JYSK donerer 1.000 soveposer til hjemløse i Danmark

📷Kirkens Korshær

🇩🇰21 væresteder og varmestuer i 15 forskellige byer over hele landet kan vinteren igennem dele nye soveposer ud til hjemløse borgere. Soveposer, som JYSK har doneret til Kirkens Korshærs brugere

For tredje år i træk støtter JYSK op om Kirkens Korshærs arbejde for udsatte mennesker ved at donere varme fornødenheder til organisationens brugere. Udover en donation på 1.000 soveposer har JYSK ligeledes doneret liggeunderlag og håndklæder til Kirkens Korshærs væresteder og varmestuer. 

– Som en stor virksomhed har vi et ansvar for at hjælpe nogle af de mest udsatte grupper i samfundet, og derfor er vi glade for at kunne hjælpe i form af donation af soveposer, liggeunderlag og håndklæder. Vi er ikke i tvivl om, at vores samarbejde med Kirkens Korshær gør en forskel for mange hjemløse, som specielt om vinteren har det meget svært, siger Rune Jungberg Pedersen, Communications & CSR Director i JYSK.

Varme og taknemmelighed
Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er meget taknemmelig for donationen, som bringer varme til dem, der behøver det mest. 

– Et af Kirkens Korshærs fokusområder er at hjælpe hjemløse mennesker med at få adgang til basale fornødenheder som mad, bad, husly og menneskeligt fællesskab. Dette er donationen fra JYSK med til at sikre. Donationen giver os mulighed for at give hjemløse deres egen varme sovepose, som de kan have med rundt for at holde varmen, og vi har også mulighed for at tilbyde dem en frisk sovepose, når de hviler sig eller overnatter i en natvarmestue. Det er vi meget taknemmelige for, siger Helle Christiansen.   

Det er tredje år i træk, at JYSK har doneret soveposer til Kirkens Korshær. Både virksomheder og privatpersoner kan ligesom JYSK være med til at give de danske hjemløse varmen. 

Hvis man er interesseret i en donation, kan man læse nærmere på: www.Kirkenskorshaer.dk/stot

Hjemløshed i Danmark

Der findes mere end 6600 hjemløse i Danmark. 75 % er mænd og 25 procent er kvinder. Ca, 50 % er psykisk syge. Og ca. 10 % af de hjemløse er gadesovere. Kilde VIVE – hjemløshed i Danmark 2017. Se mere på: https://www.vive.dk/da/temaer/hjemloeshed/

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...