Læserbrev – Ineqi Kielsen: Illersornissaq sakkussianiinnaanngilaq

🇩🇰↓Læserbrev – Ineqi Kielsen: Forsvar er meget mere end krudt og kugler

🇬🇱All. Ineqi Kielsen, Siumut

Internettip silarsuaani isumannaassuseq arlalissuarnik tangertaqarpoq. Ilaqutariit angerlarsimaffiini imaluunniit suliffeqarfinni qarasasianut peqquserlulluni pulasoqartarsinnaavoq, taamaasilluni datat pigineqartut inunnut tunngassutillit tillinneqartarsinnaallutik. Oqarasuaatitigut avataaniit, sianigineqanngittumik, naalaarnerit pisarput taamaasilluni suleqatigiit akornanni isertuussassat allanit tusarneqaqqusaanngittut tillinneqartarlutik. Taakkuli avataatigut nunatta attaveqaqatigiinnera aamma innarnerneqarsinnaavoq. Tassa erngup nukinganik nukissiorfinniit mittarfeqarfinnut ullumikkut aseruerujussuartumik internetti atorlugu innarliisoqarsinnaavoq.

Taamaammat pingaartupilussuuvoq, qarasaasiatigut attaveqatigiittarnermi illersuutit antivirusit kisimik eqqartorneqannginnissaat, kisiannili qanoq ililluta aaqqissugaanitta nunatta avataaniit qarasaasiatigut innarlitsaaliornissaa suliarissallutigu.

Danskit naalakkersuisui, Naalakkersuisut, Inatsisartut, naalakkersuisoqarfiit, aqutsiveqarfiit aammalu kommunit, namminersortuugunik imaluunniit pisortanit ingerlanneqarunik, ataatsimoorluinnarlutik aaqqissuussaanerput ajornarnerusumik innarlitsaalinissaa suleqartigiissutigisariaqarpaat. Soorunami immikkut ingerlatsinikkut aaqqissugaanerminni suliarissallutikku, kisianni ataqatigiissaarilluarnikkut suleqatigiilluinnarnikkullu avataaniit saassunneqatsaaliuinissaq pisussaaffigaat.

Uani suliaqarnermi naalagaaffik, EU aammalu NATO suleqatigilluinnarneqartariaqarput. Danmark nunarsuarmi pisortat ingerlataanni digitalinngorsaanerni siuttunut ilaavoq. Taamaattumik naalagaaffeqatigiinnerup aqqani danskit ilisimasaasa nunatsinni atorluarneruneqarsinnaanerat atorluarsinnaavarput. Illersornissaqarfiup suli nunatsinni akisussaaffigilersimanngisatta iluaniilluinnarput.  Qarasaasiatigut illersornissaq, inuttullu illersugaaneq pillugit EU-commissioni aqqutissiuussisunik tunngaviusunik aalajangersagaqarpoq nunatsinni atorluarneqarsinnaasunik. Nunattalu illersugaanera NATO-p soqutigilluinnassagaa naatsoruutigaara, nunattami inissisimanera, mittarfeqarnikkut, innarlitsaaliorneqarnissaa upalungaarsimanissamut pingaaruteqarluinnarmat.

Nunarput avammut matoqqalluinnarnikuusimasoq. Maanna avammut ammariartuinnarpoq, avammullu attaveqarnerput nammitsinnik isumagigaluttuinnarlutigu. Nunarsuarpullu millisuusivoq, internettikkut sumiikkaluartulluunniit oqaluussinnaaleratsigit, allaqatigisinnaalerlugit spilleqatigisinnaalersimallugillu. Nunatsinnut annertoorsuarmik periarfissiivoq, taamaattorli aamma teknologi ineriartupiloortoq navianartorsiortitsisinnaanermut qallisaavoq, taamaattumik suleqatigisagut peqatigalugit illersoqatigiinnissaq ingerlattariaqarparput.

🇩🇰Af Ineqi Kielsen, Siumut

Sikkerhed på internettet dækker over rigtigt mange elementer. Computere i folks hjem eller på arbejdspladserne kan blive hacket og vores data kan blive stjålet. Vores telefoner kan blive aflyttet og vigtige forretningshemmeligheder kan blive stjålet. Derudover er vores infrastruktur også i farezonen. Det gælder alt fra vandkraftværker til lufthavne, der i dag kan blive udsat for angreb via internettet.

Derfor er det afgørende, at vi ikke bare tænker cybersikkerhed som antivirusprogrammer, men generelt tænker på at gøre hele vores system mindre sårbart mod angreb fra omverdenen.

For at gøre vores system mere robust må det offentlige – Dansk Regering, Naalakkersuisut, Inatsisartut, departementer, styrelser og kommuner – arbejde sammen med hinanden og med både offentlige og privatejede virksomheder. Hver især har man naturligvis ansvaret for at øge sikkerheden i ens egen organisation, men det er også nødvendigt at indgå i tæt koordination og samarbejde, hvis vi skal kunne modstå angreb.

I denne proces er det oplagt at samarbejde med Danmark, EU og NATO. Danmark er et af verdens førende lande indenfor digitalisering i det offentlige. Vi kan drage fordel af Rigsfællesskabet ved at overføre noget af den danske viden og systemer til Grønland. Idet forsvarsområdet stadig ikke er hjemtaget, kan en del af ansvaret stadig siges at være dansk. EU-Kommissionen har opsat en række sikkerhedskriterier for beskyttelse af data, som vi kan anvende til at sætte retningen for vores eget arbejde. Det vil også være i NATOs interesse at sikre, at vigtige militære støttepunkter i Grønland, så som vores lufthavne, bliver sikret mod angreb fra fremmede magter.

Engang var Grønland lukket for omverdenen. I dag åbner vi os mere og mere i takt med, at vi udvikler selvstændige relationer til omverdenen. Samtidigt er verden blevet mindre. Via internettet kan vi nu tale, skrive sammen på dokumenter eller spille spil med mennesker ikke bare i hele vores land men på hele kloden. Det er en fantastisk mulighed for et land som vores, men som med al anden teknologi er der også en risiko, som vi må håndtere i tæt samarbejde med vores partnere.



Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »