Kan Zidane få Real Madrid tilbage på sporet?

🇩🇰De fleste havde set den komme. Real Madrid havde langt fra fået den bedste start på 2019 og da klubben nærmest overrakte det spanske mesterskab til Barcelona, samt røg ud af den spanske pokalturnering og Champions League i løbet af mindre end en uge, overraskede det ingen at klubbens træner Santiago Solari fik en fyreseddel i hånden.

Til gengæld overraskede det mange at klubbens nye træner blev et velkendt ansigt i form af den tidligere franske fodboldspiller Zinedine Zidane, der var træner for klubben så sent som i maj 2018. Vi stiller spørgsmålene; hvad er gået galt i Madrid? Og kan Zidane få klubben tilbage på sporet ved blandt andet at købe danske Christian Eriksen?

Ronaldo er videre uden Madrid

Der er nok mange Real Madrid fans, der savner den portugisiske top fodboldspiller Cristiano Ronaldo, som forlod klubben efter sidste sæson. Modsat Real Madrid er Ronaldo videre i Champions League med sin nye klub Juventus og den portugisiske angriber fik en stor rolle i den regi, da han sikrede klubbens avancement til ottendedelsfinalen i turneringen ved at score et hattrick på sin nye hjemmebane i Italien .

Dolberg og Shøne slog Madrilenerne ud af Champions League​​​​​​​

Real Madrid har generelt haft en markant anderledes sæson end sidste år hvor de vandt Champions League for tredje gang i træk. For nylig blev de slået ud af ærkerivalerne fra FC Barcelona i den spanske pokalturnering og kort tid efter slog danskerklubben Ajax Amsterdam, Real Madrid ud af Champions League, da de slog dem 4-1 i Spanien. Flere betting eksperter havde ellers spået Madrid til at gå videre , men Ajax trak altså det længste strå.

Hvordan kunne det gå så galt for Madrid?

Real Madrids turbulente tid startede kort tid efter at de løftede Champions League trofæet for tredje gang i træk. Det gjorde de den 26. maj 2018 da de vandt 3-1 over den engelske fodboldklub Liverpool i finalen, der blev spillet i Kijev. Mindre end en uge senere chokerede klubbens succesrige træner Zinedine Zidane omverden med sin annoncering at han stoppede som træner i klubben .

To uger senere annoncerede klubben at de havde ansat Julen Lopetegui, som var landsholdstræner for det spanske landshold på det tidspunkt. Den hændelse gik ikke stille for sig, da offentliggørelsen af den nye træner for Real Madrid førte til at Lopetegui blev fyret af Det Spanske Fodboldforbund. En dag før Spaniens første kamp ved Verdensmesterskabet i fodbold i Rusland.

Men Lopetegui holdt ikke lang tid i Real Madrid. Han nåede at være træner i godt og vel fem måneder inden han blev udskiftet og hans afløser Solari nåede også kun at være træner i fem måneder i klubben. Nu er Zidane tilbage som træner for klubben og det siges at han vil få tre milliarder kroner til at forny truppen, så de kan komme tilbage på sporet. Ifølge Independent planlægger Zinedine Zidane at sælge walisiske Gareth Bale og Luka Modrid og at købe Neymar Jr., Eden Hazard og den danske landsholdspiller Christian Eriksen, som klubben længe har haft øje på.

Hvad mener du om Lufthavnene? Du har op til 6 svarmuligheder

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Kalaallit Nunaat namminersornissaa kissaatigaajuk? - Ønsker du at Grønland skal være selvstændig?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...