Naalagaaffiit Peqatigiit nunarsuaq tamakkerlugu ineriartortitsinissamut anguniagaasa 17-it naammassineqarnissaat ataatsimoorupparput

📷Naalakkersuisut

🇩🇰↓Vi er fælles om at gennemføre FN’s 17 bæredygtige verdensmål

Naalagaaffiit Peqatigiit nunarsuaq tamakkerlugu ineriartortitsinissamut anguniakkanik 17-inik saqqummiussivoq, taakkulu siunissami nungusaataannginnerusumik siunnerfeqarnissamut siunnerfilissavaatigut, taamaaliornermilu arlaannaalluunniit katataassanngilaq. Tamatumani ilaatigut naligiissitaaneq, meeqqat pisinnaatitaaffii, kikkut tamarmik ilinniagaqarnissaat, avatangiisit kiisalu ataatsimut pisuussutitsinnik nungusaataanngitsumik toqqammaveqarluta iluaquteqarnissarput pineqarput. Anguniakkat qulequtaanerusunngorlugit oqaasertalerneqarput, taamaaliornermimi nunat ataasiakkaat ataatsimoorlutik taakkunannga sukumiisunngortitsillutillu piviusunngortitsissapput. 

Tamannalu aallaavigalugu nunat atlantikup avannaanniittut ”Naalagaaffiit Peqatigiit nunarsuarmut tamarmut anguniagaat atlantikup avannaanit qiviarlugit”-mik qulequtalimmik Christiansborgimi ataatsimeeqatigiipput. Ataatsimiinnermi ingammik ataatsimoorfigisatsinni misilittakkat makku naalaarnissaat siunertaavoq: Immami pisuussutit nungusaataanngitsumik toqqammaveqarluni iluaqutigineqarnissaat, qanoq iliorluta aaqqiissutinik nungusaataanngitsumik toqqammaveqartunik amerlanernik pilersitsisinnaavugut. 

Saqqummiussininnilu nungusaataanngitsumik toqqammaveqarnerup inuiaqatigiinnitsinni nutaajunnginnera iserfigaara, piniakkanimmi nungusaataanngitsumik toqqammaveqarluni iluaquteqarnermik eqqarsariartaaseq uanga najugaqarfinni Thulemi ukiut 100-t sinnerlugit matuma siorna toqqammavigineqarpoq. Immaqa nunarsuarmi nunani siullertut. Pinngortitamullu, uumasunut isiginneriaatsitta, illersorneqarsinnaasumillu ataatsimut pisuussutitsinnik iluaquterput aqutsinerpullu sananeqaatitsinneereerpoq inuiaqatigiinnilu eqqarsariartaatsimi pingaartinneqarluni. 

Pisuussutitta nungusaataanngitsumik toqqammaveqartumik iluaqutigineqarnissaat qulakkeerumallugu tamatta suliniutivut pitsaanerusumik ataqatigiissarlugillu pilersaarusiornissaat pisariaqarpoq. Naalakkersuisoqarfiit namminneq oqartussaaffigisaannarminni sulinatik naalakkersuisoqarfiit akimorlugit sulisarnissaat qulakkeerniarlugu Namminersorlutik Oqartussani suliamik annertuumik aallartitsisoqarpoq. Ingammik inuussutissarsiornermut, ilinniartitaanermut, peqqissutsimit isumaginninnermullu immikkoortuni akimuisumik eqqarsartoqarnissaa pingaaruteqarpoq, immikkoortumi taakku iluatsittumik ingerlanissamik kissaateqarneq anguneqassappat imminnut pinngitsoorsinnaanngillat.

Tulliullugulu nungusaataanngitsumik toqqammaveqartumik ineriartornerup tungaanut suliniarnermi inunnik ataasiakkaanik ikittunik tunniusimasunik aallaaveqarluta sulinnginnissatta qulakkeernissaanut pikkorinnerulernissatta tikkuarnissaa pingaaruteqarpoq – sulinermi tamanna Namminersorlutik Oqartussat suliffeqarfiinut tamanut siaruarneqartariaqarpoq. Aatsaat taamaaliornikkut nungusaataanngitsumik toqqammaveqartumik suliniutit pisariaqartut naammassineqarsinnaapput. 

Taakkuinnaanngillalli. Namminersorlutik Oqartussat tungaannit suliniutinik inuusuttut aamma suliami tassani pingaarutilimmi soqutiginnilernissaannik qulakkeerisussanik aallartitsissaagut. Tamannalu nunatsinni isorartoqisumi digitalinngorsaanerup siaruarneranik aallussinikkut ilaatigut pissaaq. Tamanna marloqiusamik iluaqutissartaqarpoq. Inuusuttummi ilatsiinnalersimasorpassuit suliaqartilernissaat nittartakkami inuit naapeqatigiittarfii aqqutigalugit pitsaanerpaamik anguneqarsinnaammat – peqatigisaanillu inuiaqatigiinni digitalinngorsaanerup siaruarterneratigut immitsinnut qaninnerulissaagut. Tassa iluaqutissartaq marloqiusaq. 

Naalagaaffeqatigiit Nunarsuarmioqatigiinnut anguniagassarititaat arlallit pitsaasuupput – inuiaqatigiinnilu unammilligassatsinnut isumassarsiffissaalluarlutik. Ataatsimoorluta Naalagaaffiit Peqatigiiffiata Nunarsuarmioqatigiinnut anguniagassarititaannik ilisimanninneq siuariartertsigu – ataatsimoorlutalu anguniakkat suliniutinut sukumiisunngortitsigit, taamaalilluni taakku inuiaqatigiinni ikittuinnaanngitsunut amerlasuunillu iluaqusiisinnaanngoqqullugit. 

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga 

Vittus Qujaukitsoq
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq 

🇩🇰FN har opstillet 17 bæredygtige mål for verden, der tilsammen skal sætte os på kurs mod en mere bæredygtig fremtid, hvor ingen lades i stikken. Det handler blandt andet om ligestilling, børns rettigheder, uddannelse til alle, miljø og en bæredygtig udnyttelse af vores fælles ressourcer. Målene er bevidst formuleret på et overordnet niveau, da meningen er, at de enkelte lande i fællesskab skal konkretisere og gennemføre dem.

Med dette udgangspunkt holdte de nordatlantiske lande et møde på Christiansborg med overskriften: ”FN’s verdensmål i nordatlantisk perspektiv”. Mødets formål er at lytte til hinandens erfaringer, særligt på vores fælles område: en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, hvordan vi i fællesskab kan skabe endnu flere bæredygtige løsninger. 

I mit indlæg kom jeg ind på, at bæredygtighed ikke er en ny størrelse i vores samfund, da filosofien bag bæredygtig udnyttelse af fangstdyr allerede blev håndhævet ved lov i min hjemegn ved Thule for over 100 år siden. Måske som det første land i verden. I hvert fald er det en kendsgerning, at hensynet til naturen, dyrlivet og en forsvarlig udnyttelse og forvaltning af vores fælles ressourcer er noget, der ligger dybt i vores DNA og tankegang i vores samfund. 

For at sikre en bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer, kræver det bedre koordination og planlægning af vores fælles indsats. Derfor er der et større arbejde sat i gang i Selvstyret for at sikre, at departementerne arbejder på tværs – og ikke udelukkende inden for deres eget område. Særligt inden for områder som erhverv, uddannelse, sundhed og det sociale område er det oplagt at tænke på tværs, da disse områder er indbyrdes afhængige af hinanden for at opnå den ønskede succes.

Dernæst er det vigtigt at påpege, at vi skal blive bedre til at sikre, at arbejdet hen imod en bæredygtig udvikling, ikke beror på få, særligt engagerede personer – men at det bliver bredt ud i hele Selvstyrets organisation. Kun på den måde kan vi sikre, at de fornødne bæredygtige tiltag bliver gennemført. 

Men det slutter ikke her. Fra Selvstyrets side vil vi iværksætte initiativer, der sikrer, at ungdommen også bliver interesseret i dette vigtige arbejde. Det vil bl.a. ske ved at rette et fokus på udbredelsen af digitaliseringen i vores vidtstrakte samfund. Det har en dobbelt fordel. Først og fremmest fordi den bedste måde at engagere de unge på, også den gruppe af unge, der lider af den udbredte sygdom, ungdomssløvsind, sker via de sociale medier – og på samme tid vil vores samfund blive knyttet tættere sammen, ved at udbrede digitaliseringen af vores samfund. Det er en todelt fordel. 

FN’s mange verdensmål er gode – og særdeles relevante guidelines for vores samfunds udfordringer. Lad os i fællesskab være med til at udbrede kendskabet til FN’s verdensmål – og sammen være fælles om at omsætte målene til praktiske initiativer, der skaber et bedre samfund for de mange, og ikke kun for de få. 

Med venlig hilsen

Vittus Qujaukitsoq
Naalakkersuisoq for Finanser

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »