§ 37 Inatsisartut Bentiaraq Ottosen: Fødevarekontrollen

📷Inatsisartut

🇩🇰↓🇬🇱UKA2015-mi Naalakkersuisut nassuiaammik ilaatigut namminersorneq pillugu inatsimmi ilanngussaq 1-mi ilaasunik oqartussaaffeqarfiit ataasiakkaat tiguneri Namminersorlutik Oqartussanut qanoq akeqarnissaanik, Namminersorlutik oqartussat oqartussaaffinnik pineqartunik illersorneqarsinnaasumik ingerlatsisinnaanerannut tunngavissat suut naammassineqarsimanissaannik kiisalu oqartussaaffinnik tigusinermi iluaqutissat pitsaanngequtissallu suunerinik qulaajaasussamik Inatsisartut peqqussuteqarput.

Nassuiaatilli naammassineqarnera sioqqullugu qinersinissaq suaarutigineqarpoq, tamannalu Inatsisartut aalajangernerata Naalakkersuisunut pituttuiunnaarneranik nassataqarpoq. Naalakkersuisulli ukiaanerani ataatsimiinnermi nassuiaammik qinersineq sioqqullugu paasissutissanik Naalakkersuisut naammassisimasaannik imaqartumik agguaassipput. Paasissutissat taakku ingammik immikkoortunik ataasiakkaanik isumaginninnermi naalagaaffiup aningaasartuutaanik naatsorsukkanik kiisalu taakku isumagineqarnissaannut tunngavissatut ministereqarfiit naliliissutaannik imaqarput.

Taamaalilluni nassuiaat oqartussaaffinnik ataasiakkaanik tigusinermi iluaqutinik pitsaanngequtinillu naliliinernik imaqanngilaq.

Oqartussaaffinnut tiguneqarsinnaasunut inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut oqartussaaffiup (sinnera) ilaavoq. Tassani makku pineqarput:

  • Suliffeqarfinnik inuussutissanik uumasuneersunit avammut nioqqutissiassanik tunisassiortunut malittarisassiuussineq nakkutilliinerlu, tassani aalisarnermik qalerualinnillu suliffeqarfiit ilanngullugit.
  • Suliffeqarfinnik sinnikunik uumasuneersunuik tunisassiortunik / suliarinnittunik nakkutilliineq (saniatigut tunisassiat)
  • Inuussutissanik uumasuneersunik eqqussuinermik avammullu nassiussuinermik maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.
  • Inuussutissanik uumasuneersunik nioqqutissatut naatsorsuussaanngitsunik maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.
  • Uumasunik eqqussuinermik annissinermillu maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.
  • Uumasuutit nappaataannik tunillaassuuttunik, tassani nappaatit uumasut inuillu akornanni tunillaassuuttut ilanngunnagit, maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.
  • Uumasut nakorsaasa suliassaannik, pisinnaatitaaffiinik pisussaaffinillu maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.
  • Uumasunut nakorsaatinik aammalu akuutissat aalajangersimasut atoqqusaannginnerannik maleruagassiuussineq nakkutilliinerlu.

Nassuiaammi naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni oqartussaaffinnik isumaginninnermini ilanngaaseereerluni aningaasartuutai ukiumut 1 mio. kr. missaanik annertussuseqarnerat oqaatigineqarpoq.

2010-mili oqartussaaffiup pineqartup tiguneqarnissaa Kalaallit Nunaata ukiumut 20-25 mio. kr-it missaannik aningaasartuutigissagaa Naalakkersuisut nalilerpaat.  2011-mi taamanikkut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisup pineqartup ingerlanneqarnera ukiumut 25-26 mio. kr-inik akeqassasoq nalilerpaa.

Kalaallit Nunaat laboratoriami atortunik pisariaqartunik pigisaqanngitsoq kiisalu Danmarkimisulli annertuukkaanik ingerlatsinermi iluaqutissaqanngitsoq, tamannalu oqartussaaffimmi tigusinermi ingerlatsinermi aningaasartuutinik annertunerulersitsissasoq nassuiaammi allassimavoq. Pissutsillu taakku nikingassummut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit nassuiaatissaavoq.

Oqaatigineqareersutut oqartussaaffimmik pineqartumik tigusinermi Kalaallit Nunaannut iluaqutit pitsaanngequtillu nassuiaammi qulaajaavigineqanngillat. Taamanikkulli Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisup Namminersorlutik Oqartussani suleqatigiissitat marluk uumasunut nakorsaqarnermut inuussutissalerinermullu tunngasunut oqartussaaffimik tigusinermi iluaqutissat pitsaanngequtissallu misissoqqissaaleruttoraat KNR-mut september 2011-mi oqaatigaa.

Namminersorlutik Oqartussat pineqartup isumagisinnaanissaanut tunngavissat suut piunissaat pillugu apeqqummut tunngatillugu, qallunaat oqartussaasuisa massakkuugallartoq tamatuminnga paasissutissiisinaanngikkallarnerat nassuiaammi allassimavoq. Taamaattoq qallunaat oqartussaasui Namminersorlutillu Oqartussat suleqatigiissitamik tassannga nalilersuisussamik pilersitsinissamut suliakkiissutissamik suliaqaleruttornerat paasissutissiissutigineqarpoq, tassunga ilanngullugit ilaatigut immikkut ilinniagalinnik sulisussanik pisariaqartitassat, nunat tamalaat akornanni piumasaqaatinut isumaqatigiissutinullu malinneqartussanut piumasaqaatit kiisalu qarasaasiatigut atortussiatigullu pisariaqartitat.

Inatsisartut Suleriaasianni § 37, imm. 1 naapertorlugu Naalakkersuisunut imnaattunik apeqquteqarpunga:

Naalakkersuisunut apeqqutit:

  1. Inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut akisussaaffimmik tigusineq ukiumut 20-25 mio. kr-inik nunatsinnut akeqassasoq Naalakkersuisut 2010-mi nalilerpaat. Inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut akisussaaffimmik tigusineq suli ukiumut 20-25 mio. kr-inik akeqassasoq Naalakkersuisut suli missingiuteqqavaat?
  2. Taamaanngippat: Naalakkersuisut 2010-mi naliliinerat sunik toqqammaveqarlunilu qanoq naatsorsuinermik aallaaveqartinneqarpoq, pissutsillu suut tunngavissarititat naatsorsuinerillu taakku tunngavigineqarsinnaajunnaarnerannut patsisaappat?
  3. Namminersornerullutik Oqartussat ataanni suleqatigiissitat marluk Inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut akisussaaffiup tigunerani iluaqutissanik pitsaanngequtissanillu misissueqqissaartut, taamanikkut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisuusup 2011-mi septembarimi KNR-imut oqaatigaa. Iluaqutit pitsaanngequtillu suut inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut akisussaaffiup tiguneqarneranut attuumasutut nalilerneqarpat?
  4. Akisussaaffeqarfinnik tigusinissaq pillugu nassuiaammi qallunaat oqartussaasa Namminersorlutillu Oqartussat suleqatigiissitamik Namminersorlutik Oqartussat inuussutissalerinermut uumasunullu nakorsaqarnermut akisussaaffimmik isumaginnissinnaanera pillugu tunngavissanik naliliinissamut suliakkiissutissamik suliaqartut oqaatigineqarpoq. Qaqugu suleqatigiisitaq pilersinneqartussatut ilimagineqarpa, qaqugulu suliaminnik naammassinnissinnaasoq ilimagineqarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Bentiaraq Ottosen, Atassut)

🇩🇰Inatsisartut pålagde under EM2015 Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse, som bl.a.  skulle belyse, hvad det ville koste Grønlands Selvstyre at hjemtage hvert af de områder, som er omfattet af selvstyrelovens bilag 1, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at Grønlands Selvstyre på forsvarlig vis kan varetage driften af det pågældende område, og hvilke fordele og ulemper der vil være forbundet med en hjemtagelse.

Før redegørelsen var færdiggjort blev der imidlertid udskrevet valg, med den virkning at inatsisartutbeslutningen ikke længere var bindende for Naalakkersuisut. Naalakkersuisut valgte imidlertid til efterårssamlingen at omdele en redegørelse, som indeholdt de oplysninger, som Naalakkersuisut forud for valget havde tilvejebragt. Disse oplysninger omfatter navnlig en opgørelse af statens udgifter til at varetage de enkelte områder, samt ministeriernes vurdering af forudsætningerne for at kunne varetage disse.

Redegørelsen omfatter således ikke en vurdering af fordele og ulemper ved en hjemtagelse af de enkelte områder.

Blandt de områder, som kan hjemtages er (resterende dele af) veterinær- og fødevareområdet. Dette område omfatter:

  • Regulering og kontrol med virksomheder, der producerer animalske fødevarer til eksport, herunder fiskeri- og skaldyrsvirksomheder.
  • Regulering af kontrol med virksomheder, der producerer / forarbejder animalsk affald (biprodukter)
  • Regulering og kontrol med ind- og udførsel af animalske fødevarer.
  • Regulering og kontrol med animalske produkter, som ikke er beregnet til konsum.
  • Regulering og kontrol med ind- og udførsel af levende dyr.
  • Regulering og kontrol med smitsomme husdyrsygdomme, undtagen zoonotiske sygdomme.
  • Regulering og kontrol med dyrlægegerningen, dyrlægers rettigheder og pligter.
  • Regulering og kontrol med anvendelse af lægemidler til dyr som forbud mod anvendelse af visse stoffer.

I redegørelsen om hjemtagelse af sagsområder oplyses det, at statens nettoudgifter til varetagelsen af området for så vidt angår Grønland udgør ca. 1 mio. kr. årligt.

I 2010 vurderede Naalakkersuisut imidlertid, at en hjemtagelse af området ville koste Grønland i omegnen af 20-25 mio. kr. om året.  I 2011 vurderede den daværende Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at prisen ville være 25-26 mio. kr. årligt.

Det fremgår af redegørelsen, at Grønland ikke råder over fornødent laboratorieudstyr og ikke vil have samme stordriftsfordele som Danmark, hvilket vil øge driftsudgifterne ved hjemtagelse. Muligvis kan dette forhold helt eller delvist forklare differencen.

Fordele og ulemper for Grønland ved en hjemtagelse af området belyses som nævnt ikke i redegørelsen. Daværende Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyste imidlertid i september 2011 til KNR, at 2 arbejdsgrupper under selvstyret var i gang med at analysere fordele og ulemper ved at hjemtage fødevare- og veterinærområdet.

Hvad angår spørgsmålet om, hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at Grønlands Selvstyre er i stand til at varetage området, fremgår det af redegørelsen, at de danske myndigheder ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at oplyse dette. Det oplyses imidlertid, at de danske myndigheder og Grønlands Selvstyre arbejder på et kommissorium for nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal vurdere dette, herunder blandt andet i forhold til behovet for særligt uddannet personale, krav i internationale aftaler og konventioner som skal efterleves, samt behov for hardware/software og fysisk materiel.

I henhold til § 37, stk. 1, i Forretningsordenen for Inatsisartut, fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Spørgsmål til Naalakkersuisut:

  1. Naalakkersuisut vurderede i 2010, at en hjemtagelse af fødevare- og veterinærområdet ville koste Grønland i omegnen af 20-25 mio. kr. om året.  Vurderer Naalakkersuisut fortsat, at hjemtagelse af fødevare- og veterinærområdet vil indebære en årlig udgift på 20-25 mio. kr. årligt?
  2. Hvis dette ikke måtte være tilfældet: Hvilke nærmere forudsætninger og beregninger hvilede Naalakkersuisuts vurdering på i 2010, og hvilke forhold bevirker, at disse forudsætninger og beregninger ikke længere kan lægges til grund?
  3. Daværende Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug oplyste i september 2011 til KNR, at 2 arbejdsgrupper under selvstyret var i gang med at analysere fordele og ulemper ved at hjemtage fødevare- og veterinærområdet. Hvilke fordele og hvilke ulemper vurderede de to arbejdsgrupper var forbundet med en hjemtagelse?
  4. Det oplyses i redegørelsen om hjemtagelse af sagsområder, at de danske myndigheder og Grønlands Selvstyre arbejder på et kommissorium for nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal vurdere de nærmere forudsætninger for, at Grønlands Selvstyre er i stand til selv at varetage fødevare- og veterinærområdet.  Hvornår forventes arbejdsgruppen nedsat og hvornår forventes den at afslutte sit arbejde?

(Medlem af Inatsisartut Bentiaraq Ottosen, Atassut)



Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »