Tillie: Man har fejet os af bordet, pisket en stemning op, fortsat i samme spor og vi har talt for døve øren, og under både pølsepres og fyrværkeri-brag.

Inatsisartuni ilaasortaq Tillie Martinussen, Suleqatigiissitsisut ? Samarbejdspartiet??

🇬🇱↓Tillie: Matunngilaattaani uipppakajaarnersuaq – Mittarfiit iluamik eqqarsaatigilluarneqarnikuunngillat – soorlu taama oqartuaannarnikuusugut

🇩🇰Panik før lukketid – Lufthavnene er ikke færdigttænkte – som vi hele tiden har sagt

Fra Samarbejdspartiet har vi været meget ærlige om vore bekymringer omkring den fremtidige placering af lufthavnen i Nuuk, og lufthavnspakken i det hele taget.
Ved forsøg på at få svar befolkningen har krav på fra Naalakkersuisut, igennem § 37 spørgsmål, og fra talerstolen, samt under debatterne i Salen har vi spurgt og spurgt.

Der kom ikke gode svar, hvis der overhovedet kom svar.
Tværtimod kom der en stemning af, at alle der sagde lufthavnspakken imod automatisk var imod fremgang, men det er ikke tilfældet.
En så massiv investering skal ikke hastes igennem, og den skal besluttes på et oplyst grundlag, ellers skal den udsættes eller helt droppes.
Der er nu opstået meget kritik af lufthavnspakken, samt placeringen af Nuuk Lufthavn.
Og pludselig vågner Naalakkersuisut og de andre partier op til dåd, og kommer i tanker om, at pakken ikke er realistisk skruet sammen. Som vi hele tiden har sagt.

Vi mente – og mener stadig – at lufthavnspakken blev vedtaget med alt for få informationer.
Det er uklart hvorledes vi sikrer rentabilitet, sammenhængende luftfartsstruktur i hele landet, om eksterne finansieringsmuligheder er afprøvet – så vi ikke skal tage hele risikoen med Landskassen som garant alene.
Investeringen på de tre steder skal ikke blot give afkast og fremgang ved anlægsfasen, men skal gælde i al fremtid. Den enorme investering skal med andre ord kunne forsvares.
Ellers kan pengene nemt bruges på investeringer i befolkningen; f.eks. på skoler, børn og unge, hjemløse, ældre, sundhedsvæsenet osv.

Samarbejdspartiet har gjort det klart, at man bør afsøge samarbejde med andre lande, f.eks.: Danmark og USA. Dog er internationale forpligtelser, som kunne have spillet en rolle for medfinansieringen, ikke blevet taget i betragtning under behandlingen af lufthavnspakken.
Vores spørgsmål er endnu ikke besvarede fyldestgørende. De er ellers stillet i fuld offentlighed; i Salen, i pressen og under debatter. Samt i lukkede fora; i udvalg vi ikke må referere fra.

Man har fejet os af bordet, pisket en stemning op, fortsat i samme spor og vi har talt for døve øren, og under både pølsepres og fyrværkeri-brag.
Findes der bedre løsninger? Billigere løsninger? Er det bedre at spare op til lufthavne? Hvilke alternativer har vi?
Er det bedre og billigere at renovere Kangerlussuaq og spare op til nye lufthavne? At bygge i etaper? Har vi en turisme-strategi der er realistisk, som skal være med til at gøre lufthavnspakken til en succes? Kan vi få medfinansiering? Kan vi lave offentligt-private partnerskaber? Hvordan skal beflyvningsmønstret være i fremtiden, realistisk set, for at passagergrundlaget på de rentable lufthavne betaler lufthavnene hjem? Hvad med fremtidens servicekontrakter?
Vi har endda særligt spurgt om, om placeringen af Nuuk lufthavn er fremtidssikret.
– Vi gik faktisk så langt som til at sige, at det var den ikke.


Vi har også spurgt hvordan vi sikrer arbejdskraft, indkvartering, og stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor ikke alle medlemmer af Inatsisartut havde adgang til al information selv.

Så nu ser vi panik før lukketid i de andre partier.
Derfor er inddragelse af alle dele af demokratiet vigtigt. Også de kritiske røster.
Vi er her for at sikre ordentlighed, og de politiske partier skal først og fremmest tage beslutninger til befolkningens bedste. Det kan man ikke sige er sket i nærværende lufthavnspakke.

Få nu undersøgt om Nuuk er bedre placeret et andet sted, om vi kan få med-finansiering af den, og lyt nu til folk der ønsker at bygge i etaper og sikre arbejdskraften.
De politiske partier er ikke fodboldhold, hvor vi er for eller imod vores eller andres ego’er, men burde være en ansvarlig samling mennesker der forstår, hvor store beslutninger vi tager.

Lufthavnspakken gældssætter Grønland og vor befolkning mange, mange år ud i fremtiden. Og i det fremlagte – som kun ganske få har set og har adgang til – er gælden både overflødig og ufatteligt voldsom. Det er altså en stor risiko vi tager.

I mellemtiden har befolkningen behov for hjælp i folkeskolerne, i socialvæsnet, i sundhedsvæsnet, og der er behov for lønløft. Og vi skal sikre vor velfærd i landet.
Alt dette kan vi vinke farvel til, hvis vi ikke holder tungen lige i munden og tager pragmatiske og sikre beslutninger omkring infrastruktur.
Ikke kun på den korte bane – med 6 dispensationer og 2 urentable lufthavne, men også på den lange bane.

Det fortjener vi og vor befolkning.

Samarbejdspartiets meninger om dette, + ordførerindlæg mm:

Links til § 37 spørgsmål / Dansk (vælg KAL for kalaallisut):
https://ina.gl/dokumenter/paragraf37/
Vælg faneblad 2018, og spørgsmålene om lufthavne fra os har nr.:
98, 101, 251, 252, 281, 136, 187.

Desuden kan vi henvise til vore 3 ordførerindlæg på punkt 21 på Samlingerne (se samarbejdspartiets ordførerindlæg ved 1., 2., og 3. behandlingen – ved at søge på punkt nr. 21 her):
https://ina.gl/samlinger/oversigt-over-samlinger/samling/punktliste/

Vi henviser samtidig til tidligere fremsendte pressemeddelelser.

🇬🇱Matunngilaattaani uipppakajaarnersuaq – Mittarfiit iluamik eqqarsaatigilluarneqarnikuunngillat – soorlu taama oqartuaannarnikuusugut

Suleqatigiissutsisunit Nuummi mittarfiup siunissami, mittarfiliassallu allat tamaasa ataatsimut isigalugit, inissinneqarnissaat isumakuluutigut pillugit unneqarittuaannarnikuuvugut.
Innuttaasut piumasaqaataat pillugit akissutissiniarsarineq, § 37 naapertorlugu apeqqutikkut, aamma Inatsisartut oqaluttarfiatigut kiisalu Inatsisartut ataatsimittarfianni uteqattaartumik aperisaqattaartarpugut.

Akissutinik pitsaasunik takkutoqanngilaq, takuttoqarnikuunerpormi.
Paarlattuanik oqartoqarpoq mittarfiit pillugit aaqqiissutissanut akerliusut siuariartornissamut akerliusut kisianni taamaanngilaq.
Aningaasaliineq annertooq tuaviuunneqassanngilaq, paasissutissallu qulaajakkat tunngavigalugit aalajangerneqassaaq, taamaanngippat kinguartinneqartariaqarpoq imaluunniit unitsinneqarluni.
Mitttarfiit pillugit aalajangiineq Nuullu Mittarfiata inissinneqarnissaa isornartorsiorneqalerput.
Naalakkersuisut partiillu allat tassanngaannaq iterput eqqaalerlugulu, mittarfiit pillugit aaqqiissutissaq piviusumik katitigaanngitsoq. Soorlu taamatut oqartuaannarnikuusugut.

Isumaqarnikuuvugut – isumaqartuarpugullu – mittarfiit pillugit suliassaq paasissutissakippallaartumik tunngaveqarluni aalajangerneqarnikuusoq. Iluanaarutaasinnaanera, nuna tamakkerlugu timmisartuussisarnerup ilusaa, avataanit aningaasaliinissamut periarfissat misilerarneqarsimanersut ersernerlupput – taamaattumik Nunap Karsiat kisiat qularnaveeqqutigalugu ajutooratarsinnaaneq sillimaffigissavarput.
Piffinni pingasuni aningaasaliinerit sanaartornermi kisimi iluanaarutaaffiunatillu siuariarfiussanngillat, kisiannili siunissami tamarmi atuullutik. Aningaasaliissuteqarnerujussuaq allatut oqaatigalugu illersorneqassaaq.

Taamaanngippat aningaasat aningaasaliissutigineqartut inuiaqatigiinnut atoneqaqutsoorsinnaapput; soorlu assersuutigalugu atuarfinnut, meeqqanut inuusuttuaqqanullu, angerlarsimaffeqanngitsunut, utoqqarnut, peqqinnissaqarfimmut il.il.


Suleqatigiissitsisut erseqqissareerpaat, nunat allat suleqatiserineqartariaqartut, soorlu: Danmark aamm USA. Taamaattorli nunat tamalaat akornanni pisussaaffiit aningaasaliissuteqaqataanermi pingaaruteqartorujussuusimasinnaagaluarut mittarfiit pillugit suliarinninnermi isiginiarneqarsimanngillat.
Apeqqutigut suli naammattumik akineqarnikuunngillat. Taakku tamanut ammasumikk apeqqutigineqarnikuugaluarput; Inatsisartut Ataatsimiittarfianni, tusagassiutini oqallinnernilu. Kiisalu ataatsimiinnerni  matoqqasuni, ataatsimiisitaliani issuaaffigisinnaanngisatsinni.

Isiginngitsuusaarneqarsimavugut, pisumik ingattajaarluni, aqqut ingerlavigisaq nangiinnarlugu ingerlalluni uagullu tusaajumanngitsut oqaluussimagaluarpagut, naak tatisimaneqarluta assoroorluta iliuuseqaraluarluta.
Aaqqiissutissaqarpa pitsaanerusunik? Aaqqissutissat akikitsut? Mittarfiliornissamut sipaaraanni pitsaanerua? Suut allat periarfissaraagut?
Kangerlussuup aaqqissuuteqqinnera pitsaanerullunilu akikinnerua mittarfinnullu nutaanut sipaarluni? Immikkoortunut marlunnut avillugu sanaartornikkut? Takornarissanut periusissiaqarpugut piviusorsiortumik, mittarfiliassat iluatsinnissaanut ilaasumik? Aningaasaleeqateqartoqarsinnaava? Suleqatigiit namminersortut pisortatigoortut pilersissinnaavagut. Siunissami timmisartuussisarnissaq qanoq isikkoqassava, piviusumik isigalugu, timmisartumut ilaasut mittarfissat akilerneqarsinnaalersillugit? Siunissamimi kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit?
Ilami immikkut ittumik apeqqutiginikuuarput, Nuummi Mittarfiup inissinneqarnissaa siunissaq eqqarsaatigalugu qularnaarneqarsimanersoq.
– Oqaatigaarpullu taamaanngitsoq.


Vi har også spurgt hvordan vi sikrer arbejdskraft, indkvartering, og stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor ikke alle medlemmer af Inatsisartut havde adgang til al information selv.

Maannalu partiini matunngilaattaani uivernersuaq takuarput.

Taamaattumik inuit oqartussaaqataaneranni immikkoortut ilaasa peqataatinnissaat pingaaruteqarpoq. Aamma isornartorsiuisumik nipeqartut.

Torissuseq pilersinniarlugu maaniippugut, politikkikkullu partiit siullermik pingaarnertullu inuiaqatigiinnut iluaqutaasussamikk aalajangiissapput. Tamanna mittarfiit pillugit suliami matumani pisimanngitsutut oqaatigineqarsinnaavoq.

Nuummi mittarfimmut tunngatillugu allami inissinneqarnissaa misissorneqarniarli, aningaasaliisoqarsinnaanersoq inuillu sanaartornerup kittaartumik ingerlanneqarnissaanik kissaateqartut kiisalu sulisussanik qulakkeererusuttut tusaaniarsigit.
Politikkikkut partiit arsaattartuunngillat, illersukkagut imaluunniit akeqqagut imaluunniit allat imminnuinnaq eqqarsaatigisut, kisianni taakku tassaasiaqarput inuit ataatsimoortut aalajangigassat qanoq angitiginersut aalajangerneqartarnerannik akisussaaffimmik ilisimaarinnittut.

Mittarfiliassat Kalaallit Nunaat inuttaasullu siunissami ukiorpassuarni taarsersugassanik akiitsortippai. Saqqummiunneqartunilu – ikittuinnaat takunikuusaat takusinnaasaallu – akiitsorneq pisariaqanngilaq aammalu oqaluttuassaanngitsumik angisoorujussuulluni.

Aalajangerneq pisoqaratarsinnaanernik ulikkaartoq aalajangerparput.

Ilutigitillugu innuttaarsut meeqqat atuarfianni, isumaginnittoqarfimmi, peqqinnissaqarfimmi ikiorneqarnissaminnik pisariaqartitsipput, akissarsiallu qaffanneqartariaqarput. Taamaattumik Nunatsinni atugarissaarneq qulakkiissavarput.

Tamakku tamaasa inuulluaqqullugit aalateriinnartariaqarpagut, suna tamaat kukkunaveersaanngikkutigut aammalu attaveqaqatigiinneq pillugu eqqarsaatigilluakkanik qulakkiikkanillu isumaqatigiissusiortinnata.
Siunissaq qaninnerusoq kisiat eqqarsaatiginagu – immikkut ittumik akuersissutit arfinillit aamma mittarfiit marluk imminnut akilersinnaangitsut, kisianni aamma siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu.

Tamanna uagut innuttaasullu pisariaqartipparput.

Suleqatigiissitsisut tamanna pillugu isumaat, + oqaaseqaatit il.il.:

§ 37 naapertorlugu apeqqutinut attavik/Qallunaatut (KAL kalaallisuumut toqqaruk: https://ina.gl/dokumenter/paragraf37/
Faneblad 2018 toqqaruk, mittarfiit pillugit apeqqutigisimavagut ima normoqarput:
98, 101, 251, 252, 281, 136, 187.

Aamma Inatsisartut ataatsimiinnerini oqaaseqaatit imm. 21-mut pingasut innersuussitigisinnaavagut (Suleqatigiissitsisut oqaaseqaataat siullermeerinermi, aappassaaneerinermi pingajussaaneerinermilu takukkit – tamatumani imm. 21 oqaluuserineqarnerata ujarneratigut):
https://ina.gl/samlinger/oversigt-over-samlinger/samling/punktliste/

Aamma siusinnerusukku tusagassiutinut nalunaarutigisimasatsinnut innersuussivugut.


Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...