Pineqartoq: GME neriulluartoq akuerineqarnissaminut – KNR 15. marts 2019

📷Falke Thue Mikailsen

🇩🇰↓Vedr.: GME er optimistiske omkring godkendelser – KNR 15. marts 2019

🇬🇱Pineqartoq: GME neriulluartoq akuerineqarnissaminut – KNR 15. marts 2019
GME-p allaffissornikkut aqutsisuuneq John Mair-mik apersuisimanermik nutaarsiassaliarineqarsimasoq oqartussaasunut naalakkersuiniarpalaartutut nipilimmik oqariartuuteqarnera politikkerinit ajoraluartumik tigulluarneqarpoq, oqariartuutigisaammi annertuumik tuavisaarinermik imaqarpoq.
Soorunami suliffeqarfiit namminneq oqariartuutigerusutaminnik pisuni assigiinngitsuni isumaminnik oqariartuuteqarsinnaatitaapput, naalakkersuinikkulli ingerlatsisut oqitsorsiorpalaarlutik suliassat suliarineqartarnerinik imaaliallaannaq suliffeqarfiit piumasaat malillugit naleqqussarniarnerat peqatigiiffimmi urani naamik-mi assut ernumanartoqartipparput.

Allaffissornikkut aqutsisuuneq pisinnaatitaafitsik sorsuutigalugu sulissuteqartut pillugit ima oqaaseqarpoq:
“Siunnersuisut immikkut ilisimasallit attaviitsuusut isumaqarput suliniarnerit annertunerusut paasisanik naammasseriikkanik allanngortitsinavianngitsut, tassami suliniut avatangiisinut, sulisunut inuiaqatigiinnulluunniit qanittumiittunut navianartorsiortitsinani kalaallit soqutigisaannut iluaqutaasussamik sunniutilimmik kinguneqartumik ineriartortinneqarsinnaammat, pisortaq oqarpoq.”

Uani aqutsiniarneq ersarilluinnarpoq, suliffeqarfiup imminut attuumaasuteqanngitsunit immikkut ilisimasalinnit misissuisoqarnissaa soqutigisarinngilaat, suliaminnut iluaqutaasussatut isiginnginnamikku. 

Naalakkersuisulli tamanna isumaqatigippassuk  innuttaasut pisinnaatitaaffiinnik sumiginnaanermik nalilerneqartariaqassaaq. 
Kinaluunniit inuk suliffeqarfilluunniit ernummateqaruni ermunatigisami arlaannaanulluunniit attuumassuteqanngitsumut misissortissinnaallugu piginnaatitaaffigaat taamaattuartariaqarlunilu.

VVM rapportimut tunngatillugu allaffissornermi aqutsisuunerup paasiuminaatillugu oqaatigaa suliap akuerineqarnissaminut ingerlanneqarnerata sivisunersua.

VVM rapportit misissuiffigalugit suleriaaseq suliffeqarfinniit susassaqarfigineqanngillat. Suliffeqarfik pisinnaatitaaffeqanngilaq allaffissornerup qanoq ingerlanissaannut, politikkikkut aalajangigaasup qanoq ingerlanneqarnissaannut sunniuteqassalluni. 

Allaffissorneq sivisooq imaanngilaq suliffeqarfimmut tatiginninnginnerusoq, sanngiiffeqarnermulluunniit attuummassuteqanngilaq pingaatumik qinngornerit ulorianartut, akuutissat arrortikkuminaatsut, tatsit aatsitassanik akuutissanillu atoriikkannik eqqaavissattut atorniarneqartut eqqartortillugit.

Imminut iluarisimaarnerup aqutsiniarnermillu nipeqarnerup ersersinneqarneranut ilapittuutaavoq:
“Suliniutip misissorneranut nalilerneranullu pullaveqarnerput tatigineqartariaqaraluarpoq – sammisat tamaasa eqqarsaatigalugit isumalluutit nassuiarnerinit, aatsitassat pissutsimikkut akoqarnermikkullu misissorneqarnerannut aamma avatangiisinut inuiaqatigiinnullu malittarisaasut misissorneqarnerisa nalunaarusiarineqarnerinut. Kalaallit Nunaanni suliniutit allat arlaannaalluunniit Kuannersuarni suliniutip misissorneqarneratut sukumiitigisumik misissorneqarnikuunngillat, pisortaq oqarpoq. “

Malunnarpoq suliffeqarfiup annertunersumik iliuuseqaqqinnisani soqutigisarinngikkaa, naak VVM rapportiliarigallakkap siulliup 2015-meersumiit annikitsualuinnarnik ”iluarsisaaqqanik” allannguiffigilaaginnarsimagaluarlugit , aamma misissuisarnerit ingerlareersut allanut assersuusiarissallugit tulluartuunngillat, ilisimaneqareerpormi suliniutigisaat ajorluinnartunik akoqarmat. 

Ajorluinnartumillu kinguneqartussaanera pissutigalugu sukumiinnerpaammik misissuisoqartariaqartoq, naalakkersuisulli ilisimasariaqaraluarpaat piareersimaffigalugulu suli annertunerusumik suliffeqarfimmut attuumassuteqanngitsumik misissuisoqartariaqartoq.

Tamakkiisumik oqaaseqaatai isigalugit malunnarpoq Kalaallit Nunnaanni oqartussanut tuavisaaralutik qoqassiinniartutut pissusilersornera, neriuutigalugu namminnerminnut kingorna iluaqutaajumaartut.

Peqatigiiffiup urani naamiup sulissutigaa, sulissutigiuassallugulu  Kalaallit Nunaanni suliniutit qinngornernik ulorianartortalinnik, akuutissanik arrortikkuminaatsunik, sinneruttunillu tatsinut eqqarneqarnerinik kinguneqartussamik unitsilluinnarneqarnissaat taamaaliortoqarpammi piffissami naasaanngitsumi aserfallatsaalineqarlutillu nakkutigineqartussanngussapput

Aatsitassarsiorfiginiakkat taamaatut unitsinneqartariaqarput, kingunissai iluaqutigineqarnaviannginnamik inuiaqatigiinut kinguaasatsinnullu. 

Pissusissamisuuginnarporli sukumiinnerusumik aatsitassarsiorfiginiakkanit allanit immikkut misissorluarneqarnerunissaat. 

Angut silatooq ima oqarnikuusimavoq: ”Nunatta pisuussutai uummatsut tuaviuullugit akiginianngilagut – ikiorpassuit aggersut ingerlanerini nunatta pisuussutai uummatsut piumaneqarneruleriartuinnartussaapput tamannalu ilutigalugu nalitunerulersussaapput.”

Kuannersuarni aatsitassarsiortitsisoqalissagaluarpat iluanaaruteqartussatuaapput GME-mi piginnittut. 

 Urani naamik-mi ilisimasagut naammapput nunannguatsinni, nunarsuarmioqatigisatsinnitminguitsutut isigisaasumi najugaqartuusugut, aatsitassanik uranitalinnik piiaasoqalernissaannut naaggaarluinnarnissatsinnut ilisimasagut naammattut, inuiaqatitsinnullu ilisimasagut periarfissiissutaasut atorlugit ingerlateqqikkusuppagut, takorloorsinnaagatsigi ilisimasagut nunaqqatitisinni ilisimaneqarlualertuugaluarpata innuttaasut amerlanerit aatsitassarsiorfinnut uranitalinnut akerliulluinnalissagaluartut. 

Kalaallit Nunaat aatsitassanimmi allarpassuarnik periarfissarpassuaqarpoq nunarsuatsinnut tamanut ajoqutaagatik nunaqavissunik piiarneqarsinnaasunik. Peqatigiiffimmi ilisimasat naammattut pigaagut uranitalinnik aatsitassarsiorfinnut qujaannarluta

Siulersuisut 
Urani Naamik Narsami siulersuisut 

Mariane Paviasen
Amalie Thomassen
Anguta Frederiksen
Ingibjörg Gisladottir
Naasunnguaq Karen Lund

🇩🇰Nyheden med interview af Administrerende direktør for Greenland Minerals and Energy, John Mair med befordrende budskab til myndigheder til at handle hurtigere af egen interesse, lyder desværre til at tilfalde politikkerne. Ethvert selskab har selvfølgelig ret til at sige sin mening i givne situationer, men i det med at det tilfalder så let hos Naalakkersuisut, som lyder til at de vil tilpasse deres sagsbehandlinger i forhold til selskaberne, ser foreningen Uran Naamik dette meget bekymrende.

For at stoppe de som kæmper for deres rettigheder er der sagt:

“Uafhængige ekspertkonsulenter er af den opfattelse at ethvert yderligere arbejde ikke vil ændre de resultater, der er klare, idet projektet kan udvikles effektivt til gavn for de grønlandske interessenter uden at udgøre risiko for miljø, arbejdstagere eller nærliggende samfund, siger han.”

Det er klart og tydeligt at selskabet ikke er interesseret i uafhængig ekspertkonsulenter, da det ikke vil gavne deres proces. Hvis dette også tilfalder politikkerne vil det anses som brud for menneske- og borgerrettighed. Ethvert bekymret person eller virksomhed har ret til uafhængige undersøgelser.

Vedrørende VVM rapport blev der nævnt at direktøren er uforstående for processen til godkendelse. Sagsbehandlingsprocessen af VVM rapporter er uvedkommende for selskaber. Selskabet har ikke ret til at få indflydelse for politisk bureaukratiet. 

Tungt bureaukrati er ikke mistillid og er heller ikke en svaghed, især når det indeholder radioaktive stoffer, kemiske processer og søer som affaldsdepot i form af tailings.

Egenrådigheden fortsætter ved at sige:
“Der burde være tillid til vores tilgang til projektundersøgelse og vurdering – hele vejen fra ressourcedefinition, metallurgi, til miljømæssige og sociale konsekvensanalyser. Der er ingen projekter i Grønland, der er undersøgt lige så grundigt som Kvanefjeld, siger han.”

Det lyder til at selskabet ikke er interesseret i yderligere tiltag, trods minimale “forbedringer” siden den første aflevering af VVM rapport, tilbage i 2015. 

Undersøgelser der er foretaget indtil videre er heller ikke relevante til at sammenligne med andre projekter, da omfanget af mineraler er absolut skadeligt med store konsekvenser til følge. 

Der skal foretages yderligere uvildige undersøgelser og det bør politikkerne være klar over og være forbedret til flere konkrete uvildige undersøgelser.

Generelt set er udtalelserne vildledning og pres til de Grønlandske myndigheder i håb om gavnlig effekt til deres formål.

Foreningen Uran Naamik kæmper for og stadig vil kæmpe for at sætte stopper for åbne miner med radioaktiv indehold med kemiske processer på stedet og tailings depot i søer, hvilket skal passes og vedligeholdes i en evighed. Disse typer miner skal stoppes, da det i sidste ende ikke vil gavne samfundet især de næste generationer. Og disse burde og skal sagsbehandles særskilt i forhold til andre typer mine brydninger.

Som en klog mand har sagt: “Der er ikke noget hast med at få solgt vores naturressourcer – de bliver mere og mere værd, der bliver større og større efterspørgsel på dem i de kommende årtier.”

Hvis Kuannersuit skulle starte vil ejerne af GME være det eneste der rigtig vil tjene   af det. 
Urani Naamik har nok viden til at sige at vores dejlige og flotte land, som anses med rent naturmiljø fra verdensbefolkningen ikke skal ødelægges med brydning af mineraler med uran indhold. Lad Grønland fokusere på andre miner uden uranindhold, dem som kan brydes af lokale virksomheder. Vi vil stræbe for at afklare hvorfor vi siger nej til uran, da vi mener at jo mere den grønlandske befolkning får viden om uran og dennes konsekvenser jo flere  vil sige nej til miner med uran her i landet. Vi foreningsmedlemmer har viden nok til at sige nej tak til uran.


 Urani Naamik Peqatigiiffik

Mariane Paviasen
Amalie Thomassen
Anguta Frederiksen
Ingibjörg Gisladottir
Naasunnguaq Karen Lund

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »