Siorarsiorfik er navnet på Nuuks nye bydel syd for Nuuk

 

SE Droneoptagelse af Siorarsiorfik

Nuuk er i dag begrænset af fjelde eller hav til alle sider. Derfor er det første trin i projektet at etablere en tunnel til den kommende bydel. Tunnelen, bliver  dobbeltrettet og bliver over 1 km lang.

Tunnelen til Siorarsiorfik bliver yderligere det første skridt til en vej til Kobbefjorden.

Siorarsiorfik er næsset mellem Qinngorput og Kobbefjorden. Fra næsset er der udsigt til Nuuk på den ene side og smuk, vild natur på den anden side. Det er på dette næs, at Nuuks nye, levende bydel skal ligge – med egne butikker, skole, daginstitutioner, fodboldbane og gode tidssvarende boliger. Og der bliver plads til alle slags boliger: Både kommunale og private lejeboliger, andelsboliger, ejerlejligheder og huse.

I Siorarsiorfik-projektet bliver Nuuks to ældste folkeskoler erstattet af en ny, moderne skole i midtbyen. Ligesom der også bygges en ny, stor skole i Siorarsiorfik og AHL-skolen udvides med en overbygning.

Som en del af Siorarsiorfik-projektet bliver to store ønsker indfriet. I første omgang får Nuuk Grønlands første indendørs fodboldstadion, og på længere sigt bliver dette nabo til et nyt nationalgalleri, som en privat forening vil bygge.

Både kunstmuseet og det nye stadion er designet af den internationalt anerkendte arkitekt Bjarke Ingels, og begge bygninger bliver arkitektoniske perler, der vil være blandt verdens smukkeste.

Både det nye stadion og nationalgalleriet opføres tæt ved en anden smuk bygning, svømmehallen Malik.

Siorarsiorfik er unikt, fordi det er det største projekt i Grønlands historie, men også fordi, det er første gang, at grønlandske myndigheder samarbejder med private om reel byudvikling.

Private investorer skal bygge boliger og sælge eller leje dem ud til borgerne til priser, der tåler sammenligning med dem, der kendes i dag. Ligeledes skal investorer bygge institutioner og skoler og leje disse ud til kommunen.

Kravene til arbejdsgivernes sociale ansvarlighed er større på dette projekt end på noget andet i Grønland, da den lokale forankring er afgørende for både projektet og byens styrke. De entreprenører, der vinder opgaverne, er forpligtet til at tage over 100 lærlinge samlet set. De er samtidig forpligtet til at producere døre, vinduer og betonelementer lokalt. Det vil sige, at der skal etableres fabrikker i Nuuk som vil give varig beskæftigelse. Der er tale om rigtigt mange lærepladser og arbejdsplader samt nye produktionsfaciliteter. Alt i alt et stort, varigt løft til erhvervslivet i Nuuk og Grønland.

Før Siorarsiorfik-projektet blev godkendt, blev der udarbejdet den mest omfattende samfundsøkonomiske beregning, der nogensinde er blevet foretaget i Grønland. Den viser, at projektet vil give en økonomisk vækst på minimum 2 % om året i Nuuk de næste 40 år. Det er både på årsplan, men i høj grad også samlet set, en kraftig vækst, som de fleste byer og lande kun kan drømme om. Denne vækst vil give ekstra penge i landskassen og dermed løfte hele landet.

Samfundsøkonomiske konsekvensvurdering


Executive summary af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering

Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at gennemføre et byudviklingsprojekt, hvilket bl.a. omfatter et nyt byområde på Siorarsiofik (Næsset), som skal forbindes til den resterende del af Nuuk med en tunnelforbindelse. Byudviklingsprojektet indeholder endvidere opførelsen af tre nye skoler, hvoraf den ene skal opføres ved Qinngorput, en på Siorarsiofik og en erstatningsskole for ASK og USK. Endvidere opføres der en række AKO’er og en række daginstitutioner. Alle skoler, AKO’er og daginstitutioner opføres som OPP-projekter. Projektet indeholder derudover et stort erhvervsareal, der skal skabe mulighed for at tiltrække strategiske private aktører.

Formålet med byudviklingsprojektet er samlet set at afhjælpe den allerede eksisterende boligmangel samt skabe rammerne for den forventede befolkningstilvækst til Nuuk over de kommende mange år. Forventningen er endvidere, at denne udvikling af Nuuk vil bidrage til at skabe vækst i Nuuk og den resterende del af Grønland.

Det gælder grundlæggende, at den offentlige sektors ressourcer er knappe, og mange gode formål konkurrerer om de tilgængelige midler. Det er derfor vigtig, at den politiske og administrative prioritering mellem de forskellige offentlige tiltag sker på et velbegrundet grundlag. En fornuftig prioritering forudsætter, at konsekvenserne ved de opstillede tiltag er grundigt undersøgt og dokumenteret på tilfredsstillende vis. Det er altså grundlæggende vanskeligt at træffe beslutning om, hvilke investeringer der i fremtiden giver det bedste afkast til samfundet, og netop derfor har Kommuneqarfik Sermersooq på foranledning af Selvstyret bedt EY om at udarbejde en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af det samlede byudviklingsprojekt.

Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering tager udgangspunkt i Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomisk konsekvensvurderinger som er udstukket af Finansdepartementet. EY anvender således de officielle og anerkendte redskaber til beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Den anvendte metode tager udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor både finansielle såvel som ikke finansielle effekter af en investering evalueres og sammenholdes med en basissituation. Basissituationen har til hensigt at beskrive udviklingen såfremt det konkrete projekt ikke gennemføres.

EY har fulgt vejledningens anvendelsesorienterede tilgang kombineret med tidligere erfaringer med cost-benefit-analyser, og har i den forbindelse fokuseret på at gøre resultaterne og metoden gennemskuelig og let at forstå. Det skal dog understreges, at samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger altid vil være præget af en lang række skøn og vurderinger, hvorfor der altid vil være en usikkerhed forbundet med, om andre ved en anden forståelse af vejledningen og dermed andre forudsætninger ville komme til et andet resultat.

I Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomisk konsekvensvurderinger, Finansdepartementet, april 2015 anbefales det, at der grundlæggende anlægges en bred fortolkning af en given investerings konsekvenser. Det betyder, at alle relevante konsekvenser om muligt skal medtages, om end det altid vil afhænge af den anvendte tilgang til den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering.

EY har i henhold til aftale med Kommuneqarfik Sermersooq udarbejdet den samfundsøkonomisk konsekvensvurdering ud fra en semi-kvantitativ tilgang, hvor der er fokus på at kvantificere de mest centrale samfundsøkonomiske effekter, imens de mere strategiske og bredere økonomiske effekter, herunder særligt de sociale- og bæredygtige effekter vurderes ud fra en mere kvalitativ tilgang.

EY anbefaler derfor, at de kvantificerbare og kvalitative effekter af det samlede projekt vurderes som et samlet hele – i tråd med den generelle idé bag en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering. Den endelige fulde rapportering af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering vil foreligge i Q1 2017, imens dette executive summary beskriver resultaterne af den kvantificerbare del af den samlede samfundsøkonomiske konsekvensvurdering.

Den kvantificerbare del af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering estimerer, at nutidsværdien af at gennemføre byudviklingsprojektet (modsat ikke at gennemføre projektet) er på ca. DKK 1.310 mio. Grundlæggende indikerer dette, at samfundet vil blive rigere af at gennemføre projektet end hvis projektet ikke gennemføres.

Selvom en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering altid bør ses i sin helhed, da viser tabellen på følgende side nutidsværdierne af de forskellige delelementer i det samlede byudviklingsprojekt.

Generelle forudsætninger

Indeksering 2%
Diskontering 4%
Kalkulationsperiode 2017 – 2057

 

Tabel 1: Nutidsværdi af delelementerne af det samlede byudviklingsprojekt

Delelement Nutidsværdi (DKK mio.)
Tunnel til Næsset1 -440
Byggemodning til boliger 150
Almennyttigt boligbyggeri2 -30
Skoler2 -70
AKO2 30
Daginstitutioner2 -20
Befolkningsforøgelse og tilflytning 1.930
Nationalgalleri og nationalstadion (indgår som option)3 -240
Total 1.310

1 Den negative nutidsværdi kan forklares med en forøgelse af trafikken, hvilket bl.a. skaber en række kørselsomkostninger. Endvidere vil det offentlige have en række omkostninger i forhold til vedligeholdelse og drift af tunnelen.

2 Alle disse elementer er en forudsætning for befolkningsforøgelsen og tilflytningen til Nuuk, men generer i sig selv ikke en række kvantificerbare positive effekter om end der kan antages at være en lang række kvalitative effekter.

3 I den negative nutidsværdi indgår effekten af erhvervsområdet (CCC) ikke. I lighed med de private boliger er antagelsen, at CCC, erhvervsarealerne på 20.000-23.000 m2, ikke skaber en hverken positiv eller negativ effekt, da de det hhv. sælges og udlejes på et privat marked, hvorfor prisen for hhv. boligerne og erhvervsarealerne modsvarer den nytteværdi de skaber. Der kan dog igen være en række kvalitative effekter, som ikke er indbefattet i de kvantificerbare effekter.

Kilde:

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...