Indlæser ...
🇩🇰 ↓Befolkningen afgør, hvornår Grønland kan blive selvstændig
🇬🇱Aningaassaqarnermut Nunanilu Avannarlerni Suleqatigiinnermut Naalakkersuisup Vittus Qujaukitsup tallimanngormat Paamiuni innuttaasut, innuttaasunik ataatsimiisitsinermi naapimmagit namminiilivinnissaq pillugu oqallinneq uummaarilluarpoq. Apeqquteqartullu ingammik inuusuttut namminiilivinnissamik suliniummut qanoq ililluni pitsaanerusumik peqataatinneqarsinnaanerat – qanorlu oqaatsit pillugit inatsisip siunertaa pitsaanerusumik atorluarneqarsinnaanera sammivaat.
Vittus Qujaukitsup saqqummiussinermini nunatta aningaasatigut pitsaasumik ineriartornera iserfigaa, peqatigisaanilli angusat pitsaasut ajoraluartumik inuiaqatigiinni ajornartorsiutinik arlalinnik malunnarunnaarsinneqarnera tikkuarpaa, tassani minnerunngitsumik inuusuttorpassuit 17-nit 25-nut ukiullit suliffeqarnatilluunniit ilinniagaqanngitsut ingammik eqqarsaatigalugit.
Qanoq iliorluni inuusuttut sulilersinneqassappat?
Apeqqut tamanna aperisorpassuit soqutigaat. Taakkununngalu Lucia Grønvold ilaavoq, taannalu ima aperivoq:
”Nunarput namminiilivinnissap tungaanut ingerlavoq, inuusuttulli 2.800 uninngaannarput. Qanoq iliorluta taakku sulilersissinnaavavut, taakkuuppummi nunatsinnik ingerlatseqqittussat?”.
Ulrik Mathiassenillu tamanna pillugu Naalakkersuisut uku eqqarsaatigissagaat qinnuigai:
”Ullumikkut inuusuttortavut 2.800-t suliffeqarnatilluunniit ilinniagaqannginneranni sulisartorpassuit nunanit allaneersut sulisorivavut. Namminiilivinnginnitsinni immitsinnut itersarlutalu kalaallisut oqaasillit amerlanerusut ilinniagaqalersissanngilavut?
”
Vittus Qujaukitsup aperisut marluk ima akivai:
”Inuusuttut pisussaaffilerutsigit, tamanna inuusuttut pimoorullugu tigussagaat upperaara. Nunatsinnut akisussaaffimmik tamakkiisumik tigusisinnaanerup pisinnaaneranik ilisimalersinneqassapput, taamaalillutalu nunarput pillugu uagut nammineerluta aalajangersinnaalissaagut”.
Vittus Qujaukitsoq sukumiinerusumik imaqartumik nangippoq:
”Tamannali uagut meeqqattalu annertuumik sulinissaannik pisariaqartitsivoq. Sulineq pisussaaffiliisoq, pingaarnertulli meerartatsinnik inuusuttortattalu angajoqqaavinik pisussaaffiliisoq. Angajoqqaatut meeqqanut piumasaqarsinnaaneq sapinngittariaqarpoq, ilaatigut suliaqartinnerisigut kiisalu nunatsinnut pitsaanermik iliuuseqarlutik nunatta pitsaasup tungaanut ineriartornissaanut akisussaaffimmik tigusinissamik kajumissaartarnerisigut. Tassungalu atatillugu tamatta assigiinngitsunik piginnaasanik inunnguuseqarnerput eqqaamassavarput, nukittuffivullu aallutissavavut, kikkumi tamaasa, atuagarsornermut pikkorissut, assassornermut pikkorissut, nukersornermut pikkorissut assaallu piginnaasallit il.il. Pisariaqartippavut. Nunatta qaqugu namminiilivinnissaa innuttaasut nammineerlutik aalajangerumaarpaat.”
Tamatuma kingorna oqaatsit pillugit inatsit annertuumik aamma oqallisigineqarpoq, tassanilu John Knudsen ima aperivoq:
”Qaqugu pisortanut – soorlu telemut Nukissiorfinnullu – saaffiginnikkaani nammineq oqaatsit atorlugit sullinneqarsinnaaneq pisinnaalissava – oqaatsit pillugit inatsit soqutigineqannginnerami?”
Oqaatsinik inatsimmik nammineq oqaatsit atorlugit sullinneqarnissamik siunertaqartumik inatsiseqarnerput, taamaammallu inatsisip atuutsinneqarnissaa qularutigineqassanngitsoq Vittus Qujaukitsup akissutigaa.
Sammisat allat apeqquteqarfigineqartut ilaat tassaavoq allaffissornerup atorfilittat amerliartornerisigut annertusiartornera pillugu apeqqut, tassungalu Naalakkersuisut allaffissornermik annikillilerinissamik siunertaqartut Vittus Qujaukitsup oqaatigaa.
Uummarissumik oqallittoqarpoq
Vittus Qujaukitsup Paamiuni innuttaasunik ataatsimiititsineq naammagisimaarluarpaa:
”Uummaarilluinnartumik oqallippugut, innuttaasullu amerlasut namminiilivinnissamut apeqqut pillugu isummanik pingaarutilinnik soqutiginartunillu saqqummiussipput. Paamiuni innuttaasut suliamut tunngatillugu soqutiginnilluarnerat soqutiginninnermut ersiutaasoq ataatsimoornitsigullu pitsaanerpaamik angusaqarnissatsinnik takutitsinertut tamanna isigaara”.
Aningaasaqarnermut Nunanilu Avannarlerni Naalakkersuissoq ulluni 8. aamma 9. marts Paamiuniippoq, tassanilu innuttaasunik ataatsimiititsinermi saniatigut Imarsiornermik ilinniarfimmut, Sermersuup Paamiuni allaffeqarfianut, Royal Greenlandimut katersugaasivimmullu pisortatigoortuunngitsumik pulaarpoq.
🇩🇰Debatten om selvstændighed var særdeles livlig, da Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq, mødtes med en gruppe borgere i Paamiut til et borgermøde i fredags. Blandt spørgerne kredsede spørgsmålene sig særligt om, hvordan den unge generation bedre kunne blive aktiveret i selvstændighedsprocessen – og intentionerne i sprogloven kunne blive bedre udnyttet.
I Vittus Qujaukitsoqs indlæg kom han ind på landets gode økonomiske udvikling, men han påpegede samtidig, at de gode resultater desværre overskygges af en række samfundsmæssige problemer, herunder ikke mindst den store gruppe af unge personer i aldersgruppen fra 17 til 25 år, som hverken er i arbejde eller i uddannelse.
Hvordan aktiverer vi vores unge?
Dette emne optog mange af spørgerne. En af dem var Lucia Grønvold, som spurgte:
”Vores land er på vej hen mod selvstændighed, men der er 2800 unge som står i stampe. Hvordan kan vi få dem aktiveret, da det er netop dem, som skal bære landet videre?”.
I samme boldgade bad Ulrik Mathiassen Naalakkersuisut overveje følgende:
”I dag benytter vi rigtig meget udenlandsk arbejdskraft, på trods af, at 2800 af vores unge hverken er i arbejde eller under uddannelse. Skulle vi ikke før vi bliver selvstændige vække os selv og få uddannet flere grønlandsksproget?”
Vittus Qujaukitsoq svarede de to spørgere:
”Jeg tror på, at hvis vi forpligter de unge, så vil de unge tage det som en betydningsfuld opgave. De skal gøres bevidste om, at det er muligt at tage hele ansvaret for vores land, så vi kan tage egne beslutninger for vores land”.
Vittus Qujaukitsoq fortsatte mere konkret:
”Dette kræver dog en stor indsats af os selv og vore børn. En indsats, som forpligter, og det er et ansvar, som først og fremmest forpligter børnene og de unges forældre. Man skal som forældre turde kræve noget af sine børn, blandt andet ved at aktivere dem og stimulere dem til at ville deres land det bedste og påtage sig et ansvar for, at Grønland udvikler sig i en gunstig retning. Og i den sammenhæng skal vi huske på, at vi er alle født med forskellige kompetencer, og de stærke sider skal dyrkes, for vi har brug for alle, de boglige, de kreative, de sproglige, de fysiske, de med gode hænder osv. Hvornår Grønland skal blive selvstændig er op til befolkningen.”
Herefter var der også en stor debat om sprogloven, hvor John Knudsen havde følgende spørgsmål:
”Hvornår vil man kunne blive betjent på sit eget sprog, når man henvender sig til offentligt ejede instanser, som for eksempel Tele og Nukissiorfiit – er sprogloven blevet ligegyldigt?”
Svaret fra Vittus Qujaukitsoq var, at vi har en sproglov, som har til hensigt, at man kan blive betjent på sit eget sprog, og der skal ikke herskes tvivl om, at loven skal håndhæves.
Andre emner, der blev spurgt ind til, var den voksende administration i form af et øget antal embedsmænd, hvor Vittus Qujaukitsoq tilkendegav, at det er Naalakkersuisuts hensigt at mindske administrationen.
Vi havde en livlig debat
Vittus Qujaukitsoq var meget tilfreds med borgermødet i Paamiut:
”Vi havde en meget livlig debat, hvor mange af borgerne kom med værdifulde og spændende synsvinkler på vores vej mod selvstændighed. Det ser jeg som et sundhedstegn, at borgerne i Paamiut engagerer sig så passioneret i sagen, og at de sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi i fællesskab bedst når målet”.
Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde var i Paamiut i dagene den 8. og 9. marts, hvor han – ud over borgermødet – var på en række uformelle besøg i henholdsvis Søfartsskolen, Sermersooqs kontor i Paamiut, Royal Greenland og det lokale museum.
Indlæser ...