To mænd varetægtsfænslet efter groft pengetyveri i Ubby, Kalundborg

🇩🇰Midt- og Vestsjællands Politi anholdt i morges kl. 0459 fire personer, tre mænd og en kvinde, alle fra Kalundborg området. De blev sigtet for tyveri af særlig grov beskaffenhed.

Baggrunden for anholdelserne er en sag fra Torvet i Ubby, Jerslev Sj., Kalundborg tilbage fra d. 29. maj 2018 kl. 11.39, hvor en mand brød igennem taget indtil en forretning, der har en pengeautomat. En pengetransport kom til stedet for at fylde automaten, og lige efter skete tyveriet.Gerningsmanden fik et pengenet med et kontantbeløb op via loftet og videre ud på taget, hvorefter han forsvandt fra stedet på en damecykel.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden hændelsen efterforsket sagen, der førte til at politiet i dag kunne sigte og anholde de fire personer. En 26-årig mand og en 46-årig kvinde blev løsladt ved middagstid efter at have afgivet forklaring. De er fortsat sigtet i sagen.

To mænd, en 53-årig og en 25-årig, blev ved middagstid fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling. Retsmødet foregik for lukkede døre.

Retsmødet er netop afsluttet, og de to mænd blev varetægtsfængslet i fire uger frem til d. 4. december 2018, idet retten fandt, at der var begrundet mistanke mod dem begge.

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...