Narkotikabeslaglæggelser i Danmark i 2018

🇩🇰I 2018 blev der igen beslaglagt store mængder narkotika. Især mængden af amfetamin, hash og heroin er steget i forhold til tidligere år, mens mængden af ecstasy, MDMA og kokain er faldet i forhold til tidligere år

Udviklingen af narkotikabeslaglæggelser er i overordnede træk:

• Amfetamin: I 2018 blev der beslaglagt cirka 379 kg amfetamin, hvilket er en markant stigning i forhold til 2017, og den største mængde i de seneste 19 år. De 379 kg er fordelt på 2.068 beslaglæggelser, hvilket er en lille stigning i forhold til 2017. 

• Ecstasy: I 2018 blev der beslaglagt 18.320 Ecstasy tabletter, hvilket er en stigning i forhold til 2016, men uden sammenligning med 2017, hvor et usædvanligt stort antal tabletter blev beslaglagt. Den samlede mængde fordeler sig på 209 beslaglæggelser, hvilket er det laveste antal i syv år. 

• MDMA: I 2018 blev der beslaglagt 3,7 kg MDMA, hvilket er et markant fald i forhold til tidligere år og den laveste mængde nogensinde. Den samlede mængde var fordelt på 513 beslaglæggelser, hvilket også er det laveste antal nogensinde. 

• Hash: I 2018 blev der beslaglagt 8.955 kg hash, hvilket er en markant stigning i forhold til året før. Den samlede mængde hash fordeler sig på 18.715 beslaglæggelser, og der er tale om den største mængde og det største antal beslaglæggelser de seneste 19 år. 

• Heroin: I 2018 blev der beslaglagt 37 kg heroin, hvilket er en markant stigning i forhold til 2017. Der er tale om den største mængde siden 2012, men antallet af beslaglæggelser er til gengæld faldet til det laveste antal i 19 år. 

• Kokain: I 2018 blev der beslaglagt 56 kg kokain, hvilket er et markant fald i forhold til tidligere år, og den laveste mængde siden 2012. Der blev i 2018 foretaget 5.149 beslaglæggelser, hvilket er en mindre stigning i forhold til 2017 og det største antal i de seneste 19 år

”Det er vigtigt at understrege, at selv markante stigninger eller fald i både mængden af narkotika og antallet af beslaglæggelser ikke nødvendigvis er indikationer på en ændring i det generelle billede af narkotikasituationen i Danmark i 2018,” siger vicepolitiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) Lars Mortensen. 

Se opgørelserne over beslaglæggelserne i dokumenterne herunder. 

– beslaglæggelser mængde

– beslaglæggelser antal

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »