??Nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkat Kalaallit Nunaannut pingaaruteqar-tuupput

??Verdensmålene er vigtige for Grønland

??CSR Greenland ulloq 15. august ornigarneqarluartumik FNip nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai pillugit ataatsimeersuartitsivoq

Mogens Lykketoft, Qallunaat Nunaanni Inatsisartuni ilaasortaq, siusinnerusukkullu FN-ip piujuaannartitsisumik Ineriartortitsinissamut atatillugu Nunarsuaq tamakkerlugu anguniagai akuerineqarmata FN-ip ataatsimeersuarnerani siulittaasuusimasoq, ataatsimoorussamik nunarsuaq tamakkerlugu anguniagaasut ilusilerneqarneranni tunngaviusut pillugit saqqummiussilluni nassuiaateqarpoq.  

Mogens Lykketoftip erseqqissumik paasiuminartumillu ataatsimeersuartunut oqariartuutai tassaapput, kinguaariinni maanna sallersaasut siunissami kinguariit tullissaannut tunuliaqutsiillutik ikorfartuissasut, tassanilu Nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkat patajaatsumik aallaavigineqassapput.  

FNimi 2015-imi piujuaannartitsisumik ineriartornissamut Nunarsuaq tamakkerlugu anguniagassatut tunngavissat 17-iusut oqaasertalersorneqarput, tassani suleriarnissaq qanoq ilusilerniarneqarsinnaasoq saqqummiunneqarluni qulequtaasut ataanni anguniagaqarnermi siunnerfissat ilanngullugit.

Kalaallit Nunaanni CSR suliniarneq qanoq isikkoqarpa?

support banner

Ataatsimeersuarnerup takutippaa, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit ingerlatsiviillu inuiaqatigiinni akisussaaqataanermut atatillugu suleriusaat assigiinngitsuusut.

Suliffeqarfiit GrønlandsBANKENitut Royal Greenlanditullu ittut Nunarsuaq tamakkerlugu anguniarneqartut akornani pingaarnersiuisimapput periuseriniakkaminnillu ukiumoortumik nalunaarusiamminni saqqummiussillutik ilanngussisimallutik.

Kommuneqarfik Sermersooq illoqarfiup allilerutissaata Siorarsiorfiup pilersaarusiornerani Nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkat aalajangersimasumik pilersaarusiornerminnut ilannguppaat.  

CSR Greenlandilu suleqatini assigiinngitsut  peqatigalugit suliniutit arlaqartut aallartissimavai.

Saligaatsoq maanna ukiut 8-at ingerlanneqarsimalerpoq illoqarfiit qanigisaanni avatangiisinik ukiumoortumik saliisitsisarneq tamani ingerlanneqarluni.  

Atuarfinnut atasumik ingerlanneqartumi QAQISAmi, atuartuni angajullerni suliffeqarfiillu inuussutissarsiornermik ingerlataqartut akornanni attaveqaqatigiinneq pilersinneqarpoq, atuarfimmi naammassinerup kingorna ilinniagassamik toqqaanissaq isumannaarumallugu. Soorlu assersuutigalugu Sisimiuni Minngortuunnguup Atuarfia QAQISAmik uummaarissumik peqataasimavoq pitsaasumik angusaqarfigisaminik.

Ingerlanneqartoq ”suliffiit peqqissut”, Peqqinnissamut Naalakkersuisoqarfik, Kalaallit Nunanni Timersoqatigiit Kattuffiat CSR Greenlandilu peqatigalugit ingerlanneqartoq, 2017-imi ”Inuummarissaasunik” 60-inik pikkorissaalluni ambassadøreqalersitsisimavoq. Taakku suliffimminni peqqissuunissaq suliniutigaat.  Maniitsumi Nuummilu septemberimi pikkorissaanerit nangillugit ingerlanneqassapput.

Namminersorlutik Oqartussat qanoq Nunarsuaq tamakkerlugu anguniarneqartut susassaqarfinni assigiinngitsuni akuliunneqarsinnaanerannik qulaajaaneq aallartissimavaat. Naatsorsuutigineqarporlu qulaajaaneq 2019-ip aallartinnerani nammassineqarumaartoq.

Ataatsimeersuarneq CSR-ilu pitsaasumik tapersersorneqarput

CSR Greenlandip ataatsimeersuarnermik pilersitseqatini, Transparency International Greenland aamma Sulisitsisut assigalugit ataatsimeersuarnerup soqutigineqarluarnera naammagisimaarpaa nalunaarlutimmi peqataammata ingerlatsiviit 80-it sinnerlugit amerlassuseqartut. Ataatsimeersuarnerullu takutippaa CSR-imut attuumassuteqartunik pilersaarutigineqartut ingerlanneqartullu amerlasut, suliffeqarfiillu ilaat ingerlataqarnerminni siuangaatsiareersimasut. Kisiannili, soorlu taamaattuartuusoq, pitsaalluinnassaaq suli amerlanerit CSR tunngavigalugu suleqataappata aammalu pilersaarutit suli amerlanerusut aallartinneqarpata. Taamatut ingerlaniarnermi CSR Greenland assigiinngitsutigut uummarissaaqataaru-soqaaq.

??CSR Greenland afholdt onsdag den 15. august 2018 en velbesøgt konference om FN’s verdensmål

Mogens Lykketoft, medlem af Folketinget og tidligere formand for FNs Generalforsamling ved vedtagelsen af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, holdt oplæg om baggrunden for formulering af fælles verdensmål.

Mogens Lykketofts klare og enkle budskab til konferencens deltagere var, at nuværende generationer skal bistå med at sikre verden til fremtidens generationer, og at Verdensmålene er en solid platform at arbejde ud fra.

FN definerede i 2015 Verdensmålene som 17 mål for bæredygtig udvikling, med underliggende mål for hvorledes indsatsen kan tilrettelægges.

Hvordan arbejdes der med CSR i Grønland?

Konferencen viste, at virksomheder og organisationer i Grønland arbejder forskelligt med CSR.

Virksomheder som GrønlandsBANKEN og Royal Greenland har foretaget prioritering af verdensmålene og indarbejdet CSR i deres strategier og med årlige rapporteringer.

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder aktivt med verdensmålene i forbindelse med planlægning af den nye bydel Siorarsiorfik.

CSR Greenland har i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere igangsat en række indsatser.

Saligaatsoq har kørt i 8 år og gennemføres årligt med oprydning i det bynære miljø.

Skoleprojektet Qaqisa er et projekt, hvor der skabes relationer mellem folkeskolens afgangsklasser og erhvervsvirksomheder med henblik på at sikre valg af uddannelse efter endt folkeskole. Bl.a. Minngortuunnguup Atuarfia i Sisimiut har deltaget meget aktivt i skoleprojektet Qaqisa og berettede om gode erfaringer med projektet.

Projektet Sunde arbejdspladser, som er et partnerskabsprojekt mellem Departementet for Sundhed, Grønlands Idrætsforbund og CSR Greenland har i 2017 gennemført kurser for omkring 60 sundheds ambassadører. De har til opgave på deres arbejdspladser at skabe sunde arbejdspladser. Kursets modul 2 gennemføres i september i Maniitsoq og Nuuk.

Selvstyret har iværksæt kortlægning af hvordan verdensmålene kan indarbejdes i Selvstyret sektorarbejde. Arbejdet forventes gennemført i begyndelsen af 2019.

God tilslutning til konferencen og til CSR

CSR Greenland er sammen med de to andre initiativtagere til konferencen, Transparency International Greenland og Grønlands Erhverv meget tilfredse med den store interesse for konferencen og mere end 80 tilmeldte deltagere. Konferencen viser, at der rundt omkring i Grønland arbejdes med mange CSR-projekter, og at flere virksomheder er kommet langt. Men som altid er der også plads til at flere deltagere aktivt i CSR arbejdet, hvis endnu flere projekter skal løbes i gang. Her vil CSR Greenland rigtigt gerne medvirke som katalysator.

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...