🇩🇰Tendenserne blandt de danske, grønlandske og islandske streamere viser klart, at det er streaming af videospil, som er mest populært blandt følgerne. Men også et spil som online poker har bevist, at det kan fange folks interesse, da den professionelle pokerspiller, Jason Somerville, revolutionerede poker på Twitch i 2011 med mere end 227.000 følgere . I denne artikel ser vi på, hvilke spil som er populære blandt disse streamergrupper, og om grønlandske og danske spillere bør satse på eSportsnicher som poker. Og sidst men ikke mindst vurderer vi, om de lokale eSportsfællesskaber i Danmark og Grønland er dygtige nok til at blive en del af BESL.PRO, som er den eneste gamingliga i den baltiske region, som spiller hele året.
I øjeblikket er det ikke casinospil eller poker, som ligger højest på streaminglisterne. Kigger man på toppen over de mest sete danskere streamere på Twitch er spil som Minecraft, Fortnite, FIFA19 og Counter-Strike: Global offensive populære spil. Minecraft er nok det bedst kendte af spillene i den bredere befolkning og er næst efter Tetris det mest populære videospil nogensinde med over 154 millioner solgte eksemplarer i slutningen af 2018. Spillet går kort fortalt ud på at samle ressourcer og bygge ting, som man kan bruge til beskytte sig eller kæmpe mod udfordringerne i spillet. Fortnite er et overlevelsesspil, hvor op til fire spillere kan samarbejde om at overleve en verdensomspændende storm, beskytte overlevende, sætte fælder op og lave våben. Counter-Strike er et første persons-skydespil, hvor man skal eliminere de fjender, man møder på sin vej gennem spillet.
Blandt de islandske streamere finder vi blandt andet Sanxyra, som bruger meget af sin streamingtid på spillet Apex Legends. Det er et såkaldt Battle Royale-spil, hvor et stort antal spillere skal kæmpe om at overleve, indsamle våben og udstyr undervejs og eliminere alle andre modstandere. Man spiller på hold af tre personer. En anden islandsk spiller, Bjorn Bee, streamer spillet Eve online 90% af tiden. Eve online foregår i et science fiction-univers i fremtiden i rummet, hvor spillerne flyver rundt i store rumskibe. Spillet blev opkøbt af det islandske firma CCP Games, som driver det i dag.
Den grønlandske streamer RandomRambo bruger primært sin streaming til Counter-Strike: Global offensive og Playerunknown’s Battleground. Sidstnævnte er et multispiller skydespil, hvor op til 100 spillere kæmper om at blive sidste overlevende på en ø.
Er der et marked for streaming af eSportsnicher som poker?
I 2011 besluttede den professionelle amerikanske pokerspiller Jason Somerville at lancere en række videoer på YouTube om, hvordan man laver gode pokerstrategier. Det blev til en serie på 30 videoer, og i begyndelsen af 2014 begyndte han at live streame sine spil på Twitch . Hans live streaminger blev hurtigt ekstremt populære og var med til at revolutionere pokerspillet på denne platform.
Spørgsmålet er, om der et tilsvarende marked for en eSportsgren som for eksempel poker blandt danske, grønlandske eller islandske pokerspillere? Der er flere faktorer, som taler for, at Danmark og Island har et grundlag for at skabe sig et navn som streamere af online poker. Først og fremmest har Danmark forholdsmæssigt en lang række professionelle pokerstjerner, som må have masser af erfaring, viden og tricks at øse ud af. Spillere som Peter Eastgate, Gus Hansen og Frederik Brinck for blot at nævne nogle stykker er blevet mangemillionærer på deres evner ud i pokerstrategier.
Gus Hansen har udgivet en bog om strategier, som førte til hans sejr i Aussie Millions Poker Championship i 2007. Så på den måde bliver det understreget, at der er spændende historier at fortælle, hvilket også kan appellere til et live streaming-publikum. Desuden er poker populært blandt danskerne, og mange vil måske synes, at et er ekstra fedt at se med, når det er en dansk pokerspiller, som spiller og forklarer strategi. Danmarks pt. bedste pokerspiller er Morten Mortensen, som rangerer som nummer 263 på Global Poker Index (GPI). Grønlandske spillere opgøres ikke selvstændigt på listen.
Også Island har deres andel af dygtige og professionelle pokerspillere. En af dem er Jon Thorvaldsson, som spiller No Limit Hold’em, og som i løbet af sin karriere har vundet omkring 35.000 USD. Han ligger i øjeblikket nummer 26.403 på GPIs liste over verdens bedste pokerspillere.
Det, som taler imod et selvstændigt pokerstreamingmarked på Twitch for danske, islandske og grønlandske spillere er, at selvom rangeringerne egentlig er ok i forhold til indbyggertallet begge steder – særligt for de danske spillere – så er der stadig over 200 spillere i verden, som klarer sig bedre. De fleste unge mennesker taler engelsk i dag, så vil de ikke hellere se en i verdens Top10 spille end en i Top-200 eller dårligere? Det er i hvert fald noget, man kan diskutere, før man investerer en masse tid og penge i at forsøge at profilere spillere fra Rigsfællesskabet og Island.
Kan spillerne drage fordel af at tilslutte sig en eSportsliga?
I begyndelsen af februar 2018 lancerede de baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – deres første professionelle eSportsliga, BESL.PRO. Første sæson samlede alle de bedste spillere fra de tre lande, som skulle dyste i henholdsvis CS:GO og League of Legends. Præmiepuljen for begge turneringer var på i alt 10.500 EUR og blev vundet af 1337HUANIA! fra Litauen. Anden sæson løb af stablen i efteråret i Saku Arena i Tallinn og blev vundet af det lettiske hold WORTEX. I Danmark findes der en eSportsliga, YouSee eSportsligaen, som er åben for alle typer af spillere fra studerende og kollegaer til ligamesterskaber inden for hver spiltype og endeligt DM. Her spilles der inden for spillene CS:GO, League of Legends, Fortnite og Just Dance. Dette er to ligaer, der ligger relativt tæt inden for det samme geografiske område, og som spillerne kan få forskellige ting ud af at tilslutte sig.
Fordelen ved at tilslutte sig den baltiske liga er, at der er deltagere med fra hele tre lande, hvor Danmarksmesterskaberne i eSport selvfølgelig kun er for danskere. I BESL.PRO kan udenlandske spillere godt deltage på hold, hvis der også er baltiske spillere med. Især de dygtigste danske gamere kan drage fordel af at tilslutte sig en anden liga, da de kan få lidt mere udfordring, få adgang til træningsfaciliteter, udstyr osv. samt gøre sig bemærket andre steder i den professionelle videospilsverden.
Spørgsmålet er, om danske, grønlandske og islandske spillere er dygtige nok? Faktisk ligger Danmark på en flot 5. plads på listen over indtjening pr. land og regner man det ud pr. spiller, ville vi ligge helt i top. Island placerer sig på en hæderlig 76. plads, men overgår faktisk både Letland og Litauen. Ser man på individuelle spillere, gør Danmark sig også fantastisk godt bemærket på en 2. plads, hvor Johan Sundstein i Dota 2 har tjent ikke mindre end $3.7 mio. Næste dansker på listen er Andreas Nielsen på en flot 31. plads, som har tjent $1,6 mio., også på Dota 2. I det hele taget er Danmark flot repræsenteret på hele indtjeningslisten og ville derfor sagtens kunne begå sig i den baltiske BESL.PRO-liga.