??Nunat Tamat akornanni Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmi 2019-2025-imut arfattassat nutaat akuersissutigineqarput

??Vedtagelse af nye kvoter for store hvaler 2019-2025 i Den Internationale Hvalfangstkommission

??Nunat Tamat akornanni Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmi 2019-2025-imut arfattassat nutaat akuersissutigineqarput

Nunat Tamat akornanni Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmi (IWC) arfattassat pillugit isumaqatigiinniarnerni Kalaallit Nunaanniit ukiuni 2019-2025-mi arfattassanut kissaatigineqartut tamarmik akuerineqarput, taakkununnga Kalaallit Nunaata Kangiani tikaagullittassat 12-niit 20-nut amerlineqarnissaat ilaalluni.

Nunat Tamat akornanni Arfanniarnermut Ataatsimiititaliarsuarmi (IWC) 2019-2025-imut arfattassat nutaat taasissutigineqarneranni amerlanerussuteqarluartumik ippassaq 12. september 2018 akuersissutigineqarput.

IWC-imi Florianopolis, Brasiliami ataatsimeersuarnermi Nunap Inoqqaavisa arfattassaat (ASW), taassuma ataani Kalaallit Nunaata arfattassai akuersissutigineqaqqammerput. 58-t tapersiillutik akuersipput, 7-k itigartitsisut, 3-t taaseqataanngillat, taamaasilluni pisassiissutissat amerlanerussuteqarluartumik akuersissutigineqarput, taasinermi piumasaqaataavoq ¾-mik amerlanerussuteqarnissaq.

Kalaallit Nunaata pisassiissutinut siunnersuutaat aammalu ataatsimoortumik aaqqissuussineq

Kalaallit Nunaata pisassiissutinut siunnersuutit ataaniittut IWC-p Ataatsimiititaliarsuaniit akuerineqarnissaa sulissutigaa (kisitsisit ungaluusallit tassaapput pisassiissutit maannakkut atuuttut 2014-2018):

Tikaagullik (Kalaallit Nunaata Kitaani tikaagulleqatigiit) 164 (164)
Tikaagullik (Atlantikup avannaata Qeqqani, Nunatta Kangiani tikaagulleqatigiit) 20 (12)
Tikaagulliusaaq (Kalaallit Nunaata Kitaani) 19 (19)
Arfivik (Kalaallit Nunaata Kitaani) 2 (2)
Qipoqqaat (Kalaallit Nunaata Kitaani) 10 (10)

IWC-p malittarisassaani niuernerpalaartumik arfanniarnermeersut qangaaneersut aalajangersakkat suli atuupput, Kalaallit Nunaanni nunap inoqqaavisa arfanniarnerannik isiginninngitsut. Nunap inoqqaavisa arfanniarneranut atuuttussamik siunnersuut tamanut atuuttussaq ataatsimiinnermi saqqummiunneqarpoq, akuerineqarlunilu. Maannakkut malittarisassat atuuttut assersuutigalugu, tikaagullinnut ukiup ingerlanerani piffissaq piniarfiusinnaasoq annerpaamik qaammatit qulingiluaassasoq. Kalaallit Nunaanni arfanniarneq Kalaallit Nunaanniinnaq ingerlanneqartarpat ukiup ingerlanerani piffissaq piniarfiusinnaasoq annerpaamik qaammatit qulingiluaassasoq uumassusilerinikkut tunngavissaqanngilaq. Taamaammat piffissaq pissusissamisoortinniarlugu piniarfiusinnaasoq qaammatit aqqaneq marlunngorneqarnissaat akuersissutigineqarpoq.

Aammattaaq IWC-mi niuernerpalaartumik arfanniarnermeersut qangaaneersut aalajangersakkanik maleruagassaqarpoq ilaatigut tikaagulliusaat pisarineqarsinnaasut minnerpaamik 15,2 meterimik takissuseqassasut. Tamanna aamma niuernerpalaartumik arfanniarnermeersut qangaaneersut aalajangersagaavoq, arfernik inersimasunik illersorneqarsinnaasumik piniarneq ingerlanneqarnissaanut atasoq. Aamma tamanna uumassusilerinikkut tunngavissaqanngilaq, arnaviarmi piaralik maannakkut nunap inoqqaavisa arfanniarnerani eqqissisimatitaareerami. Aammattaaq piniarnerup nalaani tikaagulliusaaq 15,2 meter sinnerlugu angitiginersoq missingernissaa ajornarluinnarpoq. Siunnersuut taanna aamma akuersissutigineqarpoq.

Kalaallit Nunaanniit kissaatit IWC-p Ilisimatuussutsikkut Ataatsimiititaliaanut april/maj 2018-imi saqqummiunneqarnikuupput. Ataatsimiititaliap nalilerpaa tikaagullinnut piffissaq piniarfissaatitaasoq sivitsorneqarpat arfeqatigiinnut kingunerluuteqassanngitsoq, aammalu minnerpaamik tikaagulliusaanut 15,2 meterimik minnerpaamik annertussusissaq peerneqassappat.

Danmark/Kalaallit Nunaat, Rusland aamma St. Vincent and the Grenadines (Caribien) peqatigalugit Ataatsimoortumik siunnersuut USA-p saqqummiuppaa:

  1. 2018-imi pisassiissutit ukiunut arfineq marlunnut atuuttut akuerineqassapput, taassumalu kingorna pisassiissutit ukiunut arfinilinnut atuuttunut uteqqissapput. Taamannak iliuuseqarnermut peqqutaasoq tassaavoq pisassiissutinik isumaqatigiissuteqarniarnissami isumaqatigiissuteqanngitsoortoqassagaluarpat ukiumik ataatsimik ilassummik isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissiissammat (Tamanna DK/Kalaallit Nunaat 2012-imi aamma USA-p 2002-mi aqqusaarpaat).
  2. Ukiut arfinilikkaarlugit ingerlaannaq pisassiissutinik akuersineq, pisassiissutissatut kissaatigisat taavalu uumassusilerinikkut siunnersuineq allanngorsimanngippat, pisassaaq.
  3. Ukiumi ataatsimi arlalinniluunniit pisassiissutinik atunngitsuukkanik nunani nunap inoqqaavinit pisut (ASW-meersuni) assigiimmik ingerlatseriaaseqalerneq. Atunngitsuukkat piviusut atorunnaarlugit 50 % carry-over (pisarinngitsuukkanik ukiup tullianut nuussineq) atulerlugu, taamaasiornikkut nuussineq ersarinnerulersillugu.

??Vedtagelse af nye kvoter for store hvaler 2019-2025 i Den Internationale Hvalfangstkommission

Grønland fik ved kvoteforhandlingerne i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) godkendt alle sine ønsker til hvalkvoter for 2019-2025, som også omfattede en forøgelse af vågehvalskvoten til Østgrønland fra 12 til 20 hvaler.

Hvalkvoterne til Grønland fra 2019-2025 blev vedtaget med stort flertal ved en afstemning i Den Internationale Hvalfangstkommission i går d. 12. september 2018.

Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) har, netop ved sit møde i Florianopolis, Brasilien godkendt kvoter til oprindelige folk (ASW), herunder Grønlands ved en afstemning. 58 medlemmer stemte for, 7 imod og 3 afstod fra at stemme, og kvoteforslaget blev godkendt med stort flertal, som kræver ¾ flertal.

Grønlands kvoteforslag og forslag om fællespakke:

Ved en afstemning vedtog IWC følgende kvoter til Grønland (tallene i parentes er gældende kvoter 2014-2018):

Vågehval (Vestgrønland bestand): 164 (164)
Vågehval (Central bestand, Østgrønland): 20 (12)
Finhval (Vestgrønland bestand) 19 (19)
Grønlandshval (Vestgrønland): 2 (2)
Pukkelhval (Vestgrønland): 10 (10)

I IWC’s regelsæt er der levn af gamle bestemmelser fra den kommercielle hvalfangst, som ikke tager højde for oprindelige folks hvalfangst i Grønland. Et forslag om en standardiseret tilgang til krav mht. oprindelige folks hvalfangst blev fremlagt under mødet og godkendt. Det gælder f.eks. nuværende regler om en maksimal fangstperiode på 9 måneder mht. vågehval. Der er ikke biologisk belæg for fastholdelse af en 9 måneders fangstperiode, når fangsten kun finder sted i Grønland. Derfor ønskedes der en normalisering af fangstperioden til 12 måneder, som blev vedtaget.

Derudover er der regler i IWC om minimumslængdekrav på arter tidligere fanget under den kommercielle fangst, herunder 15,2 meter ved fangst af finhvaler. Dette er ligeledes et levn fra kommerciel hvalfangst for at sikre en forsvarlig udnyttelse af voksne individer. Heller ikke for dette krav foreligger der en biologisk begrundelse for fastholdelse af reglen, da hun med diende unge i forvejen er fredet i forhold til oprindelige folks hvalfangst. Endvidere er det i praksis umuligt at foretage en korrekt måling af, om en finhval måler over 15,2 meter under fangstudøvelsen. Dette forslag blev ligeledes vedtaget.

De to grønlandske ønsker har været forelagt for IWC’s videnskabelige komité i april/maj 2018. Komitéen har vurderet, at det ikke vil påvirke hvalbestandene negativt, såfremt man standardiserer fangstperioden for vågehval, og at minimumslængdekrav for fangst af finhvaler ophæves.

USA fremlagde følgende forslag som fællespakke – i tæt samarbejde med Danmark/Grønland, Rusland og St. Vincent and the Grenadines (Caribien):

1.                   I 2018 vedtages der kvoter for 7 år for herefter at vende tilbage til en 6 års-cyklus. Formålet med dette var at sikre et ekstra års forhandlingsmuligheder, hvis det ikke skulle lykkes at opnå enighed om et kvoteforslag (som det var tilfældet for DK/Grønland i 2012 og USA i 2002).

2.                   Automatisk kvotefornyelse hvert 6. år, såfremt kvoteanmodning på tidspunktet ønskes uændret, og den videnskabelige rådgivning ligeledes er uændret.

3.                   Ens regler for lande med oprindelig befolkning (ASW-lande) mht. videreførelse af ubrugte kvoter mellem kvoteår og -blokke. Man skal gå fra faktiske tal til ”50 % carry-over”, hvilket skulle gøre videreførelsen mere gennemskuelig.

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...