Tillie: Man bør ikke kunne trække en anmeldelse tilbage om seksuelle overgreb

Inatsisartuni ilaasortaq Tillie Martinussen, Suleqatigiissitsisut - Samarbejdspartiet

🇬🇱↓Tillie: Kinguaassiutitigut kanngutsaattuliortoqarsimaneranut unnerluussineq utertinneqarsinnaassanngilaq 

🇩🇰Vi behandler i dag, simultant i Folketinget og her i Grønland, som omhandler ændringer i retsplejeloven. Bl.a. får vi nu adgang til DNA-registret i Danmark, kan udtage DNA-prøver af formodede gerningsmænd, hvilket højner retssikkerheden. Bevisstillingen bliver hermed meget bedre.  
Dette kan anvendes til at bremse seksuelle overgreb på børn, og voldtægter.
Æraen for seksuelle overgreb skal nemlig være slut!

Ligeledes bør vi sikre, at man ikke kan trække en anmeldelse tilbage, om seksuelle overgreb på børn. Således at hvis det først er anmeldt, SKAL det efterforskes, og vi opfordrer derfor til, at det danske rige støtter politiets kreds i Grønland, med penge og ressourcer til at forfølge en sådan lovgivning.

Samarbejdspartiet mener, at vi så bør følge denne lovgivning op med egen lovgivning og tiltag, for virkelig at sikre langvarige indsatser mod seksuelle overgreb.
F.eks. at vi sikrer, at der i tilfælde med børn under 15 år, som opdages i sygehusvæsnet med kønssygdomme – eller som søger prævention – optages samtaler med børnene.

Samtalerne bør kunne afholdes af sundhedsfaglige personer, sygeplejersker og andre, med behørige kurser. Samtalerne bør også indeholde information om, hvor og hvordan barnet kan henvende sig, hvis de ønsker at afgive oplysninger om seksuelle overgreb, uden deres forældres samtykke. Og at det aldrig er børnenes skyld.

Investér i forebyggelse

Ligesom vi har set en stramning af lovgivningen i forbindelse med distribuering af nøgenbilleder, ser vi gerne at der sendes et kraftigt signal til, at vi ikke accepterer seksuelle overgreb, bl.a. igennem følge-lovgivning – og ændring af praksis i sundhedsvæsnet.
Vi vil derfor opfordre Naalakkersuisut til, at sikre at samtaler med børn der har kønssygdomme, søger prævention eller er gravide / ønsker abort, gøres obligatorisk. Så strammer vi sikkerhedsnettet under vore børn og unge.
Vi skal også sikre, at der følger en pose penge med til Sundhedsvæsnet til at sikre denne type samtaler, og at uddanne f.eks. sygeplejersker, eller andre fagpersoner til at have denne snak med børnene, også gennem video om nødvendigt.

Vi mener også, at vi skal sikre seksualundervisning i en app, til skolebørn på mellem, – og ældstetrinnet – alternativt gennem et interaktivt program på en DVD/ eller på en PC. Ved et sådant tiltag, kan vi også indlejre undervisning om, og information om sund seksualitet, grænsesætning mm., hvis vi ønsker at gøre alvor af, at nedbringe seksuelle overgreb, og sikre tidlige indsatser. Fulgt op af de samtaler vi her foreslår, kan vi slutte ring om vore børn og unge, og bedre beskytte dem mod overgreb.

I kombination med den nye mulighed for DNA-opsamling vi i nærværende lovgivning præsenteres for, og sikre gerningsmænd fanges og registreres hurtigt og effektivt, vil vi sende et højt og klart signal fra os – de lovgivende – om, at æraen med mange seksuelle overgreb skal være endegyldigt slut.

🇬🇱Folketingimi Kalaallit Nunaannilu ullumi ataatsikkut oqaluuserineqarpoq eqqartuussiveqarnermut inatsit. Ilaatigut Danmarkimi DNA-registerimut isersinnaalissaagut, ajortuliortut DNA-vinik tigusisinnaalissaagut, tamatumuunalu inatsisitigut isumannaatsuunissaq qaffassarneqassaaq. Aamma uppernarsaasersuisarneq pitsanngorsarneqassaaq.

Tamanna atorneqarsinnaassaaq meeqqanut kinguaassiutitigut kanngutsaattuliornissap pinngitsaaliinissalluunniit unitsinnissaanut.

Kinguaassiutitigut kanngutsaattuliortarneq oqaluttuaannanngortittariaqarmat.


Aamma qularnaartariaqarparput meeqqanut kinguaassiutitigut kanngutsaattuliortoqarsimatillugu unnerluussinerit tunuartinneqartannginnissaa. Taamaattumik unnerluussisoqaraangat pinngitsoorani MISISSUISOQARTASSAAQ aamma taamaattumik kaammattuutigissavarput danskit naalagaaffiata Kalaallit Nunaanni politiinut ikorfiinissaa, aningaasatigut nukitsigullu inatsit taamattoq malinneqartaleqqullugu.

Suleqatigiissitsisuni isumaqarpugut inatsit taanna nammineq inatsisiliorluta malitseqartittariaqaripput kinguaassiutitigut kanngutsaattuliortarnerit piffissaq sivisooq isigalugu suliniarfigisinnaajumallugu.

Soorlu qulakkeertariaqarparput meeqqat 15-t inorlugit napparsimavimmi paasineqarpata nappaatipalaartut – imaluunniit naartunaveersaatinik aallertut – oqaloqatigineqartarnissaat.

Oqaloqatigiinnerit peqqinnissaqarfiup sulisuinit ingerlanneqartariaqarput, peqqissaasunit aamma allanit pikkorissareersimasunit. Aama oqaloqatigiinnerni paasissutissiissutigineqarsinnaasariaqarput meeqqap sumut qanorlu innersuunneqarsinnaanersoq kissaatigippassuk kinguaassiutitigut kanngutsaattuliortoqarsimaneranik nalunaaruteqarnissaq, angajoqqaavi akuersiteqqaanngikkaluarlugit. Aamma meeqqat tamanna pisuussutiginngisaannarpaat.

Pinaveersaartitsineq aningaasaliiffigineqarli

Soorlu takoreeripput atisaqaratik assilitissimasunik siammarterisarnissamut inatsit sukaterneqartoq aamma kissaatiginaraluarpoq sakkortuumik takutissallugu meeqqanut kinguaassiutitigut kanngutsaattuliornerit akuerineqarsinnaanngillluinnartut ilaatigut malitseqartitsilluni inatsisiliornikkut aamma peqqinnissaqarfimmi periutsinik allanngortitsinikkut.

Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattorusuppagut meeqqanik nappaatipalaartunik, naartunaveersaartinik piniartunik imaluunniit naartusunik / naartuersikkusuttunilluunnii oqaloqateqartalernissaq qularnaaqqullugu. Taamaasilluta meerartagut inuusuttagullu paarilluarnerulissagaluarpagut.

Aamma qularnaartariaqarparput Peqqinnissaqarfimmut aningaasaliisoqartarnissaa qularnaarumallugit oqaloqatigiittarnissat taamaattut aamma soorlu peqqissaasunik ilinniartitsinissamut atugassanik imaluunniit ilinniarsimasut allat meeqqanik oqaloqatiginnittalernissaat angujumallugu pisariaqarpat aamma video atorlugu.

Isumaqarpugut aamma atoqatigiittarneq pillugu ilinniartitsineq qularnaartariaqartoq app-iliornikkut, atuarfinni akullerni annernilu atuartut meeqqat atugassaannik immaqaluunniit DVD imaluunniit qarasaasiakkut atorneqarsinnaasunik ilinniartitsissutinik sanaartornikkut tamanna ingerlanneqarsinnaavoq. Taamaasiornikkut aamma atuartitsineq ingerlassinnaavarput aamma paasissutissiissutigalugu kinguaassiutitigut atoqatigiinneq peqqinnartoq suunersoq, killiliisarnissaq il.il. ilumoorukkutsigu kinguaassiutitigut kanngutsaattuliornerit ikilisarnissaat qularnaarlugulu iliuuseqarasuartarnissat. Siunnersuuteqarnitsitut meeqqanik oqaloqateqartarnerit aallartinneqarpata meerartagut inuusuttagullu illersorsinnaanerulissavagut kanngutsaattuliorfigineqarnissaannut.

Periarfissamut nutaanut DNA-nik katersisalernissamut ilanngukkaanni taava maannakkut atuuttumi inatsimmi ajornarunnaassaluarpoq qularnaarneqassagaluarlunilu pinerlussimasut tigusarineqartarnissaat, kiisalu sukkasuumik pitsaasumillu nalunaarsorneqartalernissaat, taamaattumik uangutsinniik ersarissumik nalunaarutigissavarput – inatsisiliortunit – kinguaassiutitigut ukiuni taamannani kanngutsaattuliortarsimanerit nungutinneqartussanngortut.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...
Translate »