??KVINFOs mentornetværk får ny bevilling fra Integrationsministeriet

Mentorer og mentees fra et tidligere arranement i KVINFOs Mentornetværk. Foto: Mayra Navarrete.

support banner

??Integrationsministeriet har tildelt KVINFO en ny bevilling til at udvikle og afprøve forskellige nye metoder og modeller for mentorstøtte til flygtninge- og indvandrerkvinder langt fra arbejdsmarkedet.

Projektet bygger på KVINFOs lange erfaring med mentorforløb som integrationsredskab, hvor indvandrer- og flygtningekvinder bliver sat sammen med frivillige mentorer, som er aktive på arbejdsmarkedet.

”Vi er rigtig glade for den anerkendelse af vores arbejde, som der ligger i den nye bevilling. KVINFO har arbejdet med mentorprojekter i 15 år, og har opbygget en række redskaber til at få det optimale ud af forløbene for en række forskellige målgrupper,” siger projektleder Christian Larsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der står for tildelingen af bevillingen, nævner da også KVINFOs solide erfaring som en del af baggrunden for bevillingen til projektet “Tættere på – en indsats for flygtninge- og indvandrerkvinder længst fra arbejdsmarkedet”:

“Det vurderes, at projektets metoder og indhold af mentorforløb er grundigt beskrevet, ligesom samarbejdsrelationer, der er nødvendige for rekruttering af deltagere og mentorer, er etableret. Kvalifikationer og evt. uddannelse af mentorer er overvejet, og erfaringer fra tidligere mentorprojekter (…) kan komme projektet til gavn. Det vurderes, at ansøgningen har en stærk beskrivelse af projektets mål på brugerniveau, opfølgning og dokumentation af resultater.”

Ny bevilling med gammel målgruppe

Mentornetværkets hidtidige bevilling udløb ved nytår, og puljen blev i stedet sendt i udbud med fokus på en anden målgruppe. Den nye bevilling betyder derfor en tilbagevenden til en målgruppe af etniske minoritetskvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet, efter mentornetværket i nogle år med stor succes har koncentreret sig om at aktivere nyankomne indvandreres ressourcer og få dem ind på arbejdsmarkedet.

”Det er en målgruppe, som KVINFOs Mentornetværk tidligere har arbejdet med, og som vi også har fokus på i de samarbejder, vi har indgået med Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg og med Vollsmosesekretariatet i Odense. Så det ligger meget fint i forlængelse af vores øvrige arbejde,” siger projektleder Christian Larsen. Også blandt de aktive i mentorkorpset har mange meldt tilbage, at de gerne vil være med til at arbejde med kvinder fra den ændrede målgruppe.

Bevillingen er på ca. en halv million kroner, og KVINFO er nu gået i gang med at tilrettelægge programmet, så de første mentorforløb kan startes op så snart som muligt.

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...