🇩🇰 ↓Ane Hansen: Man kan ikke bare opgive, Naalakkersuisut må tænke nyt
🇬🇱 Peqqinnissaqarfimmi innuttaasut sullinneqarnerat innuttaasunik ajorsiartortutut oqariartuutigineqartarnera takornartaajunnaarpoq, peqqinnissaqarfillu ingerlatsinikkut inuiaqatigiinnut akitsoraluttuinnarluni. Ilisimavarput peqqinnissaqarfimmi ukiuni kingullerni sulisussaaleqineq annertuumik ajornartorsiutaasoq. Peqqinnissaqarfimmi kiffartuunneqarneq ajorsiartortoq akitsoraluttuinnartorlu isiginnaaginnarsinnaanngilarput, taamaammat nutaamik eqqarsarluni siunissaq ungasissoq isigalungu Naalakkersuinikkut eqqarsaqatigiilluni iliuuseqartoqartariaqalerpoq.
Maanna ukiut marluinnaat iluanni illoqarfiit erniffiusinnaasut aappassaat matuneqarnialersoq tusagassiutitigut tusarparput, tamassumalu pinngitsoortinneqarnissaa Inatsisartut Naalakkersuisunut anguniartariaqarpaat. Taama pisoqartillugu innuttaasut eqqorneqartussallu naammattumik paasissutissinneqarneq ajorput, arajutsisarpagullu sulisut eqqorneqartussat Kattuffitik peqatigiiffitsillu aqqutigalugit oqaaseqanngikkaangata.
Matusiffigineqartussani suleqatissani qaninnerpaat aningaasartuuteqalersinneqarsinnaasullu Kommunit isumasiorneqaratillu ilisimatinneqarneq ajorput. Inatsisartut Naalakkersuisullu suleqatissat qaninnerpaat sullissinermilu innuttaasunut qaninnerpaasut taama pissusilersorfigineqarsinnaangillat.
Inatsisartuni Naalakkersuinikkut peqqinnissaqarfiup inissisimanera pillugu nutaamik eqqarsartoqartariaqalerpoq tunniutiinnarluni periarfissat ikiliartortut isiginnaaginnarneqarsinnaanngillat. Nakorsat peqqissaasullu ilinniartitaanerat nalilersoqqinneqarnissaanik piumasaqarnissaq periarfissat ilagaat, peqqinnissaqarfimmi sulisut sulinermi atugaat pitsanngorsartariaqarnerat avaqqunneqarsinnaanngilaq suliffittut orniginarsassagaanni. Minnerunngitsumillu inuiaqatigiit Kalaallit peqqinnissaq ernisarfeqarnerlu pillugit tunngaviusumik inuiattut naleqartitaat nutaat nassaariniarneqartariaqarput, ikiuutissaagut innuttaasunik oqallitsitsinikkut allatigullu.
Kalaallit naleqartitavut aallaavigalugit ilaqutariissuseq naleqartillugu aaqqiisoqarsinnaavoq.
Ukiut 50-siinnaat matuma siorna nunatsinni inoqarfinni tamani ernisoqarsinnaasarnikuuvoq maannali nunatsinni illoqarfinnut tallimaannarnut ernisinnaanerit eqiterniarneqarput. Ilisimavarput meeraaqqat inunngorlaat toqusarnerat appartinniarlugu ernisarfiusinnaasut eqiterneqarnikuusut, taamaakkaluartorli suli ullumikkut meeraaqqat toqusartut Filippinerisuut amerlatigipput. Erniffiusinnaasunik eqiterisitsineq naammassimanngilaq meeraaqqat toqusartut ikilerujussuarnissaannut. Ernisarfiusinnaasunik eqiterisitsineq Kalaallit kulturitsinni naleqartitagut qimanneqarput Europamiorpalaartumillu pissutsit eqqukkiartuaarneqarlutik. Naggueqatigut Alaska-miut Canadamiullu naleqartitat allat Naalakkersuinikkut atuutsinneqarput tassa nunagisaq qimallugu erniartortariaqaleraangamik ingiallorteqartinneqarsinnaasaramik. Meeqqat inunngorneranni ilaqutariittut inuiattullu naleqartitagut qiviarneqarnerusariaqalerput eqiterutsitsinerlu kisimi periarfissaassanngilaq. Qanoq ililluni erninerup toqqissisimanarnerpaamik inuiattut naleqartitat qimannagit anguneqarsinnaanera Naalakkersuinikkut oqallisigisariaqalerparput meeraaqqat inunngorlaat toqusartut ikilisarnissaanik isuma qimanngikkaluarlugu.
Suliniutit pitsaasut MANU-tut ittut naammattumik Inatsisartuniit aningaasaliiffigineqartarnersut ilanngullugu nalilersuiffigisariaqarpoq. Sapinngisamik najugaq qimannagu ernisinnaanissamut periarfissat pitsannguutissaat tamatta kivitseqataanitsigut anguniartariaqarparput eqiterisitsineq kisimi periarfissaanngilaq.
In.in.
Ane Hansen, Borgmesteri Kommune Qeqertalik.
🇩🇰 Det er efterhånden ikke en sjældenhed at borgerne giver udtryk for at, Sundhedsvæsenets service af borgerne er blevet ringere, og forvaltningen af sundhedsvæsenet bliver mere og mere bekosteligt for samfundet. Vi er bekendt med at manglen på personale på sundhedsområdet de senste år er et stort problem. Vi kan ikke bare sidde overhørig, at sundhedsvæsenet har et forringet servicenivaeu, der tillige bliver mere og mere bekostelig, derfor er der behov for at der nu handles med henblik på fælles langsigtet nytænkning i Naalakkersuisut.
Vi har via nyhedsmedierne fået kendskab til at, man på bare to år for anden gang planlægger at nedlægge et fødeafsnit i en given by, Inatsisartut og Naalakkersuisut må arbejde henmod at forhindre at sådanne foretages. Når sådanne tiltag foretages får borgerne og borgere, der direkte rammes ikke tilstrækkeligt information herom, og sådanne går ubemærket hen for borgerne, hvis berørte personalegrupper eller organisationer ellers ikke fremkommer med udtalelser.
Berørte bosteder, kommuner, der skulle anses som nærmeste samarbejdspartnere, der økonomisk vil rammes får ikke tilbudt mulighed for at give deres mening til kende eller bliver oplyst.
Inatsisartut og Naalakkersuisut kan ikke behandle deres nærmeste samarbejdspartnere eller ej borgere, der rammes direkte, som de skal servicere på tættest niveau, på denne måde.
Det er på tide at Inatsisartut og Naalakkersuisut påbegynder nytænkning omkring situationen på sundhedsområdet, man kan ikke bare se på at der sker forringelse på området og man kan ikke bare opgive at finde nye løsningsmuligheder.
En af mulighederne er at man evaluerer uddannelsen af læger og sygeplejere, man kan heller ikke gå udenom at der er behov for forbedring af arbejdsbetingelserne for personale i sundhedsvæsenet, således man kan gøre arbejdet i sundhedsvæsenet interessant og tiltrækkende.
Ikke mindst er det vigtigt at finde den grønlandske befolknings nye grundlæggende værdier på sundhedsområdet og det at have fødeafdelinger, vi er villige til at hjælpe med henblik herom, ved borgermøder og andre tiltag tilpasset behovet.
Man kan godt finde ordninger med baggrund i den grønlandske familieværdisæt.
For bare 50 år siden havde man på alle bosteder mulighed for at føde sit barn, men nu påtænker man at samle fødeafdelingerne til fem byer. Vi er bekendt med at dette var med henblik på at nedbringe spædbørnedødeligheden, på trods af det, er der fortsat spædbørnedødelighed på niveau med Filippinerne. Således har det vist sig ikke at være tilstrækkeligt at samle fødestederne for at nedbringe spædbørnedødeligheden. Ved at nedbringe antallet af fødeafdelingerne går man væk fra det grønlandske kulturværdier og man indfører efterhånden den europæiske livevis.
Blandt de oprindelige folk i Alaska og Canada gør man brug af andre værdisæt, da man på Naalakkersuisut niveau har vedtaget at, når man behøver at tage på fødeafdeling et andet sted end bostedet, har man mulighed for at medtage en ledsager. Vi bør skele mere til vore værdier som familier og som folk, derfor bør det ikke kun være den ene mulighed at samle fødeafdelinger nogle bestemt steder.
Naalakkersuisut bør diskutere løsninger og ordninger for hvordan man kan tilbyde mulighed for at føde på en betryggende måde, uden at se bort fra befolkningens værdier, og uden at gå bort fra tanker om at nedbringe spædbørnedødeligheden.
Inatsisartut må også tage vurderinger om man giver tilstrækkeligt tilskud til andre gode tiltag, så som MANU-projektet.
Vi må alle løfte i fællesskab så man så vidt muligt gives mulighed for at føde sit barn uden at tage væk fra sit hjemsted, det skal ikke være det eneste mulighed at tage væk til et givent fødeafdeling, væk fra hjemsted.
In.in.
Ane Hansen, Borgmesteri Kommune Qeqertalik.
Indlæser ...