Kalaallit Nunaanni inuit pisinnaatitaaffiini unammillernartut suli annertupput

🇩🇰 ↓Fortsat store menneskeretlige udfordringer i Grønland 🇬🇱 Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Institutti aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit suleqatigiillutik meeqqat aamma inuusuttut, inuit innarluutillit atugaat kiisalu naligiissitaanermi pissutsit pillugit killiffissiorpaat

Immikkoortitsinermut, arnanut nakuusertarnermut, meeqqanik inuusuttunillu, meeqqanik annertuumik sumiginnaanermut kiisalu pingaartumik nunaqarfinni mikisuni inuit innarluutillit inuunermi atugaannut artornartunut amigartumik illersuisoqarpoq. Kalaallit Nunaanni innuttaasut pisinnaatitaaffigisaannik, Kalaallit Nunaanni oqartussaasut inuit pisinnaatitaaffiinik illersuinermik qulakkeerinninnissaq suli ungasippaat. Tamanna Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Instituttip aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit nalunaarusiaanni pingasuni takutinneqarpoq. Nalunaarusiani pingasuni, ullumikkut saqqummersinneqartuni, naligiissitaaneq, inuit innarluutillit atugarisaat aamma Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugarisaat killiffissiorneqarput. Immikkoortuni tamani pingasuni suliffeqarfiit taakku marluk unammillernartunik annertuunik tikkuaapput.

Immikkoortitsinermut amigartumik illersuineq

Naligiissitaaneq inuit pisinnaatitaaffianni tunngaviulluinnartuuvoq, inuit tamarmik naligiimmik pineqarnissaannut kiisalu immikkoortitsisarnermut illersuisuulluni. Kalaallit Nunaanni naligiissitaanermut inatsit ullumikkut eqimattanut assigiinngitsunut immikkoortitsisarnermut naligiinngitsumik illersuivoq, tassani suiaassuseq pillugu immikkoortitsinermut kisimi illersuigami, illersuinerlu tamanna taamaallaat pingaarnertut suliffeqarfeqarfimmi atuulluni. Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Instituttip aamma Kalaallit Nunaanni Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit, inunnik ammip qalipaataa imaluunniit inuiaassuseq, innarluuteqarneq, ukiut, atoqateqartarnikkut inissisimaneq aamma upperisaq tunngavigalugit immikkoortitsinerup inerteqqutaaneranik sakkortunerusumik inatsiseqarnissaanik naqissusiisumik innersuussutigaat. Inerteqquteqarneq suliffeqarfeqarfimmi taamaallaat atuutissanngilaq. Naligiissitaaneq pillugu killiffik pillugu nalunaarusiami paasisaqarnerugit .

Meeqqanik inuusuttunillu annertuumik sumiginnaaneq

Ajornartorsiutit politikkikkut eqqumaffigineqaraluartut nassuerutigineqaraluartullu, meeqqat inuusuttullu sumiginnarneqartarnerat, nakuuserfigineqartarnerat naapertuilluanngitsulorfigitittarnerallu pinaveersaartinniarlugu tapersersuineq illersuinerlu pisariaqartut pilersinnissai suli annertuumik unammillernartinneqarput. Instituttip siunnersuisoqatigiillu nalunaarusiami naqissuserpaat, inuiaqatigiinni innuttaasut mianernarnerpaat ilaanniittut ullumikkut illersorneqanngitsut. Meeqqat inuusuttullu pillugit killiffik pillugu nalunaarusiami paasisaqarnerugit .

Inuit innarluutillit atuisinnaanerat sapernartoq

Kalaallit Nunaata nunataata inuit innarluutillit tapersersorneqarnissamik nikerarsinnaanermillu pisinnaatitaaffiannik tunniussinissaq annertuumik unammillernartoqartippaa. Nunaqarfinni mikisuni atuarfiit kommunillu ikiorsiineq pisariaqartoq tunniussallugu unammillernartoqartippaat, inuillu timikkut innarluutillit qanittuminnut kiisalu nunap ilaanut allanut angalanissartik ajornakusoortissinnaagaat ilaatigullu angalasinnaanngiivittarsinnaallutik. Tamatuma kinguneraa, inuit innarluutillit ilaasa ilaqutaasalu Kalaallit Nunaannit qimagutivittariaqarneq misigisaraat. Inuit innarluutillit atugarisaat pillugit killiffik pillugu nalunaarusiami paasisaqarnerugit . Aamma FN-ip Innarluutillit pillugit Isumaqatigiissutaanik eqquutsitsinissamut Kalaallit Nunaata unammilligassaqarnera pillugu Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Instituttip FN-imut nalunaarusiaa atuaruk .

🇩🇰 Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder gør i samarbejde status på forholdene for børn og unge, personer med handicap samt ligebehandling Mangelfuld beskyttelse mod diskrimination, vold mod kvinder, børn og unge, omfattende omsorgssvigt af børn og svære levevilkår for personer med handicap i især små bygder. Myndighederne i Grønland er fortsat langt fra at sikre den menneskeretlige beskyttelse, som borgere i Grønland har ret til. Det viser tre nye rapporter fra Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder. I de tre rapporter, der udkommer i dag, gøres der status på ligebehandling, forhold for personer med handicap og situationen for børn og unge i Grønland. På alle tre områder peger de to institutioner på store udfordringer.

Manglende beskyttelse mod diskrimination

Ligebehandling er et grundlæggende menneskeretligt princip om, at alle mennesker skal behandles lige og beskyttes mod diskrimination. Den grønlandske ligebehandlingslovgivning giver dog i dag en ulige beskyttelse mod diskrimination til forskellige grupper, da den kun beskytter mod diskrimination på grund af køn, og denne beskyttelse gælder primært på arbejdsmarkedet. Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler en stærkere lovgivning, der slår fast, at det er ulovligt at diskriminere mennesker på grund af race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Forbuddet skal ikke kun gælde på arbejdsmarkedet. Læs mere i statusrapporten om ligebehandling .

Omfattende omsorgssvigt af børn og unge

Selvom der er både politisk bevågenhed og erkendelse af problemerne, har de ansvarlige myndigheder fortsat store udfordringer med at tilvejebringe den nødvendige støtte og beskyttelse til børn og unge for at forhindre omsorgssvigt, vold og overgreb. Instituttet og rådet slår i rapporten fast, at det er nogle af samfundets mest sårbare borgere, som i dag ikke beskyttes. Læs mere i statusrapporten om børn og unge .

Svær tilgængelighed for personer med handicap

Grønlands geografi udgør en stor udfordring i forhold til at give personer med handicap den støtte og mobilitet, de har ret til. I små bygder er det en udfordring for skolerne og kommunerne at yde den nødvendige hjælp, mens det kan være svært og i nogle tilfælde umuligt for personer med fysiske handicap at bevæge sig rundt i deres nærområde såvel som at rejse til andre dele af landet. Konsekvensen er, at nogle personer med handicap og deres familier føler sig nødsaget til helt at forlade Grønland. Læs mere i statusrapporten om forholdene for personer med handicap . Læs også om Institut for Menneskerettigheders rapport til FN om Grønlands udfordringer med at opfylde FN’s Handicapkonvention .