§ 37 Tillie: Apeqquteqaat / Spørgsmål – Kollegiebyggerier uforbrugte midler

🇩🇰🇬🇱↓I medfør af § 37 stk. 1 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Spørgsmål til Naalakkersuisut:

1. 218 sengepladser i kollegier i Nuuk, 32 sengepladser i Aasiaat, 70 sengepladser i Ilulissat, 72 sengepladser i Sisimiut, 74 sengepladser i Qaqortoq er muligvis nu færdig-projekterede, jf. svar på § 37 – 114, 2019. De står i hvert fald til at skulle bygges i år, og midlerne på finansloven er afsat hertil.
Hvornår forventer Naalakkersuisut at være færdige med udbudsmaterialet til ovenstående, og at byggerierne kan igangsættes?  

2. Hvad var de samlede udgifter til lejemål til brug for kollegie-søgende i hhv. 2015, 2016, 2017 og evt. 2018 for Selvstyret? Herunder erstatnings-lejemål?

3. Hvad koster det at leje en gennemsnits indkvartering på det private marked, når KAF lejer, og hvad betaler den uddannelsessøgende til KAF for lejemålet?

4. Hvor mange studerende som modtager SU boligforsyner sig selv i dag?

5. Har Selvstyret en komplet liste over antal studerende der venter på boliger fordelt ud på disse 5 nævnte byer; hhv. Nuuk, Ilulissat, Aasiaat, Qaqortoq og Paamiut?

6. Kan Naalakkersuisut oplyse andet af interesse for nærværende?
(Medlem af Inatsisartut, Tillie Martinussen, Samarbejdspartiet)


Begrundelse:
Som opfølgning på vort § 37 spørgsmpål nr. 114 af 2019, fremsætter jeg spørgsmål om kollegie byggeriet fortsat. Det lader til, at der er en del flaskehalse på området, og der er voldsomt brug for, at dette byggeri igangsættes.

Vi kunne læse i svaret til sidste spørgsmål, at der omdeles en bygge-sektorplan i løbet af året i år, men det efterlader stadig en del spørgsmål, særligt omkring, at vi ikke lykkes med at få bygget kollegier til trods for afsatte midler.

Der er mange studerende der må afbryde, lade være med at påbegynde eller udsætte hele eller dele af deres uddannelse, alene fordi de ikke kan få tildelt kollegier. Det er en gammelkendt problemstilling, men det virker ikke til, at der sker det helt store.
En faktor kan være, at søge at undgå overophedning af byggebranchen.
Men uden en samlet enhed i Selvstyret, der har overblik over byggebranchens kapacitet, opgaver m.v. i hele landet, samt eventuelle rekrutteringsproblemer mm. kan dette let blive til rene spekulationer.

Hvad der ikke er spekulationer er, at der henstår ganske mange uforbrugte midler til byggerier af kollegier i de byer hvor der er maksimalt behov for, at der bygges, således uddannelsessøgende har tag over hovedet, medens de tager deres uddannelse.


Det kan derfor undre, at der ikke ser ud til at ske det helt store med hensyn til byggerier, og det er vigtigt at kende årsagerne hertil, ud over eventuel branche-flaskehalse.
Det kan synes uretfærdigt at man kan projektere store lufthavns-projekter med arbejdskraft udefra, samt her i landet, og ikke kan sikre det samme for f.eks. kollegiebyggeri mm.

Det er også interessant at høre, hvorledes Naalakkersuisut selv anskuer situationen med uforbrugte midler på anlægs,- og byggeri-siden, samt hvorledes vi kan sikre fremdrift i diverse projekter som der er behov for.
Sidst men ikke mindst, er det relevant med både ventelister, samt hvor mange studerende der i dag boligforsyner sig selv med mere eller mindre held. Det er det fordi det giver en idé om, hvor mange studerende der potentielt set har behov for en kollegiebolig, selv om en del af disse måske nok også kunne boligforsyne sig selv.

Desuden siger tallene om de selvforsynende boligmæssigt, ikke noget om, om det er hverken hensigtsmæssigt i forhold til studierne at de gør dette, ej heller om, om manglende kollegiepladser kan være årsag til frafald på uddannelser. Men det er alligevel interessant at høre hvorledes situationen er i dag, så vi kan sammenholde det med frafaldstal, samt generelle tal på boligområdet.

Det kunne således være interessant at høre, hvorledes Naalakkersuisut har tænkt sig at planlægge byggerierne, projekteringerne af dem osv. de kommende år.
Ligeledes er det interessant at høre, konkret, hvorledes fremdriften er i de byggerier som er finansierede, samt ventelister, og hvilke alternative udgifter vi kaster efter området, fordi vi har flaskehalse i byggerierne og på arbejdsmarkedet.

Spørgsmålene bedes besvaret indenfor 10 dage.

🇬🇱Inatsisartut Suleriaasianni § 37 imm. 1 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqutit imaattut matumuuna saqqummiuppakka:

Naalakkersuisunut apeqqutit:
1.  Nuummi kollegani siniffissat 218-t, Aasianni 32-t, Ilulissani 70-t, Sisimiuni 72-t, Qaqortumilu kollegiani siniffissat  74-t pilersaarusiorlugit naammassilerunarput, takuuk akissut § 37 naapertorlugu apeqqummut 114-mut, 2019-mi. Taakku ukioq manna sanaartorneqarnissaat pilersaarutaavoq aamma aningaasaliissutissat aningaasanut inatsisimmi immikkoortinneqarnikuupput.

Qulaani sanaartornissamut suliariumannittussarsiuussinisssamut atortussat qaqugu piareerneqarumaartut Naalakkersuisut naatsorsuutigaat aamma sanaartornerup qaqugu aallartinneqarnissaa Naalakkersuisut naatsorsuutigaat?

2.  Kollegiani inissarsiortunut inissaqartikkumallugit inissianik attartornernut 2015-mi, 2016-mi, 2017-mi kiisalu ajornanngippat 2018-mi  Namminersorlutik Oqartussat qassinimmita aningaasartuuteqarsimappat? Ilanngullugit taarsiullugit inigisariaqakkanut?

3.  Namminersorlutik attartortitsisartunit inissamik attartorneq agguaqatigiisillugu  qanoq akeqartarpa, KAF attartortariaqarsimatillugu aamma ilinniartoq inigisaminut KAF-imut qanoq akiliisarpa?

4.  Ilinniartut ilinniarnersiutisiallit qassit ullumikkut  inissartik nammineq isumaginikuuaat?

5.  Namminersorlutik Oqartussanit illoqarfinni, Nuummi, Ilulissani, Aasianni, Qaqortumi Paamiunilu ilinniartut qassimmita inissaminnik utaqqisut allattorneqarsimappat?

6. Suliamut tunngasunik allanik soqutiginaatilinnik Naalakkersuisut paasissutissiisinnaappat?

(Inatsisartunut ilaasortaq, Tillie Martinussen, Suleqatigiissitsisut)
Tunngavilersuut:
§ 37 naapertorlugu apeqqutikka nr. 114-2019 malitseqartillugit matumuuna kollegianik sanaartornissamut tunngasunik apeqquteqaqqippunga. Malunnarpoq immikkoortumi aporfeqartoq aamma pisariaqartinneqarluinnarpoq sanaartornerup pisama aallaartinneqarnissaa.

Kingullermik apeqqutinnut akissutini takusinnaavarput ukiup matumap ingerlanerani sanaartugassanut immikkoortunut pilersaarutit agguaanneqassamaartut, taamaakkaluartorli apeqquteqarusunnarpoq sualummik malunnarmat kollegiat sanaartorneqarnavianngitsut naak aningaasaliisoqareernikuugaluartoq.

Ilinniartorpassuit uniinnartariaqartarput, aallartinngitsoortarput imaluunniit ilinnialernissartik imaluunniit ilinniarnermik ilaa kinguartittariaqartarpaat kollegiani inissaqannginnertik pissutigiinnarlugu. Tamanna qangarsuarli ajornartorsiutaavoq, kisianni allaanngilaq annerusumik iliuuseqartoqarneq ajortoq.

Pissutaaqataasinnaavoq ataatsikkut sanaartukkat amerlavallaalinnginnissaannut sissuerneq.

Kisianni Namminersorlutik Oqartussat ataanni nuna tamakkerlugu sanaartortartut qanoq sanaartorsinnaatiginerat, suliassat qanoq amerlatigineri il.il. pillugit  malinnaasoqanngippat kiisalu sulisussarsiarineqarsinnaasut qanoq amerlatigineri il.il. ilisimaneqanngippata taava eqqoriaaqattaarnerit kisimik pisartussaassapput.

Eqqoriartariaqanngitsorli tassaavoq illoqarfinni pisariaqartitsinerpaaffiusuni kollegialiortiternissanut aningaasaliissutit atorneqanngitsut amerlalluinnarmata naak sanaartugassat pisariaqartinneqarluinnaraluartut ilinniartut inissaqaqqullugit, ilinniarnermik nalaani.


Taamaattumik eqqumiippoq sanaartorneq eqqarsaatigalugu annerusumik susoqarpasinngimmat taamaattumik aamma tamatumunnga suut pissutaanerat paasissallugu pingaaruteqarpoq, ataatsikkut sanaartugassaqarpallaarnerup pissutaasinnaanerata saniatigut.

Naapertuilluanngitsuliornertut isigeqqajaanarpoq mittarfiliornissat pilersaarusiorneqarmata sulisussat avataaneersut nunatsinneersullu isumalluutigisussanngorlugit tamannali atuutinngilaq kollegialiornissat eqqarsaatigalugit.

Aamma soqutiginarpoq tusassallugu sanarfinermut sanaartornermullu aningaasaliissutinut atunngitsoorneqartunut Naalakkersuisut namminneq  isumaat tusassallugu aamma soqutiginarpoq tusassallugu qanoq iliorluta sanaartugassat pisariaqartinneqartut sanaartulersinnaannerigut. Naggataatigullu minnerunngitsumik soqutiginarpoq tusassallugu kollegianut utaqqisut qassiunersut aamma ilinniartut qassit  iluatsitsillutik ullumikkut nammineq inissartik isumagisarneraat. Paaserusunnarpoq takorusunnarmat ilinniartut qassit ilumut inissaminnik pisariaqartitsigaluarnersut, naak ilaatigut immaqa taakku inissaminnik nassaarsinnaasaraluartut.

Kisianni ilinniartut iluatsitsillutik nammineq inissarsisartut tunngavigalugit takuneqarsinnaanngilaq ilumut ilinniartut eqqarsaatigalugit tamanna naapertuuttuliornerunersoq aamma takuneqarsinnaanngilaq kollegiani inissaqartitaannginneq ilinniarnermik unitsitsiinnartariaqarnermut pissutaaqataanersoq. Taamaakkaluartorli soqutiginarpoq tusassallugu pissutsit ullumikkut qanoq innersut ikerinnakkut ilinniarunnaartartut amerlassusaannut neleqqersuussisinnaajumalluta kiisalu inissaqarniarnermut tunngatillugu kisitsisinut.

Aamma tusassallugu soqutiginassaaq Naalakkersuisut sanaartugassat, titartaanerit il.il. qanoq pilersaarusiussamaarneraat il.il. ukiuni aggersuni.

Taamatuttaaq aamma soqutiginarpoq tusassallugu, tigussaasumik, sanaartugassat aningaasalerneqareersimasut qanoq siuartinneqarsinnaanersut kiisalu utaqqisut allattorsimaffii aamma immikkoortumi immikkut aningaasartuutaasariaqalersut suunersut, sanaartukkat ataatsikkut aallartinneqartu amerlavallaarneri  pissutaalluni ajornartorsiortoqarmat aamma sulisussaqarniarnermut sunniuteqartumik.

Apeqqutit akeqquneqarput ullut qulit iluanni.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...