Looqi: Lad os få orden i de områder vi har hjemtaget før vi hjemtager flere

Looqi Sigurdsen, Suleqatigiissitsisut -Samarbejdspartiet

🇬🇱↓Oqartussaaffiit tigoriikkagut iluarseqqaartigit nutaanik tiguseqqitsinnata

🇩🇰Seneste række af problematiske ideer er luftet:
Hjemtagelse af udlændingeområdet.
Dette vil bebyrde Selvstyret endnu mere, og en eventuel hjemtagelse af dette sagsområde vil gøre det endnu tungere for Selvstyret at løfte de opgaver de stadig ikke har løftet tilfredsstillende.
Selvstyret forvalter for eksempel i forvejen; Sundhedsvæsenet, det sociale område, boligområdet samt samarbejde med kommunerne, som alt sammen bør gøres meget bedre end vi gør i dag.
Vi har ikke behov for, at hjemtage flere områder, men forvalte dem vi har i forvejen godt.

Kommunerne søger hele tiden dialog med Selvstyret, men det er meget svingende feedback de får. Der læsses masser af sagsområder over til kommunerne, for så kan landspolitikerne påstå, at det er kommunerne der fejler, og ikke dem selv der ikke afsætter penge og ressourcer nok.
Der tales konstant om rekordlav arbejdsløshed, men ikke rigtigt om, hvad tallene dækker over, eller hvilke problemer det afføder.

Selvom Samarbejdspartiet er fortaler for mere fleksibilitet hvad angår tilkaldt arbejdskraft, betyder det ikke at vi overser eller tilsidesætter vore egne ressourcer.
Men da situationen omkring manglende arbejdskraft er så akut, ikke kun ved lufthavnsprojektet men i alle erhverv, så er vi nødt til at bemande arbejdspladserne, samtidigt med, at vi uddanner vore egne.

For at kunne opgradere matchgruppe 2 & 3 på en succesfuld måde, bliver vi nødt til at præsentere incitamenter for grupperne. Det skal kunne betale sig at arbejde. Folk i disse grupper må transitioneres på den bedste måde ud på arbejdsmarkedet, ikke kun med finansielle reformer der sikrer, at de modtager ydelser selvom de har et lønnet arbejde, men også i kraft af at vi sikrer hjælp til selvhjælp hvad angår mulige misbrug, eller manglende sans for økonomisk planlægning.

Hjemtagelse af udlændingeområdet løser ikke flere problemer end det skaber, og løser ikke udfordringerne for Matchgruppe 2 og 3.
Tværtimod. Vi vokser bare en større offentlig sektor, også bliver området genstand for gentagne hovsa-løsninger fra projekt til projekt, og det offentlige og Selvstyret får endnu flere problemer og forvaltningsområder.

Lad os nu få orden på områder vi allerede har hjemtaget først!

Samarbejdspartiet ser helst at den tilflyttende arbejdskraft bliver lokal arbejdskraft.
Vi ser nødvendigheden af at have en sprogpakke, der vil give muligheden for de kommende medarbejdere at lære vores sprog, og bliver en del af Grønland. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. Vi har behov for flere varme hænder for at kunne løfte i flok.


Planlægning omkring arbejdsmarkedet, overenskomster sikret i god tid, uddannelsesreform, reformer i økonomi, mere fleksibilitet hvad angår tilkaldt arbejdskraft, samt sprogpakker er gode bud på nødvendige løft.

Det er blandt andet disse emner, som vi helt klart må blive bedre til for at sikre de bedste rammer for arbejdsmarkedet.

Det skal være trygt at arbejde i Grønland.


🇬🇱Isummat ajornartorsiutitaqanngitsoortussaanngitsut kingulliit tusaqqammerpagut:

Nuna allamiunut oqartussaanerup tigunissaa.

Namminersorlutik Oqartussat artukkersorneqassapput aamma oqartussaaffimmik tigusinerup kinguneranik Namminersorlutik Oqartussat tigoriigaanni suliassat  maannamut iluatsinneqarsimanngitsut suli artorsartitsinerulissapput.

Namminersorlutik Oqartussat assersuutigalugu makku ingerlatarilernikuuai: Peqqinnissaqarfik, inunnik isumaginninneq, inissaqarneq kiisalu kommuninik suleqateqarneq, ullumimut naleqqiullugu pitsaanerungaartumik suliniarfigisariaqartut.

Pisariaqartinngilarput oqartussaaffinnik amerlanerusunik tigusinissarput, tigoriikkattali iluamik aqunnissaat isumagisariaqarparput.


Kommunit Namminersorlutik Oqartussat oqaloqatiginiartuarpaat qisuariartarneralli nikerartorujussuuvoq.  Suliassarpassuit kommuninut tunniussuunneqarput taamaasillutik nuna tamakkerlugu politikerit oqarsinnaanngortarput, kommunit kukkusartut, namminerliuku aningaasanik nukinnillu naammattunik akuersissuteqanngisaannartut.

Eqqartorneqartuarpoq aatsaat taama suliffissaaleqisut ikitsigisut, oqarnerli ajorput, kisitsinit suut tunuanniinnersut imaluunniit sunik ajornartorsiortitsilersarnersut.

Naak Suleqatigiissitsisut tikisitat pillugit eqaatsumik aaqqiisoqarnissaa anguniartuaraluaraat, imaanngilaq uangut nammineq nukiit pivut isiginngitsuusaarigut imaluunniit tunulliukkigut.

Sulisussaaleqinerli ajornartorsiortitsilluinnarmat, mittarfiliornerinnaanngitsoq sullivinnili tamani, allatut ajornartumik sulliviit inuttalersortariaqarpagut peqataanillu nunaqavissunik ilinniartitsilluta.

Matchgruppe 2 aamma 3-miittut pitsaasumik piginnaanngorsarumallugit eqimattanut kajumissaatinik takutitsisariaqarpugut. Sulineq imminut akilersinnaasariaqarpoq. Eqimattaniittut inuit pitsaanerpaamik sulisartuunermut ikaarsaartittariaqarpagut, aningaasaqarnikkut iluarsartuussinerit kisiisa sakkuginagit qularnaarniarlugu ikiorsiissutinik pisarnissaat uffa suliffeqarlutik akissarsiorfimminnik aammali ikiortariaqarpagut imminut ikiorsinnaaleqqullugit atornerluisuusimappata imaluunniit aningaasaqarnerminnik iluamik naammattusaarisinnaanngippata.

Nuna allamiunut oqartussaalernerup ajornartorsiutit pilersinneqartartut qaangiutsinnavianngilai pilersittagassaminut naleqqiullugu aamma Matchgruppe 2-miittunut 3-miittunullu suliassarpassuit iluarsinavianngilai.

Naamerluinnaq. Pisortat allaffissornerat alliallaqqiinnassaaq, immikkoortorlu pipallattumigaasiit suliamiik suliamut aaqqiivigineqaqattaassaaq Namminersorlutik Oqartussat suli ajornartorsiuteqarnerulersillugit taamatullu ingerlatsiviit.

Immikoortut tigoriikkagut iluarseqqaariartigit.

Suleqatigiissitsisuni kissaatigaarput tikisitat najukkami sulisartunngussasut. Oqaatsit pillugit suliniuteqarnissaq pisariaqartutut isigaarput, sulisussaqalerumalluta oqaatsitsinnik ilinniarusuttunik Kalaallit Nunaannilu innuttaalersussanik. Akissaqanngilagut sunnginnissatsinnut. Inunnik sullissisussat amerlanerit pisariaqartippagut ataatsimoorluta kisitvissagutta.

Suliffeqarneq pilersaarusiortariaqarpoq, isumaqatigiissutit piffissaagallartillugu iluarsisariaqarput, ilinniartitaaneq pillugu iluarsartuussisariaqarpugut, aningaasarsiorneq pillugu iluarsartuussisariaqarpugut, tikisitanik sulisoqarneq pillugu eqaannerusunik periuseqartariaqarpugut aamma oqaatsit pillugit suliniarnissaq iluaqusiissapput pitsaanerusunik ingerlalernissatsinnut.
Qulequttat  ilaatigut taakkuupput pikkoriffiginerusariaqakkagut qularnaarumallugit suliffeqarnermi sinaakkutit pitsaanerpaat.

Kalaallit Nunaanni sulineq toqqissisimanartuusariaqarpoq.


Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...