Politiet slog til mod nakohandel på Stevns og i Greve

🇩🇰Politiet har fået oplysninger om, at der foregår hashhandel i Store-Heddinge på Stevns. Derfor rykkede specialpatruljen fra Midt- og Vestsjællands Politi ud for at fange gerningsmændene

Specialpatruljen var torsdag aften en tur i Store-Heddinge på Stevns for at slå til mod hashhandel. 

Borgerne har henvendt sig med flere tip om, at hashsælgere har taget ophold i en baggård i den centrale del af Store-Heddinge, hvor der foregår salg af narkotika. Patruljen observerede på området i noget tid, da de kl. 1837 slog til mod en parkeret bil i en baggård.

Tre personer befandt sig i bilen, og de blev alle visiteret på stedet. Bilen blev også undersøgt, og specialpatruljen fandt i alt 122 gram hash og 3 gram kokain i bilen.

Det førte til, at én person, en 24-årig mand fra Haslev, blev sigtet, og han vil høre nærmere fra politiet.

Hele aktionen på Stevns glæder Kim Lech, der er politikommissær og leder af specialpatruljen i Midt- og Vestsjællands Politi.

”Vi er utrolig glade for, at borgerne tager sig tid til at fortælle politiet om de ting, de ser på gader og stræder. Vi kan ikke selv være allevegne, så det er meget vigtigt, at borgerne kontakter os, når de ser noget mistænkeligt. Det førte i denne omgang til, at vi fik fat i nogle forbrydere, der kan forvente at høre nærmere fra politiet,” siger Kim Lech. 

Narkotika og kniv i Greve

Efter aktionen på Stevns kørte samme patrulje til Greve på eget initiativ. Også her så de mistænkelig adfærd omkring Greve Midtby Center, hvor flere personer havde taget ophold. 

Kl. 2007 henvendte specialpatruljen sig til tre personer, der stod foran centrets vestlige indgang. 

Den ene af personerne, en 18-årig mand fra Brøndby, var i besiddelse af 26 salgsposer med samlet set 61 gram hash. 

En af de andre antrufne på stedet, en 14-årig pige fra Greve, blev sigtet for besiddelse af hash og for besiddelse af en kniv. Kommunen og forældrene til pigen blev underrettet om sagen. 

Den 18-årige mand fra Brøndby kan forvente at høre nærmere fra politiet om sagen.

Politiet vil gerne takke de borgere, der har indgivet tip og anmeldelser om salg af narkotika, og vi vil til stadighed opfordre borgerne til at kontakte politiet, hvis man ser noget mistænkeligt.

 

Borgerne kan sende tip til politiet på hjemmesiden under menupunktet Tip politiet

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...