Ineqi: Siumup Socialdemokraatit toqqarniarpa

🇩🇰↓Ineqi: Siumut peger på Socialdemokratiet

🇬🇱All. Ineqi Kielsen, Siumut

Folketingimut qinersinissaq qallivoq. Ukiut kingulliit sisamat nunarsuatsinni pisoqangaatsiarsimavoq. Assersuutigalugu Donald Trumpip USAmi præsidentinngornermi kingorna Ruslandimut kinguneqartitsilluni iliuuseqaqattaarnera qalasersuaq aammalu issittoq toqqaannaq eqqorpaat.

Ukiuni kingullerni sisamanittaaq malugisimavarput Nunatta danmarkillu akornanni paaseqatigiinneq pitsaanerulersimasoq. Paaseqatigiilluarsinnaaneq ilaatigut ineriartortitsinermik aallarnisaanermik iliuuseqarnerni nunatsinni ingerlatseqartigiiffiit aammalu aallarnisartut danskit nunatsinni mittarfissualiornissamut pilersaarutinut tapertaasumik suliaqarnerinni.

Siumumi qularutiginngilarput nunatta aningaasaqarnerata ajunngitsumik ilorraap tungaanut ineriartornera. Suliffissat amerliartuinnartut aammalu aningaasanik isaatitsiviit kisimik nunatta aningaasaqarnera iluaqusissanngilaat, nunattali politikkikkut akisussaaffinnik amerlanerusunik tigusinissaanut periarfissarissaanerulersitsilluni.

Qinersinerup qalliartornerani ajoraluartumik takusinnaavarput annikinnerusumik annertunerusumilluunniit eqqarsaatigilluagaanngittunik avammut nalunaaruteqaqattaarnerit. Kingullertigut nunatsinni partiit arlaqartut aammalu savalimmiuni partiit ilaat folketingimi issiavissartik akisunermik tunisisumut tunniunniarlugu nalunaaruteqaruteqartaartut. Naak akilersinnaasinnaagaluartoq iliuuseq, politikkerit nalunngeqatiginnissutsiminnik tunngaveqarlutik aalajangertarnerat, isumaqarpunga eqqarsaatigilluagaanngittumik iliuuseqarnerusoq.

Ukiut 42-t matuma siornali Siumut aallartinneqarmat nunatta namminiilivinnissaa sulissutigiuarparput. Partiit allat suleqatigalugit anguniagaq anguniarparput. Danmarkimut nunanullu allanut attaveqarnitta attattuarnissaa pingaarutilerujussuaq qulakkeerniarlugu amerlanerpaat tunuliaqutaallutik aaliangeeqataasarnissaat pingaartuuvoq.

Naak nunatta danmarkillu akornanni uani qinigaaffimmi pitsaasumik suleqatigiittoqaraluartoq, taassumalu kinguneranik nunatta pitsaasumik ineriartornera pileraluartoq Siumumiit aaliangiusimavarput Socialdemokraatit siulittaasuat danmarkimi ministeriuninngortussatut toqqassallugu. Tunngaviusumik isumaqarpugut nunatsinnut iluaqutissartaqarnerpaajussasoq qinersineq sioqqullugu toqqagassarput aaliangiusimagutsigu.

Soorunami issiavigut atorluartariaqarpugut, pingaartumik aningaasaqarnermut inatsisissamik isumaqatiginninniarnermi isumaqatiginninniarnernilu allani peqataasarnissamut, nunatta soqutigisaasa aningaasalersorneqarnissaannut, assersuutigalugu annaassiniartartoqarnerup iluani, aalisarnermut nalunaarsuinerni, isertitsiveqarnerni politiillu aningaasarsiaasa sulinermullu atugassarititaasuni allani aaqqiiniarnermi – kisianni piffissamut sivisuumut isigaluni nunatta namminiilivinnissaanut sulinissamut ajoqqutigilissannginnissaat mianerissavarput.

Taamaattumik Siumumiit siusinaartumik socialdemokraatit siulittaasuat Mette Frederiksen Ministeriuninngortussatut toqqarparput.

Mette Frederiksen, SIKp nalliuttorsiornerani aammalu Siumup Qaqortumi aasarsioqatigiinneranni 2016-imi, oqariartuutigaa pissusissamisoortoq nunatta namminiilivinnissaq pillugu sulinera aammalu inuiaat namminiilivikkusussusiat inuiaat kinaassusaannut ilaasoq. Taama ministeriuninngorniartunit oqaluttuarisaanermi nunatta namminiilivinnissamik sulissuteqarnera taperserneqanngisaannarsimavoq.

🇩🇰Af Ineqi Kielsen, Siumut

Folketingsvalget nærmer sig. Der er sket meget i verden på de fire år siden sidste valg, som påvirker vores lande på forskellig vis. Donald Trump er for eksempel nu præsident i USA og sanktioner mod Rusland fører til spændinger, som også har indvirkning i Arktis.

Gennem de sidste fire år har vi samtidigt oplevet, at der er kommet en større gensidig forståelse mellem vores to lande. Den forståelse er blandt andet blevet udmøntet gennem nye vækstinitiativer for grønlandske virksomheder og iværksættere samt dansk engagement i anlægget af de nye grønlandske lufthavne.

I Siumut er vi overbeviste om, at det bedste for vores land er at understøtte en sund økonomisk udvikling i Grønland. Flere arbejdspladser og flere indtægter indenfor flere brancher vil ikke bare gavne den grønlandske økonomi, det vil samtidig gøre det muligt for Grønland at tage større ansvar for flere politiske områder.

Når et valg nærmer sig, ser vi desværre ofte en række udmeldinger, som er mere eller mindre gennemtænkte. På det seneste har flere grønlandske og færøske partier blandt andet meldt ud, at de vil sælge deres mandat til den statsministerkandidat, der giver størst indrømmelser til hhv. Grønland og Færøerne. Selvom det er prisværdigt, at politikere kæmper for deres overbevisning, mener vi ikke, at den vej er helt gennemtænkt.

Siden Siumut blev stiftet for snart 42 år siden, har vi arbejdet for et selvstændigt Grønland. Det har vi gjort i fællesskab med de andre partier, som delte og deler det mål. For når forholdet til Danmark og omverdenen fastlægges, er det vigtigt, at så mange som muligt bakker op om beslutningerne.

Selvstyreloven for Grønland fra 2009 er et godt eksempel på, hvorfor de store linjer skal forhandles mellem vores landes regeringer og ikke med medlemmer af Folketinget. Selvstyreloven er vedtaget som et resultat af forhandlinger mellem to regeringer. Den er vedtaget i både Folketinget og i Inatsisartut. Derfor er det en aftale mellem to parter, der ikke kan ændres uden enighed mellem Grønland og Danmark. Danmark kan altså ikke egenhændigt rulle Selvstyreloven tilbage – selv hvis flertallet i Folketinget skifter.

Selvom der har været et godt samarbejde mellem Grønlands og Danmarks regeringer i denne valgperiode, og vi har flyttet os et par skridt i den rigtige retning, har Siumut alligevel besluttet igen at pege på Socialdemokratiets formand som statsminister for Danmark, fordi vi grundlæggende tror, at det vil være bedst for Grønland, at partierne peger på deres foretrukne kandidat inden valget.

Selvfølgelig bør vi bruge vores mandater, når der forhandles finanslov eller andre forlig, hvor grønlandske forhold finansieres og fastlægges – det gælder f.eks. redningsberedskabet, fiskeriinspektionen, anstalt- og politibetjentes løn og arbejdsvilkår og mange andre forhold – men vi skal ikke risikere vores langsigtede arbejde for et selvstændigt land for en kortsigtet mindre økonomisk gevinst.

Derfor peger Siumut på forhånd på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsministerkandidat.

Under sit besøg hos SIKs jubilæum og ved Siumuts sommermøde i 2016 udtalte Mette Frederiksen, at hun anser vi det for naturligt, at Grønland arbejder mod selvstændighed, fordi ambitionen om selvstændighed er med til at definere os som folk. Den støtte har ingen anden dansk statsministerkandidat nogensinde udtrykt.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »