JEK: Aalisakkat akii nunani allani Nunatsinnilu

🇩🇰↓JEK: Indhandlingspriser på fisk i andre lande og i Grønland

🇬🇱Ukiorpaalunngortuni tusartuarparput oqallisigalugulu, nunani aalllani tunisinermi aalisakkanut akigitinneqartut, soorlu Norgemi Islandimilu, nunat Kalaallit kalaallit Nunaannut sanillersuussinnaasut sorpassuartigut.

Qanoq aaqqissuussinikuugamiguku, aalisartui tunisigaagamik, kilomut akigissaartinneqarnerusartut? Suunuku pissutsit nunatsinni pitsanngorsarutsigit, imalunniit aaqqissuusseqqinnerit sorliit pippata, nunatsinni aalisakkat kiilumut akii Norgemiunut sanillersuussinnaalissappat?

Folketinngimi qinigaasssaguma, Grønlandsudvalg aqqutigalugu qulaajaanerit, Norgemut Islandimullu paasiniaanerit, nunatta iluaqutissai ingerlatissuakka, anguniassallugillu.

Folketinngimi qinikkatut sulilissaguma, suliassama pingaarnerit ilaattut isigaara, nunatsinni atukkat pitsanngorsarnissaanut periarfissat tamaasa atorluassallugit. Inatsisiliornerit allallu folketinngimi ilaasortat suliassaasa naliginnaanerusut saniatigut, qulaajaarusuppunga.

Qulaani taasanni, assersuutigalugu, misissugassaqqippoq niuerneq qanoq ittoq Norgemi ingerlappaat, inatsisit qanoq immata, aqqutit qanoq immata, unammilleqatigiinneq qanoq ittoq ingerlakkamikku, aalisartut akigissaartinneqarneruppat?

Nunatsinni qanoq paasisat atorluarsinnaavagut? Nunatta Danmarkillu akornanni,  assartuussinerit inatsisisillu suut pitsanngorsartariaqarpat?

Folketinngimi sulinermi, pingaartut ilagaat, Kalaallit Nunaanniik tunisassiat nunatsinnut iluaqutaanerat annertusassallugu. Aalisartummi saarullinnik qaleralinnillu, tunisigaagamik, akigissaarnerulerpata, inuiaqatigiinni aningaasat kaaviaartut annertusissapput, pisiniarfiutilinnut, telekkut attaveqaatinik tunisassiortunut, taxaatilinnut, tamatsinnut iluaqutaasumik.

Qulaajaaneq aaqqissuusseqqinnerlu anguniagassami pingaarnerit ilagissavaat. Danmarkimi Nunatsinnilu Naalakkersuisut qanimut suleqatigeqqinnaarlugit.

Siornaakkunni KNAPK akit nikiganeri misissornikuaai, uppernarsarlugillu nikigasut, nunatsinni akiluttortinneqarnerusut aalisartut. Qulaani taasakka naapertorlugit, qulaajartariaqarpoq sooruna tamaattoqartoq, qanoq iliorutta pitsanngorsassavagut nunatsinni periarfissat, akit qaffanneranik kingunilimmik?

Qulaajaanngikkuttami, ilisimasagullu annertusillugit, iluaqutissagut arajutsissuagut.

🇩🇰Debatten i Grønland om indhandlingspriser på fisk har i en årrække peget på at norske, færøske og islandske fiskere fik mere for deres fisk end tilsvarende fiskere i Grønland. Og det er selvom en række forhold er sammenlignelig mellem de nævnte lande.

Hvordan har Norge, Færøerne og Island indrettet deres fiskerisektor, med det resultat at fiskerne får bedre pris pr. kilo? Hvilke forhold skal ændres eller hvilke forbedringer kræver det i Grønland, hvis indhandlingspriser på fisk i Grønland skal være sammenlignelig eller ensartet med f.eks. Norge?

Hvis jeg bliver valgt til folketinget, vil jeg bl.a. gennem Grønlandsudvalget, arbejde for at en analyse af fiskerisektoren i Norge. Færøerne og Island gennemføres, og undersøges, til gavn for Grønland. Hvis jeg får muligheden for at arbejde som folketingsmedlem, betragter jeg som en af mine fornemste opgaver at arbejde for at alle muligheder til at bedre forhold i Grønland udnyttes. Sideløbende med det der kan betragtes som normale opgaver i folketinget, vil jeg arbejde for at viden og analyser udarbejdes som vil resultere i forbedringer i Grønland.

I det ovennævnte forhold, er det nærliggende at analysere hvordan handlen i f.eks. Norge er indrettet, hvordan er lovgivningen, hvordan fiskeri ressourcens vej fra indhandling til butik, hvordan er supply chain, hvordan er konkurrenceforhold, som tilsammen resulterer i bedre indhandlingspriser for fiskeren?

Hvordan kan vi anvende den nye viden i Grønland, hvordan kan vi forbedre infrastrukturen og lovgivningen mellem Grønland og Danmark?

Et hjørnesten i forbindelse med folketingsarbejdet, er at forbedre vilkår får Grønlandske eksportvarer til gavn for samfundet. Det siger sig selv, bedre indhandlingspriser for grønlandske fiskere, vil resultere i større omsætning i samfundet til gavn for andre forretningsdrivende, f.eks. detailhandelen, teleprodukter, taxavognmænd, osv.

En analyse og reform, kræver et tæt samarbejde med den danske regering og Naalakkersuisut.

KNAPK har for en række år siden, fået foretaget en analyse af prisforskellen på de ovennævnte landes indhandlingspriser, som dokumentere den markante forskel på indlandlingspriser.

En analyse er påkrævet, for at finde ud af hvordan vi kan forbedre supply chain, infrastruktur og andre forhold, til gavn for fiskerne og dermed samfundet.

Hvis vi ikke analysere og undersøger, går vi glip af forbedringer og potentielt store økonomiske gevinster.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »