Norwegian åbner ny indenrigsrute mellem København og Billund

📷Norwegian

🇩🇰Flyselskabet Norwegian åbner ny rute fra København til Billund Lufthavn med to ugentlige flyvninger. Ruten udvider Norwegians tilstedeværelse i det jyske, hvor selskabet allerede i dag er største operatør på ruten mellem København og Aalborg.

Det blot et par måneder siden, at Norwegian annoncerede åbningen af otte nye ruter fra Billund Lufthavn til en stribe populære feriedestinationer. Med åbningen af en ny indenrigsrute bevæger Norwegian sig ind på den næststørste indenrigsrute i Danmark mellem København og Billund og gør det muligt at forbinde med Norwegians interkontinentale flyvninger til fx New York og Florida.

Med en afgang til Billund fredag aften og en afgang fra Billund til København mandag morgen er ruten ideel for familier, der vil på weekendtur til det jyske, hvor man blandt kan besøge LEGOLAND, Givskud Zoo og Lalandia. Samtidig henvender ruten sig til dem, der pendler til København i hverdagene, men er bosat i Syddanmark. Endelig giver ruten rejsende fra Billund endnu bedre forbindelse til Norwegians mange spændende destinationer med mandagsafgang fra København.

”Vi er meget tilfredse med udvidelsen af programmet i Billund, og vi glæder os til at byde passagererne velkommen ombord på vores moderne og mere klimavenlige fly. Den nye rute gør det let at tage på weekend i Billund, der byder på mange attraktioner for hele familien, og samtidig henvender vi os til pendlere til København fra store dele af Jylland og Fyn,” Thomas Ramdahl, Executive Vice President (EVP) Commercial Short Haul i Norwegian.

Mandagsflyvningen giver desuden mulighed for at forbinde til Norwegians oversøiske destinationer om mandagen, fx New York (kl.18.30) og Orlando i Florida (kl.16.55), ligesom det også vil være muligt at få forbindelse til flere af Norwegians europæiske destinationer.

En analyse foretaget af analysebureauet Menon Economics viste sidste år, at Norwegians rejsende til Region Syddanmark i 2017 skabte grundlag for 3.200 arbejdspladser og en værdiskabelse på mere end 1,2 milliarder kroner i regionen. Siden har Norwegian mere end fordoblet sin kapacitet til Billund Lufthavn.

Afgangene er:
København CPH – Billund BLL fredage kl.23.00.
Billund BLL – København CPH mandage kl.06.55

Ruten flyves som en del af sommerprogrammet fra 1. april til 25. oktober. 
Priser fra 299 kroner per vej.
Billetter kan købes fra i dag (12. marts) på www.norwegian.dk.

Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 160 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...