??Royal Greenlandip aalisarfiusartuni nungusaataanngitsumik qaleralinniartoqartalernissaa angorusuppaa

Illustrationsfoto

support banner

??Royal Greenland vil opnå regionsvis bæredygtig hellefiskeri

??Royal Greenland suliniummik – ”Nungusaataanngitsumik aalisarneq pillugu suliniut – Qaleraleralinniarfiusartumik ukkassineq”-mik taallugu – pilersitsivoq.

Suliniummik suli pilersaarusiorneqaleruttortumik tamakkiisumik isiginninneq tunngavigalugu ingerlatsinermi Royal Greenlandip nungusaataanngitsumik aalisarneq pillugu tunngavii; inuit, nunarsuaq aamma sinneqartoorneq naapertorlugit pingaartitanut atatillugu pitsanngorsaaneq ukkatarineqassaaq. Suliniummik”Nungusaataanngitsumik aalisarneq pillugu suliniut – Qaleralinniarfiusartumik ukkassineq”-mik ingerlatsineq niuernermik aallussineq aamma Naalagaaffiit Peqatigiit piujuartitsineq pillugu anguniagai tunngavigalugit misileraanernik inerisaanernillu ilaqassaaq. Aalisarnerup nungusaataanngitsumik ingerlanneqarnissaanik, tunisassianik qaffasissumik tunisisoqartarnissaanik, aalisartut sulisullu sulinermi atugaannik pitsanngorsaasoqarnissaanik qulakkeerinninnikkut taamatuttaaq aalisarfiusup pineqartup aamma Royal Greenlandip iluanaarutigisartagaasa amerlanerulernissaat siunertaralugu najukkami toqqakkami innuttaasut aningaasaqarnikkut inissisimanerat kulturikkullu pingaartitaat pitsanngorsarneqarnissaat anguniarneqarpoq. Royal Greenlandimi pisortaanerup Mikael Thinghuusip “Kalaallit Nunaat nunarsuarmilu anguniakkat”-mik qulequtserlugu isummersoqatigiinnermi – CSR Greenlandimit Katuami sisamanngormat ingerlanneqartumi – oqalugiarnermini tamanna ilisimatitsissutigaa.

– Sinerissap qanittuani nungusaataanngitsumik qaleralinniartoqartalernissaata anguneqarnissaa tunngaviusumik kissaatigaarput. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu sinerissap qanittuani qaleralinniartarfiusumi tamarmi ilaannaaniluunniit qaleralittat MSC-mit akuerisaappata pitsaanerpaassaaq. Ilisimatitsissutigineqareersutut maanna qaleralittarineqartartut ukiut tallimat qulillu matuma siorna qaleralittarineqartartunut sanilliullugit mikinerungaatsiarmata sinerissap qanittuani – ingammik Qeqertarsuup Tunuata imartaani – qaleralinniarneq ajoraluartumik kipiluttunartorujussuarmik ingerlavoq. Tamatuma qaleralinniarfiusartuni allani atuutilernissaa pinaveersaartikkusupparput. Taamaammaat nungusaataanngitsumik qaleralinniartoqartalernissaa tamatumalu kingunerisaanik sinerissap qanittuani qaleralittat MSC-mit neriuginartumik ukiut marluk-pingsut-sisamat qaangiuppata akuerisaasimanissaat qulakkeerumallugit aalisarnerup tungaatigut aqutsinermi sutigut pitsanngorsaasoqassanersoq najukkani assigiinngitsuni aalisartut, Pinngortitaleriffik KNAPK-lu suleqatigalugit paasiniassavarput, Royal Greenlandimi pisortaaneq Mikael Thinghuus oqarpoq.

MSC-imit akuerisaasimanissaat piumasaqaataavoq

Mikael Thinghuusip oqaatigaa, nunat killiit aalisakkanik tunisassiat MSC-imit akuerisaasimanissaat piumasaqaatigisaraat, pisisartullu kangiani niuerfinneersut assinganik piumasaqaateqartartut amerligaluttuinnartut.

– Taamaattumik qalerallit tunisassiarisartakkavut MSC-mit akuerisaanngippata akii piffissap ingerlanerani appassapput tuniuminaassissallutilluunniit. Nunarsuarmilu qaleralinniarnerit MSC-mit akuerisat ikittuararsuummata sinerissallu qanittuani qaleralittat tunisassiarisartakkavut MSC-mit akuerisaanissaat angusinnaagutsigu unammilleqatigiinnerup tungaatigut inissisimallualerlutalu qaleralinnik tunisassiavut akigissaarnerutillugit tunisinnaavagut. Tassa imaappoq, naammattunik sulisussaqalertuugutta qalerallinnillu angisuunik pissarsisalertuugutta qalerallit nerpiinik ataasiakkaarlugit qerinasuartitanik sinerissallu qanittuani qaleralittanik MSC-mit akuerisanik tunisassiavut tunisinnaanngussavagut. Tamanna angugutsigu naammagisimaarnarluinnassaaq, Mikael Thinghuus oqarpoq.

Suliniut ”Nungusaataanngitsumik aalisarneq pillugu suliniut – Qaleralinniarfiusartumik ukkassineq” aalisarfimmut sorlermut attuumassuteqartillugu ingerlanneqassanersoq suli aalajangerneqanngilaq, ilimanarporli Uummannamut Upernavimmulluunniit attuumassuteqartillugu ingerlanneqassasoq.

MSC-imit akuersissummik pinissamut suliniuteqarneq aalisarfimmi toqqakkami qaleralittat MSC-mit tamakkiisumik akuerisaanerannik kinguneqarsinnaappat aalisarfimmi allami qaleralittat MSC-mit aamma akuerisaasinnaasut Royal Greenlandimi CSR pillugu immikkoortortamit aamma Royal Greenlandip suliffeqarfissuarmi avatangiisilerinermi ingerlatsisuanit Lisbeth Due Schönemann-Paulimit – suliniummik pineqartumik ingerlatsinermi aqutsisuusumit – ilisimatitsissutigineqarpoq. MSC-ip suliniutaa – aalisarnermik aqutsineq pillugu pitsanngorsaanermut suliniummik – Sustainable Fisheries Greenland (SFG) – susassareqatigiit MSC-imik ilisarnaaqqusiinermut nungusaataanngitsumillu aalisarnermut tunngasunik aallutaqartuusut kattuffiannit ingerlanneqartumik – tassa Fishery Improvement projectimik (FIP) taallugu – aallartinneqassaaq.

Projektet, der endnu er i planlægningsfasen, er et helhedsorienteret projekt, hvor man vil løfte på flere parametre, ud fra Royal Greenlands overordnede bæredygtighedskoncept people, planet, profit. ”Bæredygtighedsprojekt – fokus på en hellefisk region”, er et innovativ pilotprojekt med udgangspunkt i business case og FN’s udviklingsmål. Formålet er at skabe øget økonomisk og kulturelt værdi i et udvalgt lokalt samfund, igennem sikring af fiskeriets bæredygtighed, afsætning af kvalitetsprodukter, forbedring af fiskeres og medarbejderes arbejdsforhold samt skabe et øget økonomisk afkast for regionen og Royal Greenland. Det oplyste Royal Greenlands administrerende direktør, Mikael Thinghuus, under sin tale under det netop afholdte CSR Greenland konference, med overskriften ” Grønland og verdensmålene”, i Katuaq i torsdags.

– Det vi helt overordnet ønsker er at opnå et bæredygtigt indenskærs fiskeri efter hellefisk. Det allerbedste, der kunne ske var, at vi på længere sigt kunne opnå en MCS certificering i hele eller dele af indenskærs fiskeriet. Som vi desværre alle sammen ved, så har indenskærs fiskeriet, især i Diskobugten, simpelthen været alt for hårdt, fordi der bliver fanget væsentligt mindre hellefisk end for bare fem og ti år siden. Det vil vi undgå også sker i andre forvaltningsområder. Og det er så derfor, at vi i samarbejde med de lokale fiskere, naturinstituttet og KNAPK, skal finde ud af, hvad der egentligt forvaltningsmæssigt skal til for at sikre, at hellefiskefiskeriet kan foregå bæredygtigt og dermed blive MCS certificeret i løbet af forhåbentlig to til fire år, siger administrerende direktør i Royal Greenland, Mikael Thinghuus.

MSC certificering er et krav

Mikael Thinghuus siger, at MSC certificering af seafoodprodukter er et krav i de vestlige lande, og nu også er et stigende krav fra kunder i det asiatiske marked.

– Så, hvis vi ikke får MCS certificeret vores hellefisk, vil vi med tiden opnå lavere priser eller få sværere ved at sælge. Da der samtidig er få MSC certificerede fiskerier af hellefisk på verdensplan, og vi kan få MSC certificeret vore indenskærs hellefisk, vil vi opnå konkurrencemæssige fordele og sælge vore produkter til højere priser. Så i en perfekt verden, hvor vi kunne få tilstrækkelig arbejdskraft og tilstrækkeligt store fisk, så kunne vi få solgt vores single frosne fileterede og MSC certificerede indenskærs hellefiskeprodukter. Det ville være rigtig fint, siger Mikael Thinghuus.

Det er endnu ikke afgjort i hvilken forvaltningsområde projektet ”Bæredygtighedsprojektet – Fokus på en hellefisk region” skal gennemføres, men det bliver formodentlig enten i forvaltningsområdet Uummannaq – eller Upernavik.

Royal Greenlands CSR afdeling med Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul, der står i spidsen for det samlede projekt siger, at, hvis delprojektet med MSC certificering kan føre til en egentlig MSC certificering i et udvalgt forvaltningsområde, bør det også kunne gennemføres i et andet forvaltningsområde. MSC projektet starter som et såkaldt Fishery Improvement project – FIP – som er et forberedende arbejde under Sustainable Fisheries Greenland.

 

Hvem håber du kommer til at sidde i den ny koalition? Flertal kræver 16 mandater - Du kan vælge op til 4 svar. Hvis du håber på nyvalg, bør du naturligvis kun vælge den svarmulighed

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...