Drop nytårsforsættet! – Start langsomt ud, hvis du vil have et sundere 2019

Case person: Bettina Kjærulf Andersen Efter Bettinas vægttab søgte hun job i Fitness World, Karlslunde hvor hun i dag arbejder som centerleder

🇩🇰Mange danskere har som nytårsforsæt, at de skal i gang med at træne i det nye år. Slut med fed mad og dovne eftermiddage, nu skal den have en over nakken. Men i virkeligheden starter mange alt for hårdt ud, og ender med at miste motivationen allerede i løbet af de første par uger, mener landets største fitnesskæde, Fitness World, som mærker et markant indryk af nye medlemmer i januar måned.

”Den største udfordring vores nye medlemmer her i januar er, at mange simpelthen starter for hårdt ud. Mange af vores nye medlemmer er enten nybegyndere, eller er måske blevet lidt ”rustne”, og hvis det er tilfældet, så bør man passe på med at presse sig selv for hårdt” siger Søren Bitsch, der er træningsekspert i Fitness World.

Desværre tror mange nybegyndere, at de sagtens kan have som nytårsforsæt, at de skal træne 3-5 gange om ugen, men i mange tilfælde resulterer det i, at mange mister motivationen efter kort tid, eller i værste fald får en skade. Og dét er begyndelsen på en selvforstærkende negativ spiral. Hvis du vil have succes med træningen og en sund livsstil i det lange løb, er det vigtigt, at du får nogle positive oplevelser, som du kan bygge videre på.

En person som har oplevet vigtigheden af at starte langsomt ud er Betinna Andersen, som har opnået et vægttab på 34 kilo, som hun nu har holdt ved lige i 6 år. Bettina vejede for meget og havde aldrig trænet før. Derfor startede hun ud med lange gåture, før hun havde mod og lyst til at begive sig ned i fitnesscentret.

Mit vigtigste råd til andre nybegyndere er, at starte stille og roligt ud, og så skal du have masser af tålmodighed. Det er svært at ændre gamle vaner, så du skal gå ind i det med den indstilling, at det ikke er en kur, men en livsstil, der skal vare ved. Det der hjalp mig helt konkret var, at booke min træning ind i min kalender, ligesom når jeg booker en frisørtid, så er det ikke til diskussion”, fortæller Bettina Andersen.

Og netop det, er Fitness Worlds træningsekspert; Søren Bitsch enig i. ”Drop det kortvarige nytårsforsæt og fokuser i stedet på at sætte din træning lidt mere i system med realistiske målsætninger, så du undgår for mange skuffelser undervejs. Sæt gerne så små mål, at du er næsten 100% sikker på, at du kan opnå dem. Derudover skal du bruge tid på at finde en træningsform, som du synes er sjov eller som minimum en træningsform du ikke afskyr. Det lyder måske som et simpelt råd, men det er alfa omega, når det handler om at skabe det bedste fundament for vedholdenhed”, forklarer Søren Bitsch.

Hos Fitness World mærker man i høj grad til danskernes nytårsforsætter. Faktisk er der omkring 50 procent flere, som melder sig ind i fitnesskæden i januar, sammenlignet med resten af året.

Ifølge vane coach Mark Andersen skyldes danskernes besættelse af nytårsforsætter, at mennesker mentalt forbinder overgangen fra det forgangne år til det nye år med forandring og en ny start på livet. Det er simpelthen den effekt, nytåret har på os. Men skal de dårlige træningsvaner ændres, er der ikke nogle hurtige løsninger, mener vanecoach Mark Andersen.

”Det handler om, at starte i det små, og så bygge på derfra. Jeg tror også, at vi skal ændre den måde vi taler om træning på. Vi skal være bedre til at fremhæve dem, som sætter sig små mål og formår at træne en enkelt gang om ugen – hele året rundt – fremfor at fokusere på dem som træner 3-5 gange om ugen. Det kan sagtens være sundt at træne adskillige gange ugentligt, men det er meget individuelt hvorvidt man kan fastholde sådanne træningsvaner. Og vigtigst af alt, skal vi ikke tegne et billede af, at det er den eneste rigtige måde at leve et sundt og aktivt liv på, afslutter Mark Andersen.

Fem gode råd til et sundere 2019

#1: Lad være med at starte for hårdt ud – giv kroppen tid til at vænne sig til træningen og den øgede belastning.

#2: Brug tid på at undersøge hvilken træningsform du synes er sjov. Hvis du har det sjovt er der større sandsynlighed for, at du bliver ved med at træne.

#3: Vær mikroambitiøs. Sæt dig små mål som du er næsten 100% sikker på, at du kan opnå, fx én gentagelse mere end sidste gang, et minut mere på løbebåndet eller lignende. Hver enkelt lille succes er med til at opbygge og fastholde din motivation.

#4: Book en tid hos en personlig træner i Fitness World, som kan hjælpe dig med at sætte realistiske mål og få struktur på træningen.

#5: Husk; Al motion tæller. Tag trappen i stedet for rulletrappen. Arranger’ gående møder på arbejdet, tag cyklen, når du kan, eller gå en lille tur efter aftensmaden.



Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »