Om militært affald i Grønland

Danmarks Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre

🇩🇰§ 20-spørgsmål US 31 Om militært affald i Grønland.

Til: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Dato: 12-03-2019
Samling: 2018-19
Status: Besvaret, endeligt

Spm. nr. US 31


13:16
 
Aleqa Hammond (NQ)

Tak. Ja, 4 år er ved at være omme, og det har helt bestemt været spændende at være her i Folketinget og arbejde ved det danske Folketing. Der er også blevet skabt en masse gode resultater for det grønlandske folk. Men gnisten har ikke altid været der.

Den danske gevinst ved kontrakter med USA’s militær har kun været stigende gennem de sidste år, og en række danske firmaer tjener milliarder af kroner på den goodwill, som bl.a. samarbejdet omkring Grønland og Thule Air Base medfører for Danmark. Samtidig ser vi desværre i forbindelse med Thule, at USA fjerner de få militære kontrakter, som Grønland nød godt af. Men når USA har råd til at investere milliarder i dansk produktion af militært udstyr til deres krigsmaskine, har de vel også råd til at betale for i hvert fald dele af oprydningen på de forladte baser, den samme krigsmaskine har efterladt i Grønland. Samtidig kan vi læse i medierne, at USA har bidraget med 100 mio. dollar til oprydningen efter nedlagte stationer i det arktiske Canada, netop fordi de har DEW Line Cleanup Criteria, DCC, for forurening specifikt for Arktis.

Mener statsministeren ikke, at USA bør tage et større ansvar for oprydning af efterladenskaberne i Grønland?

13:17
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Værsgo.

13:17
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen

Tak for det. Jeg kan ikke helt genkende det der billede af, at det er en snæver dansk interesse, at der er amerikansk tilstedeværelse i Grønland, og at Grønland ikke selv nyder nogen glæde ved det overhovedet. Bare for lige at tage fat i grundpræmissen: Altså, amerikansk tilstedeværelse i Grønland og andre steder i Europa er jo noget af det, der har været med til at sikre, at vi har haft den her del af verden i fred og harmoni igennem generationer. Det skal vi holde fast ved, og det skal vi også gøre i en situation, hvor tingene spidser til, med et stadig mere aggressivt Rusland.

Så er det rigtigt, at vi skal søge at holde amerikanerne fast på også at levere ind til det grønlandske civilsamfund. Derfor har vi jo også fulgt op på hele spørgsmålet omkring Thulebasen og servicekontrakten der. Der kører i øjeblikket et udbud i Thulebasen omkring sejladsen, som jeg altså håber falder ud på en måde, hvor det understøtter det grønlandske samfund. Da jeg selv var på Thulebasen for nogle måneder siden, havde jeg lejlighed til at tale med dem om, hvordan man kan skabe et større engagement i det grønlandske civilsamfund, bl.a. ved oprettelse af praktikpladser i forhold til grønlandske unge, hvor der gøres en stor indsats, altså ikke bare ved at sidde og vente på Thulebasen på, at der kommer unge grønlændere og rækker hånden op, men hvor man også sejler op og ned langs kysten for at udbrede kendskabet til de erhvervsmuligheder, der er, omkring Thulebasen. Og det skal vi holde amerikanerne fast på. Jeg noterer mig også med tilfredshed det letter of intent, der kom fra det amerikanske forsvarsministerium for måneder tilbage, som jo viser en ambition om at engagere sig med investeringer i Grønland, som også kommer civilsamfundet til gode.

For så vidt angår det med oprydning, jamen så er vi jo enige med naalakkersuisut om, at der skal ryddes op efter tidligere amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, og det er jo også i det lys, at vi i det sidste forsvarsforlig har afsat ressourcer – 180 mio. kr. – i perioden 2018-2023.

13:19
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Værsgo.

13:19
 
Aleqa Hammond (NQ)

Grønland har aldrig nogen sinde sat spørgsmålstegn ved, om amerikanerne er med til at skabe sikkerhed i den vestlige verden – en sikkerhed, som også gavner resten af verden, som vi er en del af. Det har vi ikke sat spørgsmålstegn ved. Men vi sætter spørgsmålstegn ved, hvad amerikanerne gør i Grønland, og vi sætter også spørgsmålstegn ved det manglende engagement, amerikanerne har over for Grønland. USA har alt for længe ikke villet tage ansvar for deres eget militære affald i Grønland, og det er en situation, som Danmark alt for længe ikke har gjort noget seriøst ved. Derfor klagede min partiformand fra Nunatta Qitornai, Vittus Qujaukitsoq, i sin tid til FN over dette forhold. FN’s Menneskerettighedskommission erklærede, at ansvaret for al denne forurening alene var Danmarks. Det medførte, at Danmark pludselig kunne finde 180 mio. kr. til denne oprydning. Fortidens militære affald skal naturligvis håndteres af den, som har ansvaret, og 180 mio. kr. er i den grad i underkanten for en fuldstændig oprydning. Er statsministeren villig til at afsætte flere midler på finansloven til oprydning også i fremtiden?

13:20
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Værsgo.

13:20
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen

Jeg kan ikke helt genkende historiebeskrivelsen af, at det skulle være på grund af den henvendelse, som i øvrigt ellers blev trukket tilbage af den grønlandske regering, fordi den daværende minister måske var lidt ude i eget ærinde, at det pludselig skulle have initieret en dansk interesse. Det er et billede, jeg ikke kan genkende. Vi har haft en god dialog med Naalakkersuisut i en årrække, og det har afspejlet sig i det forsvarsforlig, vi har indgået, hvor der er sat ressourcer af. Det er klart, at vi løbende kommer til at forholde os til, om de ressourcer rækker i forhold til det, der er et dansk-grønlandsk ambitionsniveau, og det næste naturlige sted at gøre det er, når man nærmer sig udløbet af det seksårige forsvarsforlig, vi har indgået, og som så i øvrigt er justeret op i en tillægsaftale med yderligere beløb de sidste år af forligsperioden, som ikke er udmøntet endnu. Så det er et spørgsmål, vi kommer til at drøfte. Min egen oplevelse er, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med de grønlandske myndigheder om de her spørgsmål.

13:22
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Tak. Værsgo for det sidste spørgsmål.

13:22
 
Aleqa Hammond (NQ)

Har man indsendt en klage til FN, kan det ikke trækkes tilbage, og derfor skal FN også handle derefter. Det er vigtigt at sikre, at respekten og samarbejdet mellem Grønland, Danmark og USA fortsætter på en måde, så vi alle er tilfredse og vi alle får noget ud af det. I Grønland er der forståeligt nok en forventning om, at vi bør blive kompenseret for at stille vores land til rådighed for amerikanernes militære aktiviteter. Indtil nu er vi blevet forskånet for krigshandlinger i forbindelse med USA’s tilstedeværelse, men hverken for tvangsflytninger, atomuheld eller forurening af vores dyrebare natur. Det bør være på sin plads, at der skal arbejdes for en ny aftale mellem Grønland, Danmark og USA som tre ligeværdige parter, der alle vinder noget på samarbejdet.

Har statsministeren ambitioner om at tage initiativ til en ny forsvarsaftale, når forsvarsforliget er ovre, hvor Grønland er med, der erstatter aftalen fra 1951 mellem USA og Danmark?

13:23
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Værsgo.

13:23
Statsministeren
Lars Løkke Rasmussen

Jeg har ambitioner om at opretholde det udmærkede, gode fortrolige og tillidsfulde samarbejde, jeg har med Kim Kielsen, og som jeg i øvrigt har haft med den til enhver tid siddende grønlandske landsstyreformand, og de her spørgsmål er jo anliggender fra regering til regering. Fuld respekt for, at det bliver taget op her, men når vi forhandler med Grønland, gør vi det med Grønlands regering, og vi har et godt samarbejde, og jeg noterer mig med tilfredshed, at miljø- og fødevareministeren sammen med formanden for landsstyret jo sidste år indgik en fælles aftale om oprydning. Så jeg har ikke det billede, som fru Aleqa Hammond har, af, at det her er konfliktfyldt.

Jeg har et billede af, at vi har et godt samarbejde, som vi skal holde fast i, og i øvrigt også et godt samarbejde om ikke altid kun at kigge bagud, men også at kigge fremad, også i forhold til at se på hvilke muligheder amerikansk tilstedeværelse giver i Grønland. Det er jo derfor, vi både hos Kim Kielsen og jeg selv har taget det her letter of intent positivt ned. Det er derfor, vi følger det her udbud af søtransporten ind til Thulebasen, og det var også derfor, jeg for et øjeblik siden sagde, at når vi forlænger forsvarsforliget, vil det også være helt, helt naturligt, at man kigger på de her spørgsmål igen.

13:24
Formanden
Pia Kjærsgaard (DF)

Tak, og så er spørgsmålet afsluttet. Værsgo, hr. Magni Arge, Tjóðveldi.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...