Booking.com afslører at det er en balancegang at finde det personlige touch som privat udlejer

🇩🇰I en ny, global undersøgelse fortæller rejsende hvad de efterspørger og bestemt ikke efterspørger på overnatningsstedet

Booking.com afslører hvilke faktorer der spiller ind, når rejsende gerne vil bo på unikke overnatningssteder og den balancegang værter, bestyrere eller ejere skal finde for at ramme den personlige stemning der passer deres gæster. At ramme helt rigtigt som vært kan være afgørende for, om gæsterne vælger at tjekke ind eller ej. Ifølge en undersøgelse fra Booking.com, blandt mere end 21.500 rejsende verden over, angiver 63%, at et ophold er blevet bedre fordi en person på overnatningsstedet har gjort noget ekstra ud af det.

De mest unikke oplevelser afspejles ofte i værternes personligheder og undersøgelsen fra Booking.coms viser, at 51% af de rejsende har valgt at booke et overnatningssted for anden gang primært på grund af værten.

Rollen som vært er også afgørende for rejsende der gerne vil finde alternative overnatningssteder til årets ferier – over to tredjedele (69%) siger at de i 2019 planlægger at booke et overnatningssted med mulighed for at kommunikere og samarbejde med ejeren eller udlejeren, og for at blive budt velkommen når man ankommer.

Undersøgelsen viser, at nogle rejsende er glade for nøjes med en indbydende velkomst, mens andre har større forventninger til deres vært. For de fleste (66%) er det vigtigt at føle sig hjemme på overnatningsstedet, og for 62% er den største fordel, at de kan gøre brug af den insiderviden som de lokale, der ejer overnatningsstedet, har. Næsten halvdelen af de rejsende håber, at de kan gøre brug af denne viden til at undgå turistfælder og dermed holde deres feriebudget nede. 44% af de rejsende vil gerne udvide deres omgangskreds og angiver i undersøgelsen, at de godt kunne tænke sig at blive inviteret til en fest af den person der ejer eller udlejer overnatningsstedet.

Livet som ejer eller udlejer af et overnatningssted er ikke altid lutter lagkage. Det er en balancegang at sikre, at man giver sine gæster den bedst mulige oplevelse, og ikke alle rejsende er lige interesserede i at skabe tætte relationer på ferien. Over halvdelen siger, at de kun behøver møde deres vært én gang under opholdet for at føle sig velkomne. Mere end en tredjedel siger, at de kun forventer at blive kontaktet af deres vært i forbindelse med ind- og udtjekning. Endnu en udfordring for værterne er, at rejsende samtidig forventer, at de der har ansvaret for overnatningsstedet, har en sjette sans og selv ved hvornår det bliver for meget med den personlige stemning. 69% mener, at en vært helt intuitivt bør vide hvor meget tid de bør tilbringe med deres gæster.

Som vært har man forskellige muligheder for at prøve at imødekomme sine gæster. At sætte et personligt præg, eksempelvis ved at give en lokal gave, kan også gøre en stor forskel. Små ting som te, kaffe og snacks er ifølge næsten halvdelen af de rejsende (45%) med til, at de føler sig hjemme i de nye omgivelser.

“Som med så mange andre aspekter af rejser er der ikke én løsning der passer til alle rejsende og forskellige behov. Vores undersøgelse viser hvor vigtigt det er for ejere og udlejere af overnatningssteder at finde den rette balance for at skabe uforglemmelige oplevelser – uanset om det er i et feriehus, en lejlighed, et pensionat eller en helt anden type overnatningssted,” siger Olivier Grémillon, der er vicedirektør i Booking.com.

Tilføj dit overnatningssted til de 5,7 millioner registrerede enheder på Booking.com, der består af alt fra huse og lejligheder til igloer og træhytter, og vær med til at gøre en forskel for gæster. Besøg join.booking.com/homeowners.

Undersøgelsen er udført uafhængigt på vegne af Booking.com blandt 21.500 deltagere (heriblandt 1.000 fra Australien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Kina, Brasilien, Indien, USA, Storbritannien, Rusland, Indonesien, Colombia og Sydkorea og 500 fra Japan, New Zealand, Thailand, Argentina, Belgien, Canada, Danmark, Hongkong, Kroatien, Taiwan, Mexico, Holland, Sverige, Singapore og Israel). Deltagerne svarede på et online spørgeskema mellem d. 14. december 2018 og 14. januar 2019.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »