🎄🎅🏽Inatsisit kikkunnut tamanut atuupput

Palle Jerimiassen, Borgmesteri📷Avannaata Kommunia

🇩🇰↓Loven er lige for alle

🇬🇱Takornariartitsisoqarfiup iluani unammillernermut tunngatillugu takornariartitsisartunit oqariartuutit paasisinnaavakka. Ingerlatseqatigiiffinnit angisuunit, pisortani oqartussaasunik, soorlu kommuninik imaluunniit Namminersorlutik Oqartussanik suleqateqartunit unammillernerup millisarnera piliarineqartoq, taamaalillutillu suliaqartuusut akornanni pissutsinik naligiissumik atugarisinnaanngisanik pilersitsisoq najukkami takornariartitsinermik suliaqartut ilai isumaqarput. Oqallinneq soqutiginartutut isigaara. Oqallinnermullu akulerunnissannut piffissanngortoq malugalugu.

Siullertut pingaarnertullu inatsisit kikkunnut tamanut atuuttuunerat taakkartorniarpara. Kinaanerit suminngaanneernerillu pillugit inatsisit najoqqutarisagut immikkoortitsinngillat, taakkulu isumassarsiffigaat inuit pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit nalunaarutaat. Inuiaqatigiinni inuuffigisatsinni inatsisilerinikkut periuuserisarput assut iluarisimaarpara, tamattami illersorlutalu ulluinnarni kiffaanngissuseqarnermik toqqissisimanermillu misigisaqarsinnaanissatsinnut assigiinnik periarfissippaatigut.

Oqallinnermi pineqartorpiaq uterfiginiarlugu najukkami takornariartitsisartup suleqatigineranik pilersitsinissamut tunngatillugu Realdania innuttaasunik ataatsimiisitsisimavoq. Niuertoqarfiup illuutaanik pisoqaanerusunik eriaginninnissaq immikkut sammisaralugu nunaqarfinni takornariartitsinerup ineriartortinnissaanik taamanikkut soqutiginnittoqanngilaq. Suleqatigiinnissamut peqataalernermut najukkami takornariartitsisartut assigiinnik periarfissinneqarput, soqutiginnittoqarsimanngilarli. Suliarisaq tamanna ingerlallualeriarmat ullumikkut isuma allarluinnaavoq. Arlaannaataluunniit attorumanngisaanik aarleqquteqarfissamik tigusinninneranut World of Greenland nersualaarusuppara. Nunaqarfiup taama mikitigisup Ilimanatut ittup takornariartitsinermit taama annertutigisumik iluaquteqalernissaa arlaannaataluunniit takorloorsimanngilaa. Assersuut taanna alutornavissuuvoq, nunarsuarmilu tamarmi nersualaarneqarluni, suliniutillu ukiap matuma aallartinnerani Nostra’mik nersornaat, EU-mi kulturimi kingornussassanut nersornaat ataqqinataasoq ajugaassutigaa. Takuuk, kulturitsinnik ileqqorisatsinnillu tunngaveqartumik ataatsimoorullutigut asseqanngitsumik tunisassiamik pilersitsisimavugut, ataatsimoorfimmilu tassani innuttaasut ilanngunneqarsimapput.

Takornariartitsinermik suliaqartut takornariartitsinermut periusissiamik peqarusunnerat paasivara. Taamatut periusissiamik ineriartortitsinermi kommunalbestyrelse sinnerlugu uanga nuannaarutigalugu peqataarusuppunga. Suliaqartuusut periusissiamut piginnittooqataanissaat takorloorpara. Taamaattumik taakku suliaqarfiullu iluani suliaqartuusut, kommunalbestyrelse aamma assersuutigalugu suliaqarfimmi naalakkersuisoqarfik suleqatigalugit tassannga immersuissapput.

Aammattaaq Ilimanamut tunngatillugu suut eqqortuunersut paasiniarlugit naatsorsueqqissaarisarneq misissuataarsimavara. 2010-mi inuit 84-it najugaqarfigisaanni Ilimanami inoqutigiit isertitaat misissoraanni inoqutigiit isertitaat tassaapput 240.000 kr.

Siorna inuit 54-it najugaqartuusunit inoqutigiinni isertitat 430.854 kr.-upput.

Ukiut arfineq-pingasut ingerlaneranni Ilimanami inoqutigiit isertitaat marloriaatingajanngorsimapput, nunamilu qaffasinnerpaat ilagaat. Assigiinngissutsip suminngaanneersuunera erseqqilluinnartumik oqaatigiuminaappoq, takornariartitsinermilli pisuuneranik uanga isumaqarfigaara. Piffissami tassani Ilulissat eqqaanni nunaqarfiit sinnerini inoqutigiit isertitaannut naleqqiullugu assinganik annertuseriartoqarneranik takusaqarsinnaannginneq tunngavittut oqariartuutigaara.

Taamaattumik ingerlatseqatigiiffinnut angisuunut taamaallaat pinnani Ilimanami takornariartitsinerup allanngoriarnera kikkunnut tamanut iluaqutaanera inerniliissutigaara. Nunaqarfimmi anigaasarsiornerup appariartorneranik oqariartornerit ilumuunngillat.

Maani Ilulissani mittarfiup allinissaa qilanaaraara. Siunissaq pissanganartoq ornipparput, immitsinnullu paarisariaqarpugut, aamma suleqatigiissinnaanerput pingaartuuvoq. Namminiilivinnerup angusarinissaa neriuutigissagutsigu pilliutaanertut inissisimaffik qimattariaqarparput, avammullu qiviarluta. Nutarsarnermut, allanngoriarnermut, kingullertullu, minnerunngitsumilli unammillernermut piareersarluta. Sinnganerup nunamut aningaasat isertinngilai, paarlattuanilli ilinniagaqarsimaneq taama iliorpoq. Ilinniagaqarnerup qamani isikkivigisat annertusivaa, naligiissumillu unammillersinnaatilerluta. Tassalu tamanna pisariaqarpoq – naligiissuuneq. Innuttaasut avissaartinniarnerat peqinagu, suleqatigiissaagut, aamma kinguaariit takkuttussat ilinniagaqalersinnissaannut nukittorsaassalluta.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga,

Palle Jerimiassen

Borgmesteri

🇩🇰Jeg forstår budskaberne, som kommer fra lokale turistoperatører i forhold til konkurrence indenfor turistbranchen. Nogle lokale turistoperatører mener, at konkurrencen bliver udhulet af store selskaber, som har samarbejde med offentlige instanser som kommune eller Selvstyre, og dermed skaber ulige forhold blandt operatørerne. Jeg synes, at det er en interessant diskussion. Jeg føler, at det er på sin plads, at jeg blander mig i diskussionen.

Først og fremmest vil jeg püpege, at loven er lige for alle. Vores lovgivning skelner ikke mellem, hvem du er og hvor du kommer fra, og er inspireret af FNs erklÌring om menneskerettigheder. Jeg sÌtter stor pris pü vores retspraksis i vores samfund, da den beskytter os alle sammen, og giver os samme muligheder for, at vi kan føle frihed og tryghed i vores hverdag.

For at vende tilbage til kernen i diskussionen, sü har Realdania i sin tid afholdt borgermøde i forhold til at etablere samarbejde med lokale turistoperatører. Dengang var der ikke interesse for at udvikle bygdeturisme, med sÌrlig fokus pü bevaring af Ìldre kolonibygninger. Her fik lokale turistoperatører samme muligheder for at indgü i et samarbejde, men der var ikke nogen, som var interesserede. I dag er stemningen helt anderledes, da det gür godt for denne aktivitet. Jeg vil gerne rose World of Greenland for at tage den risiko, som ingen turde at røre ved. Ingen havde forestillet sig, at en lille bygd ville fü sü stor gavn af turisme som Ilimanaq. Dette eksempel er pragtfuldt, og har füet en anerkendelse verden over; projektet vandt Nostra-prisen, prestigefyldt EU kulturarvspris her i begyndelsen af efterüret. TÌnk, at vi i fÌlleskab har skabt et unikt produkt, som bygger pü vores kultur og traditioner, og i dette fÌllesskab er befolkningen blevet inddraget.

Jeg forstür, at turistoperatørerne vil have en turismestrategi. Jeg vil med glÌde, pü vegne af kommunalbestyrelsen, deltage i udviklingen af südan en strategi. Jeg forestiller mig, at operatørerne skal have ejerskab til strategien. Derfor er det ogsü dem og aktørerne indenfor branchen, som skal bygge den op i samarbejde med kommunalbestyrelsen og eksempelvis ressort departement.

Jeg har ogsĂĽ tilladt mig at dykke ned i statistik, for at se hvad der er op og ned i forhold til Ilimanaq. Hvis man ser pĂĽ husstandsindkomsten i Ilimanaq i 2010, hvor der boede 84 personer, var husstandsindkomsten pĂĽ kr. 240.000kr.

Sidste ĂĽr var husstandsindkomsten pĂĽ kr. 430.854, der boede der 54 personer.

Husstandsindkomsten er nÌsten fordoblet i Ilimanaq i løbet af 8 ür, og er Ên af de højeste i landet. Det er svÌrt prÌcist at sige, hvor forskellen kommer fra, men mit skøn er, at det kommer fra turisme. Mit argument er, at man ikke ser den samme stigning i forhold til husstandsindkomsten i de øvrige bygder ved Ilulissat i samme periode.

Derfor vil jeg drage den konklusion, at turismeudviklingen i Ilimanaq er til gavn for alle, og ikke kun til gavn for store selskaber. PĂĽstandene, om at bygden mister indtĂŚgter, er ikke korrekte.

Jeg ser frem til lufthavnsudvidelsen her i Ilulissat. Vi gĂĽr en spĂŚndende fremtid i møde, og vi mĂĽ passe pĂĽ hinanden; det er vigtigt, at vi kan samarbejde med hinanden. Hvis vi skal gøre os hĂĽb om at opnĂĽ selvstĂŚndighed, bør vi trĂŚde ud af offerrollen og rette blikket udad. Indstille os pĂĽ fornyelse, forandring og sidst men ikke mindst konkurrence. Misundelse bringer ikke penge til landet, det gør uddannelse til gengĂŚld. Uddannelse udvider den mentale horisont og gør os i stand til at konkurrere pĂĽ lige fod. Det er det, der skal til – lighed. Lad nu vĂŚre med at splitte befolkning; vi skal arbejde sammen og styrke de kommende generationer til at uddanne sig.

Med venlig hilsen

Palle Jerimiassen

Borgmester

 

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

IndlĂŚser ... IndlĂŚser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal vÌre selvstÌndig?

View Results

IndlĂŚser ... IndlĂŚser ...