektet aatsitassanut inatsimi piumasaqaataasutut allassimasut uniorpai, 10/3 2017:kortlink.dk/noah/uh94
[5] Kim Pilegaard: Preliminary environmental impact statement for the Kvanefjeld uranium mine, Risø National Laboratory, 1990, p. 44:  http://kortlink.dk/dtu/k5vh

🇩🇰UNESCO-verdensarvområdet ved Kujataa [1] ligger for tæt på uran/sjældne jordarts-mineprojektet i Kuannersuit og bør sættes på Verdensarvkonventionens liste over verdensarv i fare, indtil alle planer om minedrift i Kuannersuit bliver opgivet. Samtidigt bør verdensarvområdet udvides til at omfatte områder i og omkring Narsaq og Kuannersuit selv eller dele heraf, der er ligeså værdifulde som det allerede udpegede verdensarvområde.

D. 13. marts foreslog Mariane Paviasen og Kirsten Egede Larsen på vegne af URANI NAAMIK i Narsaq, at UNESCO-verdensarvområdet i Kujataa burde udvides til at omfatte dele af Narsaq og Kuannersuit, som bør skrives på Grønlands verdensarv-tentativliste. Kujataa er ét af tre verdensarvområder i Grønland. URANI NAAMIK’s forslag blev indsendt på opfordring af Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og det danske Kulturministeriums Slots- og Kulturstyrelse.
“Man er nødt til at spørge sig selv, hvorfor Landnamsgården, Dyrnæs kirken ved Narsap Ilua og andre områder i nærheden af Narsaq, der har spillet en vigtig rolle i udviklingen af den nuværende landbrugskultur i Grønland, ikke allerede er verdensarv”, udtaler Mariane Paviasen, forkvinde for URANI NAAMIK i Narsaq. ”Det samme kan siges om Kuannersuit, som er unik på grund af dets mangfoldighed af sjældne mineraler. Det er svært at se, hvordan disse steder adskiller sig fra de fem allerede udpegede områder ved Kujataa”. [2]

”For nyligt har lederen af Narsaq Museum anbefalet, at Landnamsgården og Dyrnæs kirken bør optages på verdensarvlisten. Vi opfordrer alle, inklusive Kujalleq Kommune, som interesserer sig for kultur- og naturbeskyttelse, til at støtte bestræbelserne på at få optaget de steder i Narsaq på tentativlisten, der opfylder betingelserne”, udtaler Kirsten Egede Larsen fra URANI NAAMIK.”I særdeleshed opfordrer vi arkæologer til at få dem vurderet så hurtigt og så grundigt som muligt. Med en uranvenlig ny regering ved magten, er der en risiko for, at minedrift i Kuannersuit kan begynde meget snart. Det vil forvolde uoprettelig på denne unikke kultur- og naturarv”. [3]
Grunden til, at de godkendte steder ved Kujataa ikke allerede er på Verdensarvkonventionens fareliste kan være, at Kujataa’s styregruppe har en forestilling om, at de ikke vil blive negativt påvirket af støvflugt fra minedrift i Kuannersuit. Dette på trods af, at en af de ting, der har gjort, at de er udpeget til verdensarv, er de unikke landbrugstraditioner, de repræsenterer. Risø Forsøgscenter har vurderet, at op til tusind tons radioaktivt støv kan blæse væk fra det åbne minebrud. En stor del heraf vil blive båret af de kraftige arktiske havvinde til Narsaq og henover regionen, hvor det bl.a. vil påvirke landbrugsaktiviteter [4].
”Minedrift i Kuannersuit vil gøre det meget farligt at drive landbrug, ikke kun omkring Narsaq, men også ved Kujataa”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAH Friends of the Earth Denmark’s Urangruppe. ”Da det mineselskab, der ejer Kuannersuit, sidste og forrige år forsøgte at forhindre den grønlandske og danske presse og miljøorganisationer i at offentliggøre den foreløbige VVM-rapport, stod det klart, at uranmineprojektet ikke opfyldte Råstoflovens miljø- og klimakrav. Hvordan en stort åbent minebrud på en bjergtop i næsten én kilometers højde kan undgå massiv støvflugt, er meget vanskeligt at forstå”. [5]

Noter:
[1] Hjemmeside, UNESCO Verdensarvskonvention:https://whc.unesco.org/en/list/1536
[2] Kort over beskyttede verdensarvområder ved Kujataa og foreslåede områder:kortlink.dk/noah/uf3zKort over Dyrnæs Kirke ved Narsap Ilua på grundlag af Clemensen og Kapel, 1994:kortlink.dk/noah/uf42Kort over Landnamsgården med omgivelser på grundlag af Kapel, 1994:kortlink.dk/noah/uf43
Detaljeret kort over LandnamsgĂĄrden pĂĄ grundlag af Kapel, 1994. GĂĄrden blev grundlagt omkring ĂĄr 1000 og bestod af stalde, en gildesal og soveomrĂĄder:kortlink.dk/noah/ud72
Se yderligere kommentarer til kortene af Marine Duc:kortlink.dk/noah/ud73
Den store nordbogård i Narsaq blev også nævnt som et muligt verdensarvemne i et brev fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv til URANI NAAMIK i Narsaq d. 24/4 2018.
[3] De foreslåede verdensarvsteder opfylder generelt en række udvælgelseskriterier i forhold til at blive nomineret til Verdensarvkonventionens tentativliste. Med hensyn til Kuannersuit og Ilimmaasaq- komplekset med deres mere end 200 forskellige mineraler, er først og fremmest kriterierne 7 og 8 relevante. Se UNESCO Verdensarvkonventionens hjemmeside:https://whc.unesco.org/en/criteria/
[4] NGO-pressemeddelelse: Kuannersuit/Kvanefjeldsprojektet opfylder ikke Råstoflovens miljø- og klimakrav, 10/3 2017:kortlink.dk/noah/uh94
[5] Kim Pilegaard: Preliminary environmental impact statement for the Kvanefjeld uranium mine, Risø National Laboratory, 1990, s. 44: http://kortlink.dk/dtu/k5vh