Sermitsiami allaaserisamut ”Vittus uteqqiivoq: Sila pillugu isumaqatigiissut naaggaarparput”-mut naqqiut

📷Naalakkersuisut

🇩🇰Berigtigelse af artikel i Sermitsiaq: ”Vittus gentager: Nej til klimaaftale”

🇬🇱Tupaallaatigalugu Sermitsiap nittartakkakkut quppernerani allaaserisaq ”Vittus uteqqiivoq: Sila pillugu isumaqatigiissut naaggaarparput” atuarpara, allaaserisarlu atuareerakku Sermitsiap tusagassiortua uangalu tusarniaanerni assigiinngitsuni allaanngilaq peqataasimanngitsugut. 

Suliaq naatsumik oqaatigalugu imaappoq: Ulloq 12. marts 2019 Folketingip Savalimmiunut Ataatsimiititaliaa, Kalaallit Nunaannut Ataatsimiititaliaa, Issittumi suleqatigiisitaq Naalagaaffiit Peqatigiit nunarsuarmut tamarmut anguniagaat atlantikup avannaannit qiviarlugit-mik qulequtsikkamik Christiansborgimi tusarniaanermik ingerlatsivoq. Uangalu Naalakkersuisut sinnerlugit tusarniaanermi peqataanissannik qaaqquneqarpunga. 

Misigisakkalu naapertorlugit tusarniaaneq nunat peqataasut akimorlugit Naalagaaffiit Peqatigiit nunarsuarmioqatigiinnut anguniagassiissutaasa atuutilersinneqarnerinut akuersaartumik soqutiginnilluarput, taamattaarlu nunarsuarmioqatigiinnut anguniagassiissutit nungusaataanngitsumik toqqammaveqartumik ineriartornermi nunarsuarmioqatigiit ataatsimoorlugit naleqqattut ineriartortut. Anguniakkallu naapertuuttut atuutilersinneqarneri taamaalillutik Kalaallit Nunaata nammineerneruleriartornermik suliniarneranut nunarsuarmioqatigiinnilu akuerineqarneranik ikorfartuisinnaapput. 

Tusarniaaneq aallarnerlugu Savalimmiunit Kalaallillu Nunaannit saqqummiisoqarpoq. Qujanartumillu saqqummiussat marluk taakku assigiinngitsorujussuupput, Savalimmiormiummi saqqummiussaat annertuumik nunarsuarmioqatigiinnut anguniagassiissutit atuutilersinneqarnerannut atatillugu pingaarnertut politikikkut suliniutinik imaqarpoq, akerlianillu Kalaallit Nunaata saqqummiussinerani anguniakkat piviusunngortinneqarnissaanni suliniutit sukumiisut annertunerusumik sammineqarlutik, soorlu naalakkersuisoqarfiit ataasiakkaat immikkoortuni pilersaarutiminnik atortuulersitsisarnerini. 

Sermitsiallu aallartitaata immikkoortumut annertunerusumik ilisimasaqanngivilluni saqqummiussat nalilersorlugit aallartimmat tupigusuutigalugulu tupaallaatigaara, tassanilu minnerunngitsumik inaarutaasumik naliliinera ”….kalaallit saqqummiinerat equnganeruvoq”. Utoqqatserpunga, isumaqarpungali atuartartut tusarniaanermi qanoq pisoqarnerata nassuiarneqarnera kissaatiginerugaat – aallartitallu nikassaarpalaartumik kinaassusersiortumillu nipaqarluni `uku makkulu`-mik oqalunnera tusarusunngikkaat.”

Tassungalu tunngatillugu ataani atsiortunga apersorneqarnangalu paasiniaaffigineqarnanga allaaserisap allanneqarnerata pissutsit pitsaanerulersinngilai.

Qulequttamut ”Vittus uteqqiivoq: Sila pillugu isumaqatigiissut naaggaarparput”-mut tunngatillugu, silaannaap pissusaa pillugu isumaqatigiissummi Parisimi isumaqatigiissutitut ilisimaneqartumi Qallunaat Kunngeqarfiat Kalaallit Nunaat nunatut ilanngussimanngikkaa erseqqissaatigissavara. Naalakkersuisut kissaataat naapertorlugu Qallunaat Nunaat taamaaliorpoq, Naalakkersuisummi naliliinerat naapertorlugu isumaqatigiissummut maannakkut pituttorneq ilaatigut nunatsinni aatsitassarsiornermik sanarfinermut killiliisutut sunniussinnaavoq. Suliffissuaqarnernik inuussutissarsiutinillu ineriartortitsineq manna tikillugu imminut napatittumik aningaasaqarnermik sanarfinermut – taamaalillunilu ungasinnerusoq isigalugu namminiilivinnissamut – pingaarutilittut toqqammaviusutut isigineqarput. Assersuutigalugulu isumaginninnermut avatangiisinullu tunngasuni attassisinnaanermik anguniakkanik piviusunngortitsinissamik kissaateqarnermi, assersuutigalugu aatsitassarsiornermit siuariartortumit isertitaqarnissaq pisariaqarpoq. Pissutsillu taamaattut piviusumi allatut ajornartumik eqqarsaatigineqartariaqarput, taamatullu oqareerninni Kalaallit Nunaat nunarsuarmi silaannaap pissusaanik politikimut akerliliinerarlugu oqanngilanga.

Allatut oqaatigalugu: Ineriartornerup nungusaataanngitsumillu toqqammaveqarnerup oqimaaqatigiissinnissaa pingaaruteqarpoq. Ineriartornerup nungusaataanngitsumik toqqammavik akigalugu pinissaa immini siunertaqanngilaq imaluunniit akerlianik ima isummerneq isumaqanngilaq: nungusaataanngitsumik toqqammaveqartumik eqqarsarutta ineriartorneq isummaminik takkutissaaq. Ineriartorneq isummaminik pinngisaannarpoq.

Isuma erseqqilluinnartoq taanna tusagassiortup tupinnaannartumik Naalakkersuisut politikkianik præsident Trumpip amerikallu qeqqani præsidentip talerperliuniap nunap inoqqaavinik naqisimannittup politikianik assersuussineranik nassataqarpoq. Taamannak asuleertumik assersuussinerit pimoorussinngitsumik oqallinnertut, politikikkut pimoorussilluni oqallinnermik aseruisutut isigineqartarput. Taamaattoqarneralu Sermitsiap nittartakkakkut tusagassiornermik ingerlatsineranut iluaqutaanngilaq. 

Aviisillu aaqqissuisuata allaaserisakkut ugguuna taamatut tusagassioriaatsip tusagassiornermi ataqqinassutsimik kinaassusersiunngitsumillu piumasaqaatinik naammassinninnersoq pillugu eqqarsaatersornerminut atorumaaraa neriuppunga. Isumagami naapertorlugu allaaserisaa taamaanngimmat. 


Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga 

Vittus Qujaukitsoq
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq 

🇩🇰Det er med forbløffelse, at jeg læser Sermitsiaqs netartikel: ”Vittus gentager: Nej til klimaaftale”, hvor jeg efter endt læsning af artiklen sidder tilbage med en følelse af, at sermitsiaqs journalist og undertegnede ikke har deltaget i den samme høring. 

Sagen kort: Den 12. marts 2019 afholdt Folketingets Færøudvalg, Grønlandsudvalg, og Den Arktiske Arbejdsgruppe en høring på Christiansborg om FN’s verdensmål i Nordatlantisk Perspektiv. Jeg var inviteret til at deltage i høringen på vegne af Naalakkersuisut. 

Min grundlæggende oplevelse af høringen var, at den på vellykket vis viste et stort og positivt engagement på tværs af de deltagende lande i implementeringen af FN’s verdensmål, og at verdensmålene i praksis er ved at udvikle sig til en fælles international referenceramme for bæredygtig udvikling. Implementering af de relevante mål kan derved understøtte Grønlands arbejde hen imod øget selvbestemmelse og international anerkendelse. 

Høringen blev indledt med oplæg fra henholdsvis Færøerne og Grønland. Det var – heldigvis – to meget forskellige oplæg, idet det færøske oplæg i høj grad fokuserede på de overordnede politiske tiltag i forbindelse med implementeringen af verdensmålene, mens det grønlandske oplæg i højere grad fokuserede på de konkrete og praktiske tiltag, som skal gøre målene til virkelighed, eksempelvis ved deres implementering i de enkelte departementers strategiske sektorplaner. 

At Sermitsiaqs udsendte tilsyneladende uden nærmere kendskab til området derefter begynder at give de to oplæg stilkarakter forbløffer og overrasker mig på samme tid, og ikke mindst den udsendtes endelige bedømmelse: ”… var den grønlandske præsentation mere ujævn”. Undskyld mig, men jeg virkelig at læserne ønsker at få en redelig gennemgang af det hændte under høringen – og ikke den udsendtes nedladende og subjektive holdninger til dette og hint. 

I den sammenhæng bliver det ikke bedre af, at artiklen er blevet skrevet uden forsøg på at opnå et interview med eller oplysninger fra undertegnede.

I forhold til artiklens overskrift ”Vittus gentager: Nej til klimaaftale” vil jeg gerne understrege, at Kongeriget Danmark har taget et territorialt forbehold for Grønland i den klimaaftale, som kendes under navnet Paris-aftalen. Det har Danmark gjort efter ønske fra Naalakkersuisut, idet Naalakkersuisut har vurderet, at bindingerne i aftalen i praksis på nuværende tidspunkt vil virke som for begrænsende for opbygningen af bl.a. en råstofindustri her i landet. Udviklingen af en nye industrier og erhverv har hidtil været anset som en væsentligt forudsætning for opbygningen af økonomisk selvbårenhed – og dermed på sigt selvstændighed. Og netop ønsket om at få realiseret en række holdbarhedsmål på eksempelvis det sociale eller miljømæssige område, kræver indtægter fra eksempelvis en forhåbentlig spirende råstofindustri. Det er man nødt til at forholde sig til i virkelighedens verden, men dermed ikke sagt at Grønland vender sig imod en global klimapolitik.

Med andre ord: Pointen er, at det er væsentligt skabe en balance imellem udvikling og bæredygtighed. Det giver hverken mening at kræve udvikling på bekostning af bæredygtigheden eller at påstå det modsatte: at udviklingen kommer af sig selv, hvis blot man tænker bæredygtigt. Udvikling kommer nu engang ikke af sig selv.

Denne i sig selv ganske selvindlysende pointe får ganske uhørt artiklens forfatter til at sammenligne Naalakkersuisuts politik med henholdsvis præsident Trumps og en latinamerikansk angiveligt højreorienteret præsident, som undertrykker oprindelige folk. Normalt anses den slags tilfældige sammenligninger som en underlødig debatform, der afsporer enhver seriøs politisk debat. Det klæder ikke Sermitsiaqs netavis. 

Det skal være min forhåbning, at avisens redaktør vil benytte denne artikel til at overveje, om en sådan journalistisk tilgang lever op til almindelige journalistiske værdigheds- og saglighedskrav. Efter min vurdering gør den ikke. 


Med venlig hilsen

Vittus Qujaukitsoq
Naalakkersuisoq for Finanser

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »