Ineqi Kielsen, Siumumit: Immap assingi, upalungaarsimaneq-SAR aammalu nassuiaatit attanneqarsinnaanngittut

🇩🇰↓ Ineqi Kielsen, Siumut: Søkort, SAR-beredskab og søforklaringer

🇬🇱Imartarput sorpassuartigut atugaraarput. Neriniarfigaarput, suliffigaarput, inunnik aammalu allanik assartuinermut aqqutigaarput soorunalumi takornariaqarnikkut tusaamaneqaatigaarput. Nalunngilluinnarparpullu imartatsinniinneq qanoq ulorianartigisinnaasartoq. Ukiut tamaana ilatsinnik imartatsinni annaasaqartarpugut.

Taamaattumik imartatsinnik isumannaatsuutitsinissaq pingaarluinnarpoq. Pingaartumik imaani angallassissutinut, takornariartaassuarnullu tunngatillugu. Immap assingisa pitsaanerpaaffissaaniitsinnerisisut imaani isumannaatsuutitsinissaq pitsaanerpaamik pitsaaliorneqarsinnaavoq.

Naalagaaffiup immap assinginik isumaginninneq akisussaaffigaa. Danmarki, 2009-mi nutaanik 73-inik immap assinginik digitaliusunik, sanaqqullugu aalajangiiffigineqarnikuuvoq. Aalajangerneq Siumumiit peqataaffigisarput, ajoraluartumik naalagaaffiup danmarkip isumaqatigiissutaasutut piviusunngortinngilaa. 2013-imiilli naalagaaffiup kukkunersiuisuisa, immap assinginik suliaqarnerup arriippallaamik ingerlanneqarnera uparuartarsimavaat, 2016-imilu naalakkersuisuusut nunap immikkoortuisa nalunaarsorneqarnerannut aqutsiveqarfiup Aalborgimut nuunneqarnerani, suliat unilluinnarsimapput.

Danskit naalakkersuisuisa, immap assiliortiternerit uninnganerat ilisimaaraat, tassami immikkut immap assiliornermik ukkataqartuusut ilaannaat Aalborgimut nuussimammata sulisussanik amigaateqartoqalermat. Ataqqilluinnarparput danmarkimi nunap immikkoortuinut danskit naalakkersuisuisa suliassaqarfinnik siammarterinerat, siumumiimmi tamanna nunatsinni pinissaa aammalu sulissutigigatsigu, taamaattorli immap assinginik suliaqarnerup naammasseqqaarsimanissaa kissaatigisimagaluarparput.

Danskit naalakkersuisuisa nalunngikkaluarpaat, immap assiliortiternerit unissasut, immikkut ukkataqartut ikittuararsuusut tusarnaarneqaratik nuussisoqarmat, maannakkullu kinguneraa immap assingi aatsaat 2026-imi naammassineqassammata. Tamanna akuersaaruminaappoq. Taamaattumik Socialdemokraatit siunnersuutaat, avataaniit ikiortiserluni immap assingisa piaarnerusumik naammassineqarnissaannut suliaqartoqarnissaanik oqariartuutitalik tapersersorpara, taamaasilluni imaani sillimaniarnerup pitsaanerpaaffissaa piaarnerusumik anguneqarsinnaaqqullugu.

Imaani upalungaarsimanermut immap assingi kisimi qularnaveeqqusiisuunngillat. Immalli assingisa amigartumik iluseqarnerisigut ass. annertusisamik sillimaniarneq-SAR atorlugu, umiarluertoqarnerani iliuuseqartoqaratarsinnaavoq. Upalungaarsimasut-SAR umiarsuarnik takornariartaassuarnik umiarluertoqarnissaanut suli pitsaalluinnartunik qularnaveeqquteqanngillat.

Ukiut qulit qaangiupput immap assiliornissanik isumaqatigiissuteqarnermiit, taamaattorli immap assingi 34-iinnaat naammassineqarsimapput.

🇩🇰Havet er mange ting for vores land. Det er spisekammer, arbejdsplads, transportvej for mennesker og gods, og så er det en turistattraktion. Havet kan også være et farligt sted at opholde sig. Hvert år mister vi mennesker til havet.

Derfor er det afgørende, at sikkerheden på havet er i top. Det gælder især for de store transportskibe og for de store krydstogtskibe. Præcise søkort er en af de bedste måder at undgå ulykker på.

Danmark har ansvaret for de grønlandske søkort. Helt tilbage i 2009 blev det besluttet, at Danmark skulle udarbejde 73 nye digitale søkort. En beslutning vi i Siumut havde arbejdet for og bakkede op om. Desværre har Danmark ikke levet op til aftalen. Allerede i 2013 påpegede Rigsrevisionen, at arbejdet med kortene gik for langsomt, og det gik helt i stå, da den danske regering i 2016 insisterede på at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg.

kortmedarbejdere ville flytte med til Aalborg. Vi respekterer ønsket om at have arbejdspladser i alle dele af Danmark. I Siumut har vi den samme ambition for Grønland, men vi bad allerede dengang regeringen om at vente med udflytningen af netop de søkortmedarbejderne, indtil kortlægning var afsluttet.

Den danske regering vidste, at produktionen ville gå i stå, for kun en af de mange højtspecialiserede

Den danske regering lyttede ikke, og nu kan søkortene først være færdige i 2026. Det er så langt fra acceptabelt. Derfor står vi fuldt ud bag Socialdemokratiets forslag om, at den danske regering skal købe ekstern hjælp til at få produktionen af søkort gjort færdig hurtigst muligt.

Søkort er selvfølgelig ikke den eneste faktor for sikkerheden til havs. Når søkortene er utilstrækkelige, kan man f.eks. kompensere ved at have et stærkt og dækkende SAR-beredskab, hvis uheldet er ude. SAR-beredskabet er altså stadig ikke i stand til at håndtere en situation, hvor et stort krydstogtsskib går ned i vores farvand.

Der er nu gået et årti siden den oprindelige aftale om søkortlægning, men i dag er kun 34 søkort færdige.



Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »