Trusler og vold mod oprindelige folk eskalerer i Bolsonaros Brasilien

Rosivaldo Ferreira da Silva, Babu(Høvding) Babau, the mest kendte leder af 4,600 medlemmer af Tupinambá-folket Foto: Mongabay

🇩🇰Trusler og vold mod Brasiliens oprindelige folks samfund er eskaleret væsentligt siden Jair Bolsonaro nylige indtræden som præsident. Mindst 14 af de oprindelige folks reservater er blevet invaderet eller truet med invasion ifølge Mongabays partner i området, onlinemediet Repórter Brasil. Ledere af de oprindelige folk siger, at Bolsonaros voldsomme udtalelser mod oprindelige folk har opildnet til vold og at regeringen ikke vil beskytte dem. Tidligt i februar i år holdte en leder af nogle af Brasiliens oprindelige folk, Rosivalso Ferreira da Silva, kendt som Cacique (høvding) Babau, et hastemøde med den brasilianske regerings embedsfolk og menneskerettighedsorganisationer for at råbe op om planerne for mordet på ham og hans familie.

Af Mark Macmillan Kay 

Her opfordrede han myndighederne til omgående handling i at efterforske sagen og beskytte ham mod truslerne. Herefter fløj han til hovedstaden Brasilia, hvor han blev modtaget af lederen for brasiliens nationale anklagemyndighed, Procuradoria-Geral da República (PGR) – de uafhængige føderale litigatorer.

Reservater invaderesBabau er en af lederne for de 4600 medlemmer af det oprindelig Tupinambá-folk, som lever på det 47.000 hektar store reservat, Tupinambá de Olivença, i den sydlige Bahia-stat, som har set et skyhøjt antal skovrydninger på grund af landbrugsudvidelser. For ti år siden udnævnte FUNAI, (regeringens agentur for det oprindelige folk) området til reservat, men jorden mangler stadig at blive demarkeret på grund af lange forsinkelser i justitsministeriets officielle godkendelse. Reservatet har været kilde til megen konflikt siden dets oprettelse, med lokale jord- og hotelejere, der udfordrer det oprindelige folks ret til at sætte sig på territoriet – særligt nu hvor jorden er steget markant i værdi, da de store landbrugsproducenter søger flere steder at gro eksportvarer.

Høvding Babau sagde han havde “robuste beviser” på, at et møde i Itabuna mellem store jordejere, militær og civile politimænd blev afholdt for at diskutere planerne om at dræbe ham. En af planerne sagde han, gik ud på at stoppe ham og hans familie på en landevej, plante stoffer og våben i hans bil og så slå alle passagerer inklusiv hans to niecer ihjel, og så påstå at han havde beskudt dem.

Babau fortalte avisen, Folha de S. Paulo, at målet for den lille gruppe konspiratorer var, at “få fat i Tapinambé-territoriet.” Mest var han påvirket af planen om at tilsværte hans folks offentlige omdømme: “Vi er Tapinambé, og vi er ikke bange for døden,” sagde han. “Det der får os på barrikaderne, er planen om at formørke vores navn. Vi lever fredeligt hele vores liv, og når vi så dør, kalder de os narkosmuglere! Det er som at dræbe nogen to gange!”

Støtte findes derude

Indtil videre har regeringens justitskontor i Bahias, som Babau rettede sin klage til, nægtet at kommentere sagen. PGR udsendte en pressemeddelelse, hvori de forsikrer, at de vil ledsage myndighedernes arbejde med at garantere Babau og hans families sikkerhed.”

D. 13. februar udsendte en gruppe af 25 antropologer og forskere, som har arbejdet med Tapinambé, en erklæring med en appel til myndighederne om, “hastigt at udføre en undersøgelse af trusler og planer om snigmord mod Tupinambá-folket, og at foretage omgående og effektive foranstaltninger til at beskytte Tupinambá-folket, Høvding Babau i særdeleshed, og for regeringen at fuldføre demarkerings-processen, som forhåbentlig vil afslutte års konflikter.” Demarkering er imidlertid formentlig ikke sandsynlig: Præsident Bolsonaro har længe gjort det kendt, at han opponerer heftigt imod yderligere demarkeringer af oprindelige folks land og regeringen har specifikt nævnt netop dette reservat, som en af dem, man ønsker at revurdere gyldigheden af det oprindelige folks ret til.

Bølger af konflikt mod det oprindelige folk

Truslen mod Tupinambá og dens ledere er ikke noget isoleret tilfælde. Siden begyndelsen af året, er aktioner mod det de oprindelige folk blevet rapporteret over hele Brasilien.

En nylig artikel fra Repórter Brazil, en online non-profit nyhedsstation og Mongabay mediepartner, har rapporteret at mindst 14 reservater for oprindelige folk, er blevet invaderet eller truet med invasioner.

Siden begyndelsen af 2019, har skovhuggere været særligt dristige og uforskammede i deres behandling af to grupper af oprindelige folk fra Amazonas-staten Rondônia: Uru-Eu-Wau-Wau’erne, som oplevede en større invasion af illegale skovhuggere d. 12. januar og Karipua-folket.

D. 20 januar, var to Karipuna-mænd fra landsbyen Panorama på vej gennem skoven til et møde med samaritter fra specialkontoret for oprindelige folks sundhed (Secretaria Especial de Saúde Indígena, SESAI), da de opdagede 20 invaderende skovhuggere på oprindelige folks land. De illegale skovryddere ignorerede de oprindelige folks krav om at forlade stedet. “De indtrængende havde bygget veje og fældet en masse skov!,” fortalte en leder Greenpeace. “De siger de vil invadere vores landsby, brænde vores huse og slå vores haner og tre øverste ledere ihjel… Ser FUNAI ikke, hvad de gør mod vores folk? Jeg forstår det ikke!”

Beskyttelses-agentur umyndiggjort

Alt imens, ser det ud til, at FUNAI under Bolsonaro ikke længere er i nogen position til at kunne svare igen med nogle former for modstand. Den nye regering har fjernet dem fra det magtfulde justitsministerium, delt dem i to, og givet ansvaret for demarkering af oprindelige folks land til landbrugsministeriet, som er kendt for og deres fjendtlighed mod oprindelige folks rettigheder og for at favorisere landbruget. Den daglige drift af FUNAI huses nu under ministeriet for Kvinder, Familie og Menneskerettigheder, som er et alt-i-et ministerium, som bredt forventes at blive underfinansieret og svagt. “Vi ved ikke, hvordan vi vil gøre vores arbejde, uden direkte kontakt med det føderale politi (som stadig er under finansministeriet),” udtaler en af FUNAI-medarbejderne anonymt.

Til trods for disse forandringer, er administrationen stadig forpligtet til at implementere loven. Rondônia-grenen af det offentlige føderale ministerium, Ministério Público Federal (MPF), en gruppe uafhængige litigatorer, har gentagende gange bebudet Bolsonaro-administrationen at handle og fjerne intrængende skovryddere fra Uru-Eu-Wau-Wau- og Karipuna-reservaterne. De har advaret, at “situationen bliver værre og værre, og er ved at blive ubæredygtigt,” med risikoen for “blodig konflikt.”

Ingen hjælp fra regeringen – tværtimod

Ligesom Uru-Eu-Wau-Wau-folket, har Karipunaerne sendt en hasteanmodning om retshåndhævelse og politibeskyttelse til de føderale og statslige myndigheder. De siger, at indtil videre har regeringen ikke handlet på nogle væsentlige foranstaltninger. MPF frygter, at de seneste offensiver vil føre til afslutningen på en århundrede lang process – den endegyldige udryddelsen af Karipunaerne og advarer om “overhængende folkemord”.

Mange andre voldelige angreb på de oprindelige folk rapporteres rundt omkring i Brasilien. Pankararu-stammen fra det nordøstlige stat, Pernambuco, har længe lidt under konflikt. Men d. 28. oktober, dagen for Bolsonaros valgsejr, tiltog volden mod dem, da en gruppe udefrakommende satte ild til deres sundhedsklinik. En leder for Tembés- og Timbiras-stammerne i Amazonas-staten Pará, siger de har modtaget trusselsbreve, som deklarerer at “Lulas tid (den tidligere venstrefløjs-leder for Arbejderpartiet) er slut og Bolsonaros time er kommet.” Invasioner i 5 oprindelige samfunds territorier i Pará-staten er også rapporteret.

Oprindelige folk slår igen

Grupper af oprindelige folk forsøger at slå tilbage og kæmper imod, hvad nogle af deres ledere kalder “free for all”. Guajajara, en stor gruppe i nordøst-staten Maranhäo, har oprettet “Guardians of the forest”-patruljer (Skovens Vogtere) med hele 120 medlemmer, som konfronterer og udsmider skovhuggere. “Jeg har ikke tal på, hvor mange skovhuggere vi har fordrevet fra vores land” siger en af vogterne, Tainaky.

De opringelige folk frygter, at uden politisk vilje vil loven udviskes eller forringes. “Invasionenerne vil intensivere,” forudser Adriano Karipuna. “Bosonaro har udtalt at indianere ikke har brug for land og er dovne, og er ligesom dyr i zoologisk have. Og nu har denne mand, der har sagt disse ondskabsfulde ord, magten.”

Én af dem, som skrev under på Tupinambé-brevet er antropologen, Daniela Alarcon, der er bekymret for at Bolsonaro nedladende udtalelser kan opildne til yderligere vold. Hun siger til Mongabay: “De gentagende hadefulde udtalelser som Bolsonaro er kommet med, virker som et grønt lys til, at tage loven i egen hånd for dem der arbejde imod de oprindelige folk. De tror på, at de vil blive støttet og legitimeret af regeringen, hvis de arbejder videre.”

Præsidenten har ganske rigtig givet ekstravagante lovelser til landbrugsindustrien og til de såkaldte ruralistas, nationens landbrugs-elite, i sin valgkamp; og de har kærligt svaret tilbage med at blive hans tætte politiske allierede. Hvis de nylige begivenheder er en indikator for den kommende vold og at udnyttelsen eskalerer, vil Brasiliens oprindelige folkegrupper og Amazonas regnskove betale en høj pris for at tilfredsstille Bolsonaros politiske base.

Gry Bossen, kampagnemedarbejder i Verdens Skove er meget chokeret og nervøs for hvad det vil betyde for Brasiliens natur. “Brasilien rummer langt størstedelen af Amazonas, som er verdens største sammenhængende regnskov. Den er hjem for mindst 10 procent af verdens kendte plante og dyrearter og er kilde til jordens største ferskvandsflod. Det er ikke til at sige hvilke konsekvenser dette vil have for miljøet” udtaler en hovedrystende Gry Bossen og fortsætter “dernæst er det meget bekymrende, at han afmonterer de miljø- og naturforkæmpende instanser og aktivister. Jeg er meget ked af at være vidne til den vej det går i Brasilien lige nu. Og som grøn aktivist har jeg ikke meget lyst til at besøge landet.”

Verdens Skove har ikke projekter i Brasilien, men samarbejder med aktivister fra Brasilien om især klimaspørgsmål og oprindelige folk.


Læs mere på Mongabay.com

Kilder:
Mongabay.com

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »