Danmark på vej mod vildere skove: Rammerne for overgangen er på plads

🇩🇰Nye retningslinjer for den fremtidige forvaltning af Danmarks nye, vildere skove skal øge naturindholdet samt sikre en ensartet og økonomisk effektiv tilgang i de 45 udpegede skove på tværs af landet. Målet er at forbedre udgangspunktet for biodiversiteten ved at skabe mere dødt ved, sikre mere vand i skovbunden og indenfor de økonomiske rammer prioritere skovgræsning i de mest oplagte skove

Når Danmark får mere vild natur i 45 forskellige statsskove, skal en række nye retningslinjer sikre, at rammerne for forvaltningen er ens uanset, om skoven ligger i Sønderjylland eller Nordsjælland.

Retningslinjerne dækker blandt andet en række indsatser, der skal skabe et bedre udgangspunkt for skovenes dyre- og planteliv ved at skabe mere dødt ved, sikre mere vand i skovbunden og prioritere skovgræsning i de mest oplagte skove. Retningslinjerne beskriver også rammerne for fældning af træer i skove til biodiversitetsformål, så de økonomiske forudsætninger sikres, samtidig med at hugsten kan bidrage til at skabe variation, lysninger og indre skovbryn i de udpegede skove. Desuden beskrives hensynet til friluftslivet og fortidsminder.

Naturstyrelsen har fået input til retningslinjerne fra en række forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt en erhvervs-ph.d. om biodiversiteten på Naturstyrelsens arealer.

– Formålet med hele indsatsen er at beskytte truede arter og få en vildere skovnatur med mere naturlig dynamik og naturlig udvikling. De overordnede retningslinjer er med til at kickstarte denne proces ved at skabe mere dødt ved, græsning og vand i skovene. Samtidig sikrer retningslinjerne, at hensynet til økonomi og friluftsliv kan overholdes. Forskerne har leveret værdifulde og grundige input omkring biodiversiteten, som har indgået i udviklingen af retningslinjerne, og dertil har vi også indarbejdet nogle nødvendige juridiske, forvaltningsmæssige og økonomiske hensyn, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Retningslinjerne er første skridt på vejen mod vildere skove. Næste skridt er, at der i løbet af 2018 og 2019 vil blive udarbejdet konkrete forvaltningsplaner for de 45 skovområder, der er udpeget til urørt skov eller anden biodiversitetsskov. Forvaltningsplanerne vil følge Naturstyrelsens sædvanlige proces for planforslag og involverer således både lokal inddragelse og en høringsproces.

Læs de overordnede retningslinjer.

Læs mere om Danmarks nye vilde skove

Fakta om retningslinjerne: Fire indsatser på vej mod vildere skove

1. Fældning af træer
Fældning af træer i overgangsperioden er vedtaget politisk for at sikre indsatsens økonomiske forudsætninger. Samtidig kan fældning bidrage til at skabe variation, lysninger og indre skovbryn i de udpegede skove til gavn for skovens dyr og planter. En del af de træarter, der står i skovene i dag, er indført fra fjerne himmelstrøg med henblik på træproduktion, eksempelvis douglasgran og sitkagran, der stammer fra det nordvestlige Amerika. Disse indførte træarter har ingen eller relativt få truede svampe og insekter tilknyttet herhjemme, og derfor har de arter relativt lav værdi for den danske natur. Som tommelfingerregel kan man sige, at desto længere væk fra Danmark en træart har sin naturlige udbredelse – desto færre insekter og svampe er der tilknyttet i den danske natur. Derfor vil der være fokus på at fælde en høj andel af disse træarter i skove udpeget til biodiversitetsformål. Det kan lokalt komme til at se voldsomt ud i starten, men det vil skabe plads for vores hjemmehørende natur.

Der vil generelt blive efterladt mindst 75 procent af de ældre hjemmehørende træer (f.eks. eg og bøg) i de enkelte skove, der skal overgå til urørt skov. I den enkelte bevoksning kan der blive efterladt mere eller mindre træ alt efter bevoksningens værdi for naturen.

Når der i en bevoksning fældes hjemmehørende træarter, vil fokus være på at fælde de træer med rette stammer og størst økonomisk værdi. Snørklede træer med mange grene, skader, hulheder eller flækker vil blive stående, da de med deres skævheder tilbyder masser af levesteder til forskellige arter.

Der vil ikke foregå fældning af træer eller fjernelse af ved i urørt skov efter henholdsvis 2026 for løvskove og 2066 for nåletræsplantagerne.

2. Græssende dyr
I skove til biodiversitetsformål vil man med tiden kunne møde græssende dyr under hegn. Græssende dyr skaber mere dynamik i naturen. De skaber eksempelvis åbninger i vegetationen med bare jordpletter,  og dyrene holder  skoven lys og åben ved at bide planter ned. Græsning i skov kan give grundlag for udvikling af god natur mange steder, men græsning i skov er et relativt dyrt tiltag både i forhold til etableringsomkostninger og efterfølgende drift af bl.a. hegninger. Indsatsen med græsningen i skov prioriteres derfor de steder, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre kendte forekomster af truede arter, der er afhængige af den dynamik, som græsningen skaber.

De græssende dyr skal gå i indhegninger, der udformes, så der fortsat er mulighed for friluftslivet i form af vandrestier, MTB-spor osv.

3. Flere døde og døende træer
En væltet egestamme kan ligge på skovbunden i mange årtier, måske hundrede år. Det døde ved skaber gode levesteder for insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Mere dødt træ i skovene vil gavne mange arter. I skove til biodiversitetsformål kan processen med at få mere dødt ved blive hjulpet lidt på vej. Her vil Naturstyrelsen eksempelvis ringe træerne, hvor barken bliver fjernet hele vejen rundt om stammen, skade træerne med maskine, brænde træerne på den nederste del af stammen eller rykke og trække i træerne. Det vil medføre træer, der langsomt vil dø eller leve videre med skader. Når der er døende træer med mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det variation og dermed plads til mange forskellige arter af insekter og svampe. De skadede træer vil også falde sammen på forskellig vis. En del træer vil vælte i deres helhed og løfte rødderne op af jorden, andre vil knække over og nogle noget helt tredje.

4. Mere vand i skovene
Danmarks skove har oprindeligt haft mange småsøer, moser og våde partier. Vand i skovene giver dynamik og variation. Vandet giver for eksempel flere væltede træer og en variation mellem våde og tørre områder. Variationen resulterer i en større mangfoldighed af arter eksempelvis padder, guldsmede og en lang række plantearter.

I forbindelse med etableringen af skovene er de våde områder gennem årene blevet drænet med grøfter for at skaffe mere tør og dyrkbar jord, så træproduktionen kunne blive mere effektiv. De sidste 30 år har Naturstyrelsen arbejdet for at gøre en lang række skove mere våde igen til gavn for biodiversiteten. Den indsats fortsætter og udbygges nogle steder i de nye biodiversitetsskove. På vejen mod mere vild skov vil Naturstyrelsen derfor aktivt lukke grøfter en del steder, så vandforholdene bliver mere naturlige.  Når der lukkes grøfter, vil det ske under hensyn til naboer, offentlige veje, jernbanestrækninger og friluftslivet

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...