Imminut toquttarnermik pinaveersaartitsineq

🇩🇰Forebyggelse af selvmord

🇬🇱Oktobarip 30-iani nunami tamarmit innuttaasut imminut toquttarnermut akerliullutik aqqusinikkut ingerlaaqatigiipput. Peqqissutsimut, Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisup Martha Abelsenip akerliussutsimik takutitsisut naapippai.

– Imminut toquttarneq akiorniarlugu inuit taama amerlatigisut katersuussimanerat takullugu uannut annertuumik attuivoq. Siunissamut neriuuteqalersippaanga, imminut toqunnissaq pinaveersaartinniarlugu ataatsimooqatigiinnissarput pisariaqarmat. Imminut toquttarnermut pissutaasartut amerlasarput assigiinngitsuusarlutillu, ilisimavarpulli atornerluiffiusumi, nakuuserfiusumi sumiginnaaffiusumilu peroriartorsimaneq inuunerup ilaani imminut toqunnissamut aarlerinaammik annertunerulersitsisartoq. Taamaattumik suliassaqarfiit akornanni anguniagaqarluta sulissutigisariaqarparput meeqqat tamarmik toqqissisimanartumik meeraanissaasa qulakkeernissaat, taama oqarpoq Naalakkersuisoq Martha Abelsen nangillunilu:

– Namminersorlutik Oqartussat kommunillu qulakkiissallugu akisussaaffigaat innuttaasut pitsaasumik peqqinnartumillu inuunissaannut pingaarnernik sinaakkuteqartoqarnissaa, kiisalu qulakkiissallugu tapersersorneqarnissaq ikiorneqarnissarlu pisariaqartut pisortanit tunniunneqarsinnaanissaat. Kisiannili inoqatigut artorsartut malugigaangatsigit ikiuunnissamut attaviginninnissamullu tamatta periarfissaqarlutalu akisussaaffeqarpugut. Taamaattumik inuiaqatigiittut innuttaaqataasutullu ataatsimoortariaqarpugut inuunerup artornarnerani imminut toquttarneq periarfissatut imaluunniit aaqqiissutitut toqqarneqarnissaa pinaveersaartinniarlugu. Attaveqarnissamut piumassuseq tassa imminut toquttarnermik akiuiniarnermi oqariartuuterpassuit ilagaat.

Peqqissutsimut isumaginninnermullu suliassaqarfimmi suliniutitigut arlalitsigut imminut toquttarneq pinaveersaartinniarlugu suliaqartoqarpoq.

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Kalaallit Nunaanni imminoortarnermik nuna tamakkerlugu pinaveersaartitsinermut periusissiaq 2013-2019 naapertorlugu suliniutinik aallartisaanikuuvoq. Suliniutit immikkoortut pingasut ataanniipput: Tulleriiaarluni iliuuserisassat, ilinniarneq aamma tarnikkut peqqissutsimik siuarsaaneq.

Tulleriiaarluni iliuuserisassat
Tulleriiaarluni iliuuserisassat ersarissumik qulakkiissavaat innuttaasoq imminut toqoriarsimappat imaluunniit imminut toqunnissamut siorasaarisimappat, kikkut qanoq iliuuseqartassanersut. Tulleriiaarluni iliuuserisassani Politiit, peqqinnissaqarfik kommunillu suleqatigiinnermut ilaapput Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik iliuuseqarnissamut periarfissiissaaq. Sulineq Kommune Kujallermi aamma Qeqqata Kommuniani siuarsimasorujussuuvoq, ukiumilu nutaami kommunit sinnerini malittariiaamik iliuuseqartarnerit suliarineqassallutik.

Ilinniarneq
Suliamik suliaqartunik kiisalu suliassaqarfimmi sulisunik ilinniartitsineq suliniutaavoq pingaarutilik. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik ukiuni arlalinni kattuffik Livslinien suleqatigalugu pikkorissarnernik neqerooruteqartarpoq. Pikkorissaaneq suliamik suliaqartunut, sulinerminni inunnik imaluunniit ilaqutariinnik imminut toqunnissamik aarlerinaateqartunik sullissisartunut siunnerfeqarpoq. Pikkorissarnermi peqataasut ilinniartarpaat imminut toqunnissamik aarlerinaat qanoq maluginiarneqarsinnaanersoq kiisalu imminut toqunnissamik siorasaarisoq qanoq oqaloqatigineqassanersoq. Pikkorissarneq maanna Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik suleqatigalugu ingerlanneqartarpoq kiisalu anguniagaavoq pikkorissarnerup kommunini tamani neqeroorutaanissaa kiisalu ingerlaavartumik suliniutaanissaa.

Tarnikkut peqqissutsimik siuarsaaneq
Imminut toquttarnermik pinaveersaartitsinermi atugarissaarnermik aamma tarnikkut peqqissutsimik siuarsaanermik suliaqarneq pingaaruteqartuupput. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu suliniut Tatitussuseq ineriartortinneqarnikuuvoq Kalaallillu Nunaannut tulluarsarneqarnikuulluni. Tamatuma kingorna suliniut ”ThinkInuk”-tut saqqummiuteqqinneqarpoq. Ukiup kingulliup ingerlanerani ThinkInuk Kommune Kujallermi atulersinneqarpoq kommunillu sinnerinut siaruaanneqarnissaa sulissutigineqarpoq. ”ThinkInuk”-mik uani oqaatsimik naliginnaanerusumik atuisinnaavugut? meeqqat inuusuttullu pakatsinermik kiisalu misigissutsinik annertuunik aqutsinissamut atortussanik piginnaasaqarnernik piviusunik tunniussinissaq, taamaasilluni meeqqat inuusuttullu akornanni atugarissaarneq siuarsarlugu.

Isumaginninnermik suliassaqarfimmittaaq imminut toqunnissamik pinaveersaartitsinermi suliniutit pingaarutillit arlallit suliniutigineqarput.

Siunnersuinermik suliniut
Ullumikkut siunnersuinermik oqarasuaatinik sisamanik peqarpoq kiisalu sms-ikkut siunnersuinermik ataatsimik peqarluni. 1. januar 2019 aallarnerfigalugu siunnersuisarfiit Isumaginninnermik Aqutsisoqarfimmi katersuunneqassapput. Tassani oqaloqatigiinnikkut siunnersorneqarnissamut pisariaqartitsisut tamarmik saaffiginnissinnaapput. Tassunga ilaapput aamma inuit imminut toqunnissamut eqqarsaateqartartut taakkulu qanigisaat. Siunnersuisartut imminut toqunnissamik aarlerinaammik immikkut ilisarinnissinnaanissaannut piginnaanngorsarneqassapput. Siunnersuinermik oqarasuaatit sapaatip akunnerani ulluni tamani nal. 16-22 ammasassapput. Siunnersuinermik oqarasuaatit kiisalu ammasarfiit sivitsorneqarnissaat pillugit paasisitsiniaanermik aallartisaasoqassaaq.

Imminut toquttarnermut pissutaasartut
Ilisimatusarnerup takutippaa imminut toquttarnerup kiisalu meeraanermi sumiginnagaasimanerup matuma ataani persuttagaasarsimanerup kinguaassiutitigullu kanngutsaatsuliorfigitissimanerup akornanni qanimut ataqatigiissoqartoq. Taamaattumik sumiginnaasarneq naapertuilluanngitsuliortarnerlu akiorniarlugit suliniuteqarnerit imminut toquttarneq akiorniarlugu suliniuteqarnermut pingaaruteqarlutik ilaalluinnarput. Killiliisa – Naalakkersuisut kinguaassiutitigut kanngutsaatsuliortarneq akiorniarlugu periusissiaa 2018-2022 ataatsimut isiginnilluni najukkamilu tunngaveqartumik naapertuilluanngitsuliortarnerit akiorniarlugit suliniummik tunngaviliivoq tassani najukkami unammillernartut periarfissat pisariaqartitallu ukkatarineqarlutik.

Paasissutissat sukumiinerusut pillugit Naalakkersuisoqarfimmi pisortaq Tine Pars oqarasuaammut: +299 55 75 57 imaluunniit e-mail-imut: tine@nanoq.gl attavigiuk

🇩🇰Den 30. oktober gik borgere fra hele landet på gaden for at demonstrere mod selvmord. Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet Martha Abelsen mødte demonstranterne.

– Det gjorde stort indtryk på mig, at se så mange mennesker stå sammen mod selvmord. Det giver mig håb for fremtiden, for vi er nødt til at stå sammen om at forebygge selvmord. Årsagerne til selvmord er mange og komplekse, men vi ved at en opvækst præget af misbrug, overgreb og svigt øger risikoen for selvmord senere i livet. Derfor skal vi på tværs af sektorerne arbejde målrettet for, at alle børn får en tryg barndom, siger Naalakkersuisoq Martha Abelsen og fortsætter:

– Selvstyret og kommunerne har ansvaret for at sikre, at de overordnede rammer for at befolkningen kan leve et godt og sundt liv er til stede, og for at sikre, at der er den nødvendige støtte og hjælp at hente hos det offentlige. Men vi har hver især både mulighed og ansvar for at hjælpe og række ud, når vi oplever, at vores medmennesker har det svært. Så vi er som samfund og medborgere nødt til at stå sammen om at forhindre, at selvmord opleves som en udvej eller løsning, når livet er svært. Netop viljen til at række ud, var et af de mange stærke budskaber ved demonstrationen mod selvmord.

På sundheds- og socialområdet arbejdes der med at forebygge selvmord gennem en række indsatser.

Departementet for Sundhed har igangsat initiativer i henhold til den Nationale Strategi for forebyggelse af selvmord. Initiativerne falder under tre områder: Handlingskæder, uddannelse og mental sundhedsfremme.

Handlingskæder
Handlingskæder skal sikre en fuldstændig afklaring af, hvem der gør hvad, når en borger har forsøgt selvmord eller har truet med selvmord. Politiet, sundhedsvæsenet og kommunerne indgår i arbejdet med handlingskæder og Departementet for Sundhed faciliterer processen. Arbejdet er langt fremme i Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia, mens der skal udarbejdes handlingskæder i de øvrige kommuner i det nye år.

Uddannelse
Uddannelse af fagpersoner og frontpersonale er et vigtigt indsatsområde. Departementet for Sundhed har igennem flere år udbudt et kursus i samarbejde med organisationen Livslinien. Kurset er målrettet fagpersoner, der i deres arbejde er i berøring med personer eller familier, som er selvmordstruede. På kurset lærer deltagerne, hvordan selvmordsadfærd kan spottes, samt hvordan en samtale med en selvmordstruet bør udføres. Kurset afvikles nu i samarbejde med Socialstyrelsen og det er målet at kurset skal udbydes til alle kommuner og være en vedvarende indsats.

Mental sundhedsfremme
Arbejdet med at fremme trivsel og mental sundhed er en vigtig indsats i selvmordsforebyggelsen. I samarbejde med Departementet for Sundhed blev projektet Robusthed udviklet og tilpasset til Grønland. Siden er projektet blevet relanceret som “ThinkInuk”. Gennem det seneste år er ThinkInuk blevet implementeret i Kommune Kujalleq og der arbejdes på at udbrede det til de øvrige kommuner. ”ThinkInuk” har fokus på at give børn og unge meget konkrete kognitive redskaber til at håndtere frustration og store følelser, for derved at fremme trivslen blandt børn og unge.

Det sociale område arbejder ligeledes med flere vigtige initiativer, som indgår i arbejdet der med forebyggelse af selvmord.

Rådgivningsindsats
I dag findes der 4 telefonrådgivninger og en sms-rådgivning. Fra 1. januar 2019 samles rådgivningerne i Socialstyrelsen. Her kan alle som har behov for en rådgivningssamtale henvende sig. Det gælder også personer med selvmordstanker og deres pårørende. Rådgiverne vil blive kompetenceudviklet til at være særligt opmærksomme på at spotte selvmordsadfærd. Rådgivningstelefonerne vil have åbent alle ugens dage fra kl. 16 til 22. Der bliver igangsat en informationskampagne om rådgivningstelefonerne og den udvidede åbningstid.

De bagvedliggende årsager til selvmord
Forskning viser, at der er en tæt sammenhæng mellem selvmord og omsorgssvigt i barndommen, herunder vold og seksuelle overgreb. Derfor er indsatsen mod omsorgssvigt og overgreb en meget vigtig del af indsatsen mod selvmord. Killiliisa – Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022, anlægger et holistisk og lokalt baseret perspektiv på arbejdet med overgreb, hvor lokale udfordringer, muligheder og behov er i fokus.

For yderligere oplysninger kontakt departementschef Tine Pars på telefon: +299 55 75 57 eller e-mail: tine@nanoq.gl

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...