Julie Berthelsen i ny Grand Prix-sang: Drop nu fordommene om Grønland, Danmark!
Når årets danske Melodi Grand Prix rammer tv-skærmene den sidste lørdag i februar, bliver det for første gang i 40 år med en sang på grønlandsk i startfeltet. Nummet ‘League of Light’ synges nemlig på både engelsk og grønlandsk og fremføres af sangerinderne Julie Berthelsen og Nina Kreutzmann Jørgensen, der begge har grønlandske rødder.